Sæsonen for vandreture med Telt er bare for kort på vores breddegrader. Derfor har Opdag Verdens Kaare Meldgaard været en tur på Madeira for at finde en smuk og varieret tur med Telt, man kan tage på året rundt. Missionen lykkedes.
Sæsonen for vandreture med telt er bare for kort på vores breddegrader. Derfor har Opdag Verdens Kaare Meldgaard været en tur på Madeira for at finde en smuk og varieret tur med telt, man kan tage på året rundt. Missionen lykkedes.
Jeg var fløjet fra Danmark om morgenen og stod den samme aften med udsigt ind over Madeiras centrale bjergmassiv. Fra Pico das Cruzes kunne jeg skue ind mod de bratte, grønne bjergskråninger, betragte klippetoppene og fornemme de dybe kløfter under mig. Det havde været en enormt fin, lille vandretur ud fra en af øens offentlige teltpladser – en gammel fårefold med fint græs og et par borde-bænke-sæt – hvor jeg havde slået mit telt op.
Pladsen ligger i omtrent 1.200 meters højde, og jeg havde den fuldstændig for mig selv. Solen skinnede, Atlanterhavet lå på horisonten, og jeg var klar til fire vandredage mere på en rute, vi har stykket sammen, hvor man hver aften overnatter på en af øens teltpladser. Forude ventede lavadaer med rislende vand, jungle-lignende skove med et vildt planteliv, eksponerede bjergkamme med bratte fald, idylliske græsenge med mulighed for en pause, nåle- og fyrreskove med skyggefulde lunde, hyggelige landsbyer med lokale restauranter og himmelragende højdepunkter med milevide udsigter.
Næste morgen gik jeg ned ad bjerget. Jeg vandrede ind i skovene, der dækker store områder på øen, og fortsatte langs levadaer, de fine vandringskanaler, Madeira er så kendt for. Det er samtidig en enormt kuperet ø med stejle bjerge, men langs vandringskanalerne er stierne typisk ret flade – en dejlig kontrast fra de ofte stejle stier.
Det føltes specielt at komme fra den ofte vilde natur og så pludselig følge levadaerne med det rislende vand og blive mindet om, hvor meget arbejde og slid, der gennem tiden er blevet lagt i at anlægge dem og gøre de indre dele af øen beboelig. Jeg nåede frem til lille Ribeiro Frio, hvor der er en botanisk forskningsstation med en udstilling. Der er også et par restauranter, og sådan var det på alle vandredagene – der er steder at stoppe og spise frokost eller aftensmad. Det fungerede perfekt.
Jeg kunne spise min morgenmad fuldstændig uforstyrret i naturen om morgen, men kunne hver dag smage på lækre, lokale retter i landsbyerne. Oksebøf med sovs lavet på lokale svampe. Den traditionsrige fiskeret, der bliver serveret med passionsfrugtsauce – og en grillet banan på toppen.
Landskaberne på Madeira er enormt foranderlige. Der er jungleagtige områder med vild, tæt og smaragdgrøn bevoksning og massevis af forskellige planter. Hernede er luften fugtig og varm, mens der er lidt køligere i skovene lidt højere oppe i landskaberne. Når man vandrer gennem dem, fornemmer man hele tiden de store vidder, der ligger over trækronerne – og ofte får man pludselig vide udsigter ind over øens bjerge. Sådan et fik jeg på min tredje dag på Madeira.
Her havde jeg fulgt endnu en levada rundt langs en bjergside, var gået forbi en restaurant, der serverede morgenmad, og vandrede på en luftig sti gennem et åbent landskab med flotte udsyn ned i kløften. Jeg havde stien for mig selv og tænkte på, hvor meget der sker vejrmæssigt på øen. Det er utroligt dynamisk. Luft kommer drivende ind fra det enorme Atlanterhav, bliver presset op gennem de stejle kløfter og fortættet til skyer. Så står man der i fuld solskin og kigger på skydækket under én.
Nogle gange fortsætter skyerne deres himmelflugt, og pludselig ændrer temperaturen på stien sig, når solskin bliver erstattet af flygtige, fugtige skyer. Det skaber en virkelig sjov og spændende kontrast. Der sker hele tiden noget nyt.
Det gav turen noget særligt at overnatte i telt. Ofte overnatter man jo indendørs på vandreture på for eksempel De Kanariske Øer og Mallorca, hvilket også har sine fordele og er virkelig hyggeligt, men teltet giver en oplevelse af at være mere i naturen.
