Hvor findes rent vand?
Vand er en af de mest almindelige smitteveje, og det skønnes, at over 80 % af alle sygdomstilfælde på verdensplan skyldes vandbårne smittekilder. Vandløb eller søer er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med drikkevand. I Skandinavien vil der sjældent blive tale om meget andet end diarré eller maveonder af moderat karakter. Længere sydpå vil der være betydelig større chance for at løbe ind i ubehagelige sygdomme som hepatitis a, polio, tyfus, kolera eller forskellige former for amøbe-dysenteri f.eks. Giardia.
Den bedste måde at forebygge vandbårne sygdomme er naturligvis at undgå forurenet vand eller madvarer, der er skyllet i det. Det gælder derfor om at vælge sine vandkilder med omhu. Afføring fra dyr og mennesker er en af de mest almindelige årsager til udrikkeligt vand, og vandet skal derfor så vidt muligt hentes opstrøms bebyggelser, områder med husdyr eller andre forureningskilder. Af samme årsag bør man holde sig et stykke fra nærmeste vandkilde, når der trædes af på naturens vegne.
Mennesker og husdyr er ikke alene om at være smittebærere. Pattedyr og fugle er ligeledes med til at sprede sygdomme i vandet. I de new zealandske vildmarksområder menes det, at den store bestand af possum, et pungdyr som i sin tid blev indført fra Australien, er en vigtig faktor i spredningen af Giardia. Årsagen er at den afføring ofte havner i vandet. Tilsvarende kan et dødt dyr i en lille bæk, blive årsag til mange maveonder.
Jo tættere på havets overflade man kommer, desto længere bliver der som regel imellem gode naturlige drikkevandskilder. I lavlandsområder er der ofte tættere befolket, hvilket betyder større risiko for opstrøms forureningskilder. Som udgangspunkt er det tilrådeligt at vælge klart og hurtigt strømmende vand frem for uklart og stillestående. Klart vand er dog ingen garanti for, at det er sikkert at drikke.
Når sne og is dækker landskabet, kan det være vanskeligt at finde rindende vand. Smeltning af sne og is er derfor den eneste mulighed for at få dækket væskebehovet. Under trægænsen kræver snesmeltningen ikke ekstra planlægning, da smeltning og madlavning ofte foregår over bål. På højfjeldet er man derimod afhængig af næsten dobbelt så meget brændstof som om sommeren, for at kunne smelte tilstrækkelige mængder af sne.
Regnopsamling
I områder med meget urent grundvand kan man nedsætte risikoen for sygdomme ved at drikke regnvand. Ved bebyggelser opsamles det ofte i store beholdere, som er forbundet til tagrender og nedløbsrør. Hvis der er mange aber, katte, possum eller andet, som med deres afføring forurener tagrenderne, kan regnvand opsamlet på denne måde dog være næsten lige så risikabelt som vand fra andre kilder. På teltture kan regnvandet opsamles ved at sætte en gryde under bardunen på teltets eller bivuakkens langside. Der spændes ekstra stramt op i midten, så der dannes to diagonale folder, som leder regnen ned til gryden. Et seriøst troperegnskyl vil ofte være rigeligt til at fylde et par gryder. Metoden kan selvfølgelig kun bruges på telte eller bivuakker, hvor oversejlet er hævet fra jorden.
Vandrensning - kogning
Uanset hvor i verden man måtte befinde sig, er en af de mest simple og effektive former for vandrensning at koge vandet et par minutter, hvorved alle sygdomsfremkaldende organismer dræbes. Ved havoverfladen skal vand koge 2-3 minutter for at være desinficeret. Da kogepunktet bliver lavere med stigende højde, skal man for at opnå samme rensningsgrad regne med at forøge kogetiden, jo højere man kommer op. Koges vandet i mindst 5 minutter, skulle man være rigeligt sikret selv i stor højde. Ulempen ved denne rensningsform er det ekstra brændselsforbrug. Kogt vand kan have en tendens til at få en kedelig flad smag, hvilket modvirkes ved at dekantere vandet et par gange tur-retur imellem et par gryder, så det bliver gennemluftet og kommer til at smage mere friskt.
