Vandring i Femundsmarka, Norge

Turforslag - en afstikker til Sverige
Fra Elgå går man mod nord til Svukuriset, hvor man kan bruge en overliggerdag til en tur til toppen af Stor Svuku. På en klar dag er dette en oplevelse, der absolut kan anbefales. Fra Svukuriset går turen op mellem Falkfangerhøgda og Stor Svuku ad den afmærkede sti over Oasen og langs elven Røa frem til Skedrostugan på den svenske side af grænsen. Herfra går det videre mod nordvest over Skedbrofjellet. Lige før Nedre Muggsjøen drejes til venstre ad den uafmærkede sti på sydsiden af elven Mugga. Ned langs denne over et vådområde til Nordvika og herfra over Femundsåsen til Synnervika. Dette er en tur på en god uges tid, ofte med mulighed for overnatninger i hytter.

Turforslag - mulighed for 14 dages vandring
Starten på denne tur er identisk med den forrige, men når man er kommet nord for Stor Svuku, drejer man fra til venstre og går ret nord mod Røvollen. Kort før denne hytte drejes fra mod nordøst over Stormyråsen til den østlige side af Nedre Muggsjøen med de hvide sandstrande. Videre forbi Mugsjølia til Ljøsnåvollen, hvorfra man går mod sydvest til Furubakken, der er en hytte med fin plads til ti overnattende (hvis I selv har liggeunderlag med). Fra Furubakken går man over Femundsåsen til Synnervika. Dette er også en tur på en god uges tid, men har man 14 dage til rådighed kan den forlænges ved at gå mod Røros fra Furubakken.

Fiskeri

Femundsmarka er kendt for godt lystfiskeri. De populæreste og mest attraktive fiskevande og derfor også de mest besøgte er Krokethåen, Grøtåa fra Krokethåen og op mod Grøtådalsæter samt elven Røa inklusiv søerne Øvre og Nedre Roasten. Populariteten skyldes formentligt, at de er nemmest at komme til. Går man lidt længere væk fra de afmærkede stier, kan man finde mindst lige så godt fiskevand, som man tilmed kan have for sig selv. Det gælder f. eks. søerne syd for Grøtådalsæteren (ørred), L. Vonsjøen og Bratteggtjønna ved Kratltjønnan (røye), Reva og Revsjøen (stalling) samt Røvoltjønnane, Skogtjønna og Abbortjønna, hvor der er chancer for både ørred og røye. Man kan også fiske efter stallingen i Mugga. Endelig er der Rogen på Sverigessiden, hvor man kan få alt fra aborre og gedde til røye samt fem kilos ørred og ikke mindst storstalling.

Hvis man vil fiske overalt i nationalparken, forudsætter det to fiskekort til at dække området. Husk også at indløse den nationale fisketrygdsavgift. Begge typer kort kan købes bl.a. i Røros Turistinformation, i hytterne Langen og Svukuriset samt på færgen ”Femunden II”.

Kanosejlads

Femundsmarka byder også på et utal af muligheder for kanopadlere, både for de erfarne og de mindre erfarne. Man kan med fordel starte turen på Sverigessiden i området omkring søen Rogen, hvor der findes talrige søer og kortere elvestrækninger. Fra Rogen kan man padle ad elven Røa gennem Femundsmarka og ud i søen Femunden. Dette er en tur for de øvede, hvor man skal regne med en del overbæringer og tovning af kanoen, hvis man ikke er en ørn til fospadling. Man kan også vælge at lægge ud fra en af kanoudlejerne omkring selve Femunden. Her bliver der primært tale om søpadling, hvilket ikke giver så mange overbæringer, men til gengæld kan søen blive ret så voldsom i blæsevejr. Man kan dog altid få kanoen med m/s ”Femunden”, hvis det ikke er kanovejr.