Det er skønt at sidde uden for, mens solen dykker ned bag bjergtoppene og det blå hav. At mærke temperaturen dale, finde en ekstra trøje frem og senere krybe i soveposen i teltet. Lytte til naturens lyde og fornemme den vågne op til en ny dag næste morgen. Og så er klimaet på Madeira bare lækkert. Det byder på noget nær perfekt vandrevejr.
Vinteren er ofte lidt varmere end på mange de spanske Atlanterhavsøer, mens sommeren er lidt køligere. Jeg havde midt på foråret 20-25 grader om dagen og omkring 5-10 grader om natten.
Den mest berømte rute på Madeira går til Pico Ruivo – øens højeste punkt i 1.862 meters højde. På vej dertil vandrede jeg forbi Pico de Ariero, som er et lidt underligt sted med et virkelig dårligt cafeteria, man bare skal holde sig fra, et observatorium og en parkeringsplads i nærheden, hvor folk bliver sat af for at vandre dagsturen til toppen. Det er en dybt fascinerende sti, man sætter ud på, og mens jeg havde haft stierne stort set for mig selv på de første vandredage, var der nu masser af mennesker.
Der ligger et kæmpe konstruktionsarbejde bag stien, som er virkelig kuperet. Nogle steder går man på stentrapper, og andre steder bevæger man sig gennem tunneller, der er flere hundrede meter lange, og hvor men lige skal have tændt et lys på mobilen for ikke at være helt omsluttet af mørke. Snart er man tilbage i solen, stirrer direkte ned i dybe kløfter og skuer mod øens højeste klippetoppe. Der er desuden fine planter og flotte blomster langs stien. Til sidst står man på Madeiras højeste punkt – som faktisk også er det tredje højeste punkt i Portugal.
Senere vandrede jeg ned til en fin, lille restaurant til frokost, og så fortsatte jeg ellers ned, ned og ned. Ned i skoven. Ned, hvor bevoksningen bliver tættere og tættere, indtil det bliver helt jungleagtigt. Langs en levada og ned til endnu en fin, skyggefuld overnatningsplads, hvor jeg slog teltet op og afsluttede en formidabel vandredag.
Den sidste vandredag bød på fine landsbyer. Jeg vandrede nok engang langs flere fine levadaer, gennem dejlig skov og dybe kløfter. Det mest specielle var dog at opleve landsbyerne, hverdagslivet og den lokale kultur undervejs. Jeg følte mig igen milevidt fra alle turisterne på gårsdagens toptur og mærkede, at jeg var på en ø, hvor de lokale er stolte af deres kultur og traditioner.
Det var et super fint aspekt af få med på en tur, der fascinerede ved at være så ekstremt varieret og smuk. Jeg vandrede videre ned ad bjerget. Forude lå Funchal. Lufthavnen. Turen hjem. Jeg glædede mig allerede til at komme tilbage til Madeira igen. For det der med at vandre med telt så langt mod syd i så storslåede landskaber og ovenikøbet ofte have det hele stort set for mig se – det kan altså noget.
Madeiras teltpladser
Når man overnatter på de fine teltpladser i bjergene på Madeira, har man virkelig følelsen af at være i naturen. De fleste af dem ligger på åbne græsarealer med lidt skov omkring sig – og måske udsigt ud over øens bjerge, dale og kløfter. Pladserne svarer lidt til de primitive overnatningspladser, vi kender fra Danmark, men er ofte en del større. Nogle har plads til måske 100 telte, men der var stort set ingen mennesker, der overnattede på dem, da jeg var af sted i april.
De lokale bruger til gengæld pladserne lidt mere til dagsture, hvor de hygger og griller, men de smutter igen, inden det bliver aften. De fleste pladser har rindende vand og enkelte af dem har også toiletter.
Frodige, junglelignede skove overstrøet med eksotiske planter. Kippetoppe højt over skyerne med panoramaudsigter ud over øens bjergtoppe. Halvøer med golde klippelandskaber og det brusende Atlanterhav. Madeira byder på fantastiske muligheder for vandring – og en rig historie samt et spændende køkken at gå på opdagelse i.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Bliv inspireret og hold dig opdateret. Du får spændende artikler, aktuelle nyheder og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Få indsigt i kommende aktiviteter, ture og foredrag med Opdag Verden – og få mulighed for at være blandt de første til at tilmelde dig.