Næste udfordring: ’Gran Paradiso ’

Det er kun lige spidsen af vores steigeisen, der kan være på den få centimeter brede stenafsats. Metal og sten giver sådan en særlig lyd, når de to mødes. Det gør ikke situationen mindre spændende. Vi befinder os i 4.000 meters højde, og under den rå klippeformation på toppen, er der kun en lodret gletsjervæg, der kan afbøje et potentielt fald. Alligevel kan man ikke lade være med at smile. Det er altså det her, de kalder “Det store Paradis”.

Grunden til, at vi står her, skal vi tilbage til januar for at finde. Tilbage til dengang, jeg sagde:

”Jonas, jeg tror, at jeg har fundet vores næste tur, men du bliver nødt til at se en film, før du kan få mere at vide.”

Vi havde i flere år været på vandreture i både Nord-, Syd- og Østeuropa, men var enige om, at vi var klar på en udfordring. Filmen, jeg talte om, hedder ’De 8 bjerge’ og handler om to italienske barndomskammerater, der bliver introduceret til Aosta-dalen og dets bjerge af den enes far. Siden hen glider de fra hinanden, men da faderen dør, mødes de igen for sammen at bygge det hus i bjergene, han altid havde drømt om.

En både fantastisk og sørgelig film, og for folk, som elsker bjergene og går med en lille drengedrøm om engang at eje et landsted, er filmen fortryllende. Når man så begynder at undersøge Aosta-dalen, ja så bliver ens opmærksomhed hurtigt rettet mod særligt ét bjerg: Gran Paradiso. Bjerget ligger i De grajiske Alper, og med sine 4.061 meter er det det højeste bjerg, som udelukkende ligger på italiensk jord. Og så bliver Gran Paradiso beskrevet som et godt bjerg, hvis man for første gang vil forsøge sig med toppe over 4.000 meter – præcis den slags udfordring, vi ledte efter.