Størstedelen af Femundsmarka ligger i Hedmark Fylke godt 300 km fra Oslo. Mod øst grænser den op til den svenske grænse og mod vest op til søen Femunden. Femundsmarka blev nationalpark i 1971 og er på 385 km2. Når man første gang bevæger sig ind i Femundsmarka, er det som at gå ind i eventyrland. Naturen er enestående. Ikke noget lignende har man set før. Man betages af gammelfyrskoven - åben med en blanding af store gamle fyr - ikke høje, men tykke og forkrøblede - og nye fyr, høje og slanke stående på et tæt tæppe af rensdyrlav. Man bliver nysgerrig og vil se, hvad der gemmer sig i den næste dal, bag det næste stykke skov, rundt om svinget i åen og mellem søerne. Man mødes af gamle, gråblå udgåede kæmpefyr, der har stået døde i den tørre vind i måske 100-150 år. Og helt sikkert er det, at man kommer til at gå langs, over, gennem og udenom masser af vådområder.

Hvis man gerne vil nyde udsigten, er Stor Svuku på 1416 meter en oplagt mulighed. Her vil man i godt vejr fascineres af et landskab overstrøet med søer, bække, åer, elve, fosser… Måske ser man rensdyrene, der køler sig i sneen på fjeldet. Og er man heldig, svæver kongeørnen på sine stive vinger langt, langt dernede. Fra toppen vil man kunne sidde og nyde det landskab, som man enten skal til at bevæge sig ud i, eller som man netop har gennemkrydset.

Vælger man at gå mod nordøst og ind mod Sverige, kan man være heldig at møde moskusokser. Men hold afstand - mindst 150 m - de kan være nok så aggressive. På vejen mod nordøst krydses gold blokmark og midt i en oase med en rislende bæk i en lille birkelund. Grøtådalen med sin grønne mosgroede skov, eskere (moræneaflejringer) hvor man fornemmer, hvilke kræfter der under sidste istid har skabt dette særprægede landskab.

Kobberværket i Røros
I Røros nord for Femundsmarka blev der i 1644 anlagt et kobberværk, der brugte enorme mængder af træ. I de første 100 år lå det årlige forbrug af træ på 82.000 kubikmeter, hvilket svarer til en træstamme på 11 meter og 82 km lang. Næsten al skov i en radius på 25 km omkring byen blev fældet på knap tre årtier. Man måtte derfor opsøge fjerntliggende skov for at kunne fortsætte driften.

Valget faldt på Femundsmarka. Her var der masser af skov, og samtidig var det muligt at grave og sprænge kanaler fra søen Femunden til Håelva, der løber til Røros. Derved kunne man flåde tømmeret de ca. 40 km frem til værket. For at lette flådningen byggede man tømmerrender mellem søerne. Kanalerne blev taget i brug i 1764 og blev brugt helt frem til 1963, kun otte år før Femundsmarka blev til nationalpark. Renderne er i dag restaureret og kan ses i den nordlige ende af Femunden.

Dette kolossale behov for træ gik selvfølgelig hårdt udover skoven i Femundsmarka. En gammel indfødt har dog fortalt mig, at skoven i dag er ved at se ud, som den gjorde inden kobberværkets tid.

Legenden om eneboeren Stor Hans
Kommer man til Femundsmarka, undgår man ikke at støde på legenden om Store Hans. I 1908 flyttede han som 38-årig fra sin kone og fire børn i Sverige og ind til Femundsmarka. Årsagen til flytningen er uklar, men der går flere historier om alt fra krybskytteri til utroskab.

Han valgte at tage sæsonbestemt arbejde som skovarbejder for kobberværket. Om sommeren drev han lidt garnfiskeri og jagt og tjente derudover penge på at bære udstyr for turister. Femundsmarka var også dengang kendt for de rige forekomster af storfisk, og det tiltrak selvfølgelig velhavende fluefiskere, der formentlig var for fine/dovne/rige til selv at slæbe deres udstyr. Mangen en lystfisker har nydt godt af Store Hans’ arbejde og selskab. Ifølge historien skulle han have været en selskabelig fyr, der ikke fornægtede sig et glas i ny og næ. Dog var han også kendt for at belære turister, han mødte, om fjeldets uskrevne regler på en særdeles håndfast måde.

I 1996 på 50 årsdagen for Stor Hans’ død blev der udgivet et mindehæfte, der bl.a. kan købes på fjeldstationen Svukuriset og færgen m/s ”Fæmund”, og det kan anbefales som godnatlæsning enten i teltet eller måske endnu bedre i en af de små hytter, som Store Hans også benyttede.