I forbindelse med rejser eller trekkingture under sydlige himmelstrøg er det særlig vigtigt at være påpasselig med indtagelse af urent vand. 100 % sikkerhed for at vandet har været kogt, fås som regel kun, hvis man selv har gjort det. Kogt vand kan ofte købes på restauranter eller hostels, men det bedste er ofte at bestille drikkevarer som varm the, da man på denne måde bedre sikrer sig, at vandet rent faktisk har været kogt. Et fint men dyrt alternativ til kogt vand er selvfølgelig at købe banderoleret mineralvand, hvor det er muligt.
Kemisk rensning
Vandrensningstabletter- eller opløsninger er let, men ikke altid den hurtigste løsning. Selvom ordet kemisk rensning klinger usundt, skulle samtlige af nedenstående rensningsformer være uskadelige og de er godkendt af sundhedsmyndighederne.
I områder, hvor vandet er rimelig klart, og bakterier udgør den primære risiko, er Micropur tabletter en god løsning. Det aktive stof i Micropur er sølvioner, hvilket gør dem meget neutrale i smagen. Ionerne ødelægger bakteriernes kerne, så de inaktiveres og hindres i at formere sig. Som eksempler på sygdomme fremkaldt af bakterier kan nævnes standard turist diarre (ofte bakterien E-coli), shigella dysenteri, tyfus og kolera. Tabletten skal ligge to timer i vandet, før det er renset. Dette kræver selvsagt, at man har en tæt vandbeholder, så pillen kan virke imens man sover, vandrer eller foretager sig andre mere interessante ting. Prisen er 1,4 kr/ltr. renset vand.
Vandrensningstabletter eller –opløsninger baseret på jod har været brugt i mange år. Jod er mere bredspektret end Micropur, men i modsætning til disse kan vandet få en ubehagelig afsmag. En stak neutraliseringstabletter, saftevandspulver eller lignende hjælper til at dulme den dårlige smag og hindrer dehydrering, når vandet smager så dårligt, at man ikke får taget sig sammen til at drikke nok. Med både dråber og tabletter tager det ca. 15 - 20 minutter, før vandet er klar til at drikke. Benyttes neutraliseringstabletter tager det 20 minutter ekstra, før vandet er klar. Jod er desværre ikke effektiv imod parasitten Cryptosporidum og kræver høje doser for at virke effektivt imod Giardia. En irriterende ulempe ved joddråber er, at fingre og tøj let misfarves, når musikken spiller. Tabletter er derfor det nemmest at have med at gøre. Vandrensning med jodtabletter som f.eks. Coghlans koster 1,2 kr/ ltr. renset vand on the rocks. Med neutraliseringstabletter, der gør vandet mere drikkeligt, løber prisen op på 2,3 kr/ltr. Med 2,5 % jodspiritus, der kan fås på ethvert apotek, koster vandrensningen 0,95 kr/ltr. I den tredje verden kan joddråber ligeledes købes samme steder for ingen penge. Selv med en ekstra udgift til saftevandspulver, bliver der næppe tale om priser på over 0,1 – 0,25 kr/ ltr. renset vand.
Chlorinbaserede produkter giver ofte den mest effektive kemiske rensning, når vandet er forurenet med både microorganismer og vira, som det ofte er tilfældet i troperne. Af typiske vandbårne vira kan nævnes smitsom leverbetændelse (hepatitis a) og Polio (børnelammelse). En god sikring imod virusbårne sygdomme, opnås ved at rense vandet med natriumhypoklorit. Det letteste er at benytte almindeligt husholdningsblegemiddel uden tilsætning af parfume og rensemidler. Opløsningen indeholder 5,25 % hypoklorit og det anbefales at tilsætte 3 dråber pr. liter til relativt klart vand og 6 dråber pr. liter til uklart vand. Der ventes 5 – 10 minutter , hvorefter vandet filtreres på normal vis. Viral Stop fra Cascade eller Aquamira fra Mcnett Cooperation inaktiverer vira på nogenlunde samme måde. Chlorinbaserede opløsninger har først fuld effektivitet, når koncentrationen er så høj, at den både kan lugtes og smages. Også her er det en fordel med lidt smagstilsætning for at maskere den værste smag af svømmehal. Viral Stop kræver fem minutters ventetid, mens der med Aquamira skal ventes 20 – 30 minutter. Aquamira koster 1,25 kr/ltr, men Viral Stop kan købes over nettet til ca. 1,4 kr/ltr.
