Fire garvede ekspeditionsfolk drager ud for at padle to foldekanoer ned ad en mongolsk bjergflod, ingen tidligere har padlet. Det bliver et vildt og ekstremt vådt eventyr, hvor venskab og ukueligt gåpåmod bringer dem tilbage ned mod sletterne og civilisationen.
Svaret var krystalklart: Hvis de fire gutter ville forsøge at padle den mongolske flod, hvor tyskeren kæntrede i sin Kano og næsten druknede, ville han ikke have noget som helst med dem at gøre. Han ville ikke give dem råd og vejledning. Han ville ikke leje sine kanoer ud til dem. Han ville ikke ende i spjældet i Mongoliet, fordi han havde været medskyldig i deres uundgåelige død.
Beskeden pirrede Mikkel, Joakim, Carl og Claus. De fire erfarne padlere var på jagt efter et eventyr a la dem, de tidligere var sat ud på i vildmarker rundt om i verden. Det her klingede rigtigt. De ville dog skrue lidt ekstra op for ambitionerne og starte højere i bjergene end tyskeren, der bor i Mongoliets hovedstad Ulan-Bator. De ville starte så tæt på flodens udspring, man kan komme – helt deroppe, hvor ingen tidligere havde padlet – og lave en førstebesejling af den øverste del af Chuluut-floden, som udspringer i omtrent 2.200 meters højde i det centrale Mongoliets Khentii-bjerge – stedet, hvor Djengis Khan siges at være blevet født. Her strejfer bjørne, elsdyr, losser og ulve rundt i de beskyttede, mennesketomme bjerge, inden floden senere flyder ud på sletterne med kurs mod Bajkalsøen. Planen var simpel: Flyve ud til floden i helikopter – padle tilbage til den sparsomme civilisation tre uger nede ad floden.
