Munkene, der vil giftes med gud

Ser ind i min sjæl
”Muhi Baba kan spå om fremtiden og give dig råd om alt. Og nu ønsker han at hilse på dig,” siger Dulal.
Den hellige mand begynder at mumle og virker på mig som en ganske hyggelig gammel mand. Dulal er opmærksomheden selv, står tændt som et lys, så jeg regner med, at der bliver sagt noget vigtigt – måske noget om min fremtid?

Så forærer den hellige mand mig et par bananer, lirer nogle fraser af på hindi, smiler bredt og lader øjnene rulle som kugler rundt i øjenhulerne. Jeg stikker ham et par sedler som tak for rådene, og han vinker farvel.

Da vi kommer ud, kan jeg skimte Dulals ansigt i den svage belysning fra et vindue. Han ved tydeligvis et eller andet enormt vigtigt om mig – noget jeg næppe selv aner.

”Baba kan se det inderste af din sjæl, det ingen andre er i stand til at se – ikke engang dig selv,” fortæller han ivrigt, og hævder at saddhuen gav mig en kompliment af de helt sjældne:
”I dybet af din sjæl så Muhi Baba en stærk feminin side. Han anbefalede dig at lade håret gro ned til hofterne og fremdyrke dine feminine sider. I så fald vil du blive et rigtig godt emne til en hustru!”

”Baba kan se det inderste af din sjæl, det ingen andre er i stand til at se – ikke engang dig selv,” fortæller han ivrigt, og hævder at saddhuen gav mig en kompliment af de helt sjældne.

Munke i tusindtal
Naturskønne Majuli hævdes at være verdens største ø, der ligger i en flod. Øen ligger i den mægtige flod Brahmaputra i den nordøstlige indiske stat Assam. Lige siden de første klostre blev opført i 1449, har Majuli været Assams kulturelle hovedsæde – en vugge for statens civilisation.

Engang tilbage i tiden fandtes der 65 klostre, kaldet sastras, på øen. De blev opført for at opbevare våben, smykker, masker og andre ting af kulturel værdi. I dag er der blot 22 tilbage, men de trives dog i fuld vigør og huser tilsammen omtrent 1000 munke.

Dulal, der selv er munk og lever på øen, taler godt engelsk og kender selvsagt Majulis historie som sin egen bukselomme. Han giver mig en kort indføring i den mystiske verden, jeg nu befinder mig i.

”Hinduismen er den dominerende religion i Indien, men vores trosretning, en variant af vishnuismen, bliver kun dyrket her på Majuli og på den indonesiske ø Bali,” beretter han.

Han fortæller, at vishnuismen, der er en af de vigtigste retninger inden for hinduismen, inkluderer de samme grundlæggende principper som hinduismen som for eksempel reinkarnation, karma og forskellige former for yoga.

”Men vi tilbeder Vishnu med en langt større hengivenhed end de fleste hinduer,” forklarer Dulal og fremhæver, at Vishnu er verdensordenens opretholder.

Vil bare ligne kvinder
For at redde verdenen griber Vishnu ind i kritiske øjeblikke ved at stige ned på jorden. I disse nedstigninger tager han forskellige skikkelser, der er beskrevet i hinduismens mytologiske skrifter, men særligt vigtige er hans nedstigninger som Krishna og Rama.

”Vi beder 14 gange dagligt, lever i cølibat og vier hele vort liv til Vishnu. Når Vishnu kommer ned på jorden, vil vi være hans koner… derfor prøver vi at ligne kvinder så meget som muligt,” indrømmer Dulal.

Med et går det op for mig, at den gamle saddhu faktisk ikke hånede mig, men i virkeligheden gav mig en stor kompliment. Og da jeg kigger mig omkring, er der jo ingen tvivl: Samtlige munke på Majuli gør tydeligvis alt, hvad de magter for at ligne kvinder.

