Fabelagtige norske kajak oplevelser i Hjørundfjorden

Ved åbningen af Hjørundfjorden går vi i land for at holde pause. Herfra kan vi se den øde og ufremkommelige kyst, der bugter sig sydover. Skumringen har udvisket detaljene i landskabet, men granbevoksningerne omkring Strandabøen kan anes som et kulsort parti. Tidsvandet er på vej ind og med strømmens hjælp tilbagelægges det efterfølgende stræk hurtigt. Endelig dukker husene ved Strandabøen frem bag den tætte granskov. Landgangen går fint og inden længe kan vi varme os ved knitrende flammer fra det knastørre drivtømmer.

Jeg vågner tidligt og undrer mig over hvorfor. Fuglene kvidrer og tågen ligger tæt over fjorden. Pludselig høres en anden lyd – pfnuuuus! Marsvin! Morgentræt stikker jeg hovedet ud af teltåbningen og stirrer ud i tågen. Ikke langt fra land bryder en finne vandspejlet. Morgenmaden gøres klar og færdigtblandet røræg hældes fra en plastflaske med skruelåg over på den spruttende stegepande. Med brødskiver som tilbehør, smager den varme morgenmad fortræffeligt.

Skyerne letter og inden længe er der fri udsigt til bratte snedækkede fjelde, som knejser majestætisk over de lavtliggende tågebanker. Måltidet bliver ikke langvarigt, for vi er ivrige efter at komme ud på havet. Den tiltagende blæst skaber bevægelse i vandet, og ved hjælp af medvinden padler vi imod eventyret. I et kort stykke tid aftegnes fjeldene mod den blå himmel, inden tågen atter omslutter os. Solen kæmper for at bryde igennem, og i modlyset fremstår bjergsiderne nærmest som sort-hvid billeder. Direkte over os er himlen klart blå og solen varmer mod ansigtet.

Dagens etape skal bringe os ind i Nordangsfjorden. Turen er planlagt til fire-fem timer, inklusiv en frokostpause. Undervejs passerer vi tæt forbi Trandal og overvejer en landgang,  men vælger at fortsætte mod Sæbø. Ruten går over et stræk, hvor vinden er så kraftig, at skummet bryder fra bølgene. De svære forhold gør det svært at styre og John, der ikke har ror på kajakken, kæmper en udmarvende kamp for at holde retningen. Trætte arme og ustabile fartøjer er en dårlig cocktail i høj sø. På et tidspunkt er en kraftig bølge lige ved at kæntre kajakken, og da vi er langt fra land er gode råd dyre. Geir Olav fæstner et tov imellem bådene og trækker John mot Sæbø i stor fart. Farten stabiliserer kajakken og med lette justeringer med padlen oppretholdes kursen.

I ly af havnen ved Hotel Sagafjord smyger vi os forbi flere flotte cruisere med kraftige motorer og finder en ledig plads ved flydebroen. Det våde tøj tørrer hurtigt i vinden, mens vi sidder langs den solbeskinnede væg og nyder udsigten over et glas øl.

Planen er at krydse fjorden mellem Hustadnes og Leknes, men vi ved, at Hjørundfjorden kan være lumsk, og brydende bølger frister ikke yderligere. Vi venter. Måske vil vinden løje af? Til sidst bliver vi enige om at padle ud til Hustadnes og se vejret an. Derfra er afstanden til Leknes ikke særlig stor. Jeg blæser vesten op og er ekstra påpasselig med at overtrækket  sidder godt indtil kroppen, inden vi sejler ud for at tjekke forholdene. Frem til næsset angribes vi frontalt af vinden, men da selv tungt lastede kajakker er usædvanlig stabile i modvind, føler vi os trygge. Fremme ved næsset begynder bølgerne at komme ind fra siden, og sejladsen bliver straks mere udfordrende. Kursen ændres;  fjorden krydses op imod vinden, men da blæst og afdrift presser os i den rigtige retning, bliver omvejen ikke bliver så lang. Vi forsøger at holde os tæt på hinanden, men splittes desværre op. Istedet padler vi parvis fjorden. Efter overraskende kort tid på fjorden befinder vi os nord for Leknes og vender bådene med hårde paddeltag. Med bølgerne direkte bagfra surfer vi forbi skærgårdsklipperne og kommer i læ for det hårde vejr bag færgelejet. Spændingen slipper taget og vi jubler over at have klaret krydningen uden de store problemer. Herfra hyggepadler vi mod Slogen i et afslappet tempo.

Ved Stålberghornet på sydsiden av Nordangsfjorden padler vi ind for at finde et sted at slå lejr. Inden længe har vi spottet en lille nedgræsset knold, der egner sig perfekt som teltplads. Vindforholdene er ideele til landgang, men desværre er klippekysten forreven og landingsforholdene dårlige. Jeg er allerede begyndt at spejde efter andre muligheder ved Stenesgården, da jeg ud af øjenkrogen pludselig ser et godt landgangssted. Mellem nogle klipper ligger en perfekt gruset strand, der er som skabt til landgangssted for fire kajakker.
Begejstret over den fantastiske havn bærer vi lasten de få meter op til teltpladsen. Solen skinnner og inden længe hænger vores våde tøj til tørre på stenene. Præcis denne situation er en af de mange, hvor det gør ubeskrivelig godt med en øl. Solbrillerne vaskes rene for saltvand, og fra det bagende varme liggeunderlag er der ingen tvivl – livet smiler til mig.

Aftenens menu står på vaskeægte ”padlewok”: Strimlet kalkunkød, løg, champignon, purløg, salt, pepper, hemmelige Toro grillkrydderier og fløde samt selvfølgelig ris. Alt andet vil blot være en simpel efterligning. Imens John kokkererer slapper vi andre af i solen og prøver se tilpas ligegyldige ud. Duften fylder næseborene, og lyden av fløden som hældes over den færdigstegte ret, er ikke til at modstå. Snart sidder vi alle på hug omkring gryden med våde øjne, kampklare tallerkner og tænder, der løber i vand. Tag dig i agt for efterligninger - dette er den originale Padlewok.

Fra teltplassen har vi første parket til en flot udsigt med is- og stenskred, som dundrer ned af fjeldsidene. Mens vi beundrer et af skredene, opdager Ricarda en ørn, som glider forbi og passerer os på kun 40 meters afstand. Ude på fjorden vrimler det med marsvin. Mørket falder på, og da vi sidder ved lejrbålet, kan jeg konstatere, at mine drengedrømme til fulde er gået i opfyldelse.

Hjørundfjorden er en sidefjord til Storfjorden, der løber fra Ålesund på Nordvestkysten af
Norge, til turistmagneten Geiranger 130 km inde i landet. Hjørundfjorden er ca 30
km lang, og fra denne løber Nordangsfjorden ind til landsbyen Øye. Fjordene skærer sig igennem fjeldområdet Sunnmørsalpene, der med sine mange toppe over 1000 m er et af de smukkeste fjeldområder i Norge.

Artiklen blev bragt i Adventure World nr. 42 i februar 2002