Når mindre er mere

Minimal oppakning og lange distancer. Det handler om at udfordre sig selv; fysisk og mentalt. Komme tæt på naturen. Og at planlægge ned i mindste detalje. Vi kigger nærmere på vandrebegrebet fast & light og filosofien bag det.

Jeg bevæger mig væk fra byen. Jeg har sovet i skoven 200 meter fra starten af ruten, og i dag skal jeg afsted. Ud og opleve naturen. Det er i april, så den skotske natur er ved at vågne op. Bregner og blade blomstrer. Naturen strækker sine grønne arme. Jeg er lige kommet fra Irland, hvor jeg gik den 120 kilometer lange Wicklow Way i bjergene ved Dublin, og nu har jeg begivet mig ud på den ikoniske West Highland Way i det skotske højland.

Jeg har besluttet mig for at gå langt og hurtigt. Det er bare mig, der er af sted, så jeg styrer det selv. Kun min krop og naturen sætter grænser, så jeg har taget det lette udstyr med. Over de næste tre dage går jeg rutens 155 kilometer.

Jeg går typisk 10 til 12 timer om dagen; stadig med pauser til at nyde og ved pubs undervejs, men jeg er effektiv. Hurtigt af sted om morgenen. Hurtig til at sætte lejr. Det hjælper, når man ikke har så mange ting med.

Det føles let. Som om, jeg ikke har slæbt alt muligt unødvendigt med. Som om, jeg har ladet noget af hverdagens materialisme blive derhjemme. Jeg falder ind i vandringens og føddernes flow. Leger mig gennem landskabet.

Og selv det at det regner samtlige tre dage, synes ikke at gå mig på. Selvfølgelig bliver jeg træt; de sidste 10 kilometer hver dag mærkes, men en del af at være fast & light er også det at være forberedt, trænet, klar. Turen står i mit sind som en af de bedste, jeg har haft. Kroppen, udstyret, planlægning har fungeret og er gået op i en højere enhed.