Mange chlorinbaserede produkter sikrer også imod bakterier, amøber og andre microorganismer, men der kan være stor forskel på diverse tabletter og opløsninger inden for de tre kategorier af kemisk rensning. Eksempelvis er det ikke alle chlorinbaserede tabletter, der sikrer effektivt imod amøber og Giardia. Vil man være stensikker, er det derfor en god ide at kombinere kemisk rensning med en efterfølgende filtrering.
Filtrering
Hvis vandet er meget beskidt, bør det filtreres med et ordentligt vandfilter. De fleste modeller har et groft forfilter, som tager det værste. Grovfiltret er normalt placeret uden på indsugningen, så det er let at rense for alger mm. Kvalitetsfiltre kan ofte benyttes som eneste vandrensning. Såfremt der skal sikres imod pesticider, colibakterier og protozoer som f.eks. Giardia og kryptosporidium kræves en keramisk filter med en porediameter på 0,5 . I nogle filtre – f.eks. ”Katadyn”, er den microporøse filteroverflade imprægneret med sølvioner, der virker som skitseret ovenfor. En rimelig sikring imod vira kræver, at man går helt ned i en porediameter på 0,2 . Dette er især vigtigt, når der drikkes vand tæt på bebyggede områder, hvor vandet kan indeholde rester af ekskrementer. Vil man være 100 % sikker mod vira, bør man kombinere filterbehandling med kemisk rensning (se ovenfor)
Dårlig smag forhindres ved at kombinere det keramiske filter med et aktivt kulfilter. Filteret bør have overtryksventil, så man undgår at presse microorganismer igennem filtret. Da filterets overflade relativt let stopper, skal det jævnligt rense med en børste, der mest af alt minder om en flaskerenser. Ethvert filter har en begrænset levetid, hvilket gør, at der skal være mulighed for at uskifte filterpatronen, når den er udrangeret. Der findes et hav af forskellige filtre, som kombinerer fordelene ved keramiske- og aktive kulfiltre. Vand renset på filter koster i omegnen af 0,65 kr/ltr. (gennemsnit af 4 populære modeller). Prisen er 30 – 40 % billigere, når man efter filtrering af 6 – 800 liter skifter filter. I takt med at filtrene skiftes falder prisen yderligere.
Fordelen ved at bruge en filterpumpe er, at vandet kan drikkes med det samme, hvilket unægteligt er en fordel, hvis man er ved at dø af tørst.
Vandbårne sygdomme
Følgende sygdomme er almindelige i urent vand – især nær befolkede områder i tropiske og subtropiske udviklingslande:
Turist diarré: Fremkaldes ofte af bakterien E-coli.
Hepatitis a: Smitsom leverbetændelse, fører til gulsot og overføres som virus.
Forebygges udover vandrensning ved vaccine.
Polio: Virus sygdom. Knapt så almindelig længere, på grund af WHO´s
verdensomspændende vaccinationskampangne. Sygdommen kan ikke behandles.
Tyfus: Skyldes en infektion skabt af bakterien Salmonella typhi. Er smitsom og nedkæmpes med
antibiotika - ofte ciproflaxin.
Kolera: Smitsom mavetarmsygdom der giver kraftig diarré. Forårsages af bakterien Vibrio cholera,
der som ovennævnte findes i urent vand. Diaréen kan behandles med vand/salt
opløsninger som fx Revolyt. Som medicinsk behandling gives ofte antibiotika fx
doxycyclin.
Amøbe-dysenteri: Resulterer i bl.a. blodig diarré. Skyldes sygdomsfremkaldende parasitter fx
Giardia, der via forurenet vand/mad overføres til tarmen. Behandles med antibiotika
som fx metronidazol eller flagyl.
Shigella dysenteri: Bakterie fremkaldt sygdom.
Chryptosporidium: Diarré fremkaldende bakterie.
Gennemsnitspriser for forskellige typer vandrensning:
Kogning (afhængig af brændstof): 0 – 1 kr/ltr.
Micropur/sølvioner: 1, 4 kr/ltr.
Jod (Dk): 0,95 kr/ltr.
Jod (3. verden): 0,1 – 0,25 kr/ltr.
Clorinbaseret kemisk rensning: 1,3 kr/ltr
Hypoklorit/blegemiddel: 0,05 kr/ltr
Filterensning: 0,65 kr/ltr.
Denne artikel er blevet bragt i Adventure World/Opdag Verden nr 44. i 2003.