Mange ligner slet og ret transvestitter. Egentligt ganske ironisk eftersom nonner ikke er tilladt i vishnuismen. Desuden er kvindesynet i alle hinduismens trosretninger ganske specielt. Her bliver det nemlig hævdet, at kvinder er født som kvinder, fordi de har syndet i det forrige liv som mænd.

Danseklostre og husmormunke
Jo mere tid, jeg tilbringer med Majulis munke, jo mere går det op for mig, hvad det er for et mærkværdigt samfund, jeg befinder mig – altså ud fra mit synspunkt vel at mærke.

Klostrene er på ingen måde storslåede eller prangende, men de huser en række sjældenheder, og hver enkelt kloster har sin helt egen specielle mission. Nogle er danseklostre, i andre bliver der sunget, spillet teater, lavet masker eller bastmåtter.

Jeg må jo indrømme, at mange af syslerne har et vist ’husmoderpræg’ over sig. De ældre mænd sidder og syr og fletter, mens de yngre synes at være mere optagede af at rede de lange sorte lokker og pleje deres udseende. Det er vældig nemt at tolke deres opførsel som et tegn på homoseksualitet, men det er langt fra korrekt. Faktisk har de regler for nærkontakt.

Munken Muhiram Kakoti er lige blevet færdig med at bade, og nu sidder han og fletter strå-måtter. Jeg skal lige til at hilse på ham, da Dulal stormer frem:
”Gå ikke nær ham,” råber han, for når en munk har vasket sig, må han ikke komme i kontakt med andre i et godt stykke tid, så bliver han nemlig ’uren’ og bliver nødt til at vaske sig selv igen forfra.

Øens eksistens truet

Det kan godt være, at hverdagen på Majuli ikke volder munkene mange bekymringer, men faktisk er hele deres samfunds eksistens truet. Og det skyldes klimaforandringer.
Majuli huser omkring 1000 munke, men øens gunstige klimaforhold gør, at man kan høste to gange årligt.

Derfor er folk fra nær og fjern strømmet til, og den totale befolkning er steget til 165.000 sjæle. Aldrig tidligere har så mange mennesker levet på Majuli. Og aldrig før har øen været så lille.

”Da jeg var ung, var flodbredden en kilometer uden for vores landsby. Nu er der blot 30 meter ned til bredden,” fortæller 57-årige Trisha Boruah, der kom til Majuli med sine forældre, da hun var fire år gammel, har set udviklingen og er yderst bekymret for øens fremtid.

Majuli skyller væk
”I 1200-tallet var Majuli 1300 km² stor, men i dag er der blot 400 km² tilbage,” fortæller Trisha.
Selvom Majuli konstant er blevet mindre som følge af Brahmaputra-flodens evige tæring af øens sandholdige fundament, så har dagens indbyggere langt mere grund til bekymring, end deres forfædre havde. Årsagen er klimaet.

Drivhuseffekten gør, at gletsjerne i Himalaya smelter hurtigere end tidligere, hvilket betyder, at vandstanden i Brahmaputra stiger. Desuden har nedhugningen af skov højere i bjergene ført til større erosion, som resulterer i, at store mængder slam bliver ledt ned fra bjergene med vandet og lægger sig midt i floden.

Dermed bliver Brahmaputra lavere, vandet breder sig mere og tæringen på Majuli bliver langt større. Trisha frygter, at den helt specielle ø vil smuldre væk, inden hendes børnebørn er blevet voksne. Det er trist, synes hun. Og også uretfærdigt:
”Vi på Majuli betaler altså prisen for, hvad miljøsyndere i andre lande udretter.”

Afsluttende kommentar sidst i artiklen, hvor der bevares en hel linjes mellemrum
I sommeren 2008, efter turen, der er beskrevet her, kom der vanvittige mængder nedbør på Majuli.

Samtidig var vandstanden i Brahmaputra usædvanlig høj, og det betød desværre, at en lang række landsbyer nær flodens bredder blev oversvømmede, og en række mennesker samt husdyr mistede livet.