Artiklen er tidligere bragt i Adventure World (Opdag Verden) nr. 33 jan/feb 2001

Nyttige informationer

Overnatning
Femundsmarka er i vandrekredse kendt for at tilbyde gratis hytteovernatning i en lang række  restaurerede tømmerhytter. Flere af disse hytter blev opført, da skovhugsten var på sit højeste, især  nord for elven Røa, og det er da også her, man finder den største koncentration af åbne hytter. Det er en helt særlig oplevelse at mærke atmosfæren og sjælen i en hytte, der måske har stået  her mellem 100 og 200 år, mens man spiser sin frokost og læser i hyttebogen om alle de spændende oplevelser, andre friluftsfolk har nedskrevet under ophold i hytten. Hovedregelen er, at man ikke må overnatte mere end én nat  Derudover skal man naturligvis følge de regler, der næsten altid er slået op i hytten. På den norske M711 kortserie er følgende åbne hytter afmærket:

Langs elven Røa - Røosbua (Stor Hans bua), Roastkoia ved Roastbekken, Fløterbua længst oppe i Roasten, Kløfthåbua ved indløbet fra Kløfthåen samt Møllerbua ved Litl Buddhåen.

Øvrige - Ved Revas udløb i Rogen (på svensk side), Stygsjøkoia mellem Revsjøen og Styggsjøene, Skarpholet, Gubbtjørnbua, Grunnhåen, Langmyrbua, Lorthølbua, Fautbua, Muggsjøbua, Muggsjøli (to hytter) samt Nordre og Søndre Håbu helt oppe på Vigelen.

En del af de åbne hytter ligger udenfor de afmærkede stier og skal findes ved hjælp af kort og kompas (evt. GPS). Derved kommer man også væk fra færdselsårerne og ud i en øredøvende stilhed, hvor det er sjældent, der kommer andre mennesker.

Stiller man større krav til standard og komfort, kan man opsøge Den Norske Turistforenings (DNT) hytter i området. Disse kan både være betjente (vært og salg af proviant), selvbetjente (salg af proviant) og ubetjente (uden vært og proviant). Herudover findes der ved de mest benyttede indfaldsveje til nationalparken flere private hytter og hoteller. På Sverigessiden driver Den Svenske Turistforening (STF) en række betjente hytter.

Grövelsjön Fjällstation (Sverige) - betjent privat hytte med 150 senge.
Haugen gård - betjent privat hytte med 19 senge på gården. Udlejer ligeledes følgende hytter i nationalparken: Roastenhytta, Grøtåadalssetra og Lillevonsjøbua.
Langen gjestegård - betjent privat hytte med 40 senge.
Ljøsnåvollen sæter - ubetjent privat hytte med 20 senge.
Rogen (Sverige) - selvbetjent STF hytte med 20 senge.
Røvollen - selvbetjent DNT hytte med 21 senge.
Skedbro (Sverige) - selvbetjent STF hytte med 20 senge.
Storrödtjärn (Sverige) - selvbetjent hytte med 20 senge.
Svukuriset - betjent DNT hytte med 43 senge.
Sylen gårderne - betjent privat hytte med 26 senge.

I de private hytter og turistforeningernes betjente hytter er der altid en hyttevagt til at servicere fjeldfolket i form af fordeling af sengepladser og salg af madvarer. Man får rabat på overnatningen, hvis man er medlem af en af turistforeningerne. For at benytte DNT’s selvbetjente og ubetjente hytter, skal man låne en nøgle, og det kræver medlemskab af DNT. Også her giver medlemskabet rabat på overnatningen. Det er ikke nødvendigt at bestille plads før ankomst, hvilket gør det utroligt enkelt at benytte hytterne og planlægge en tur i området. Vær forberedt på lidt trængsel i juli. For nærmere information kontakt DNT eller STF (se info senere).

Det nødvendige hensyn
Både i Sverige og Norge er allemandsretten gældende, hvilket bl.a. betyder, at man principielt må overnatte hvor som helst på fjeldet og i skoven. Men derfor skal man naturligvis stadig vise hensyn, når man vælger lejrplads. Benyt fx altid allerede eksisterende lejrpladser i stedet for at lave en ny kun 100 meter derfra. I de 15 år, jeg er kommet i Femundsmarka, har jeg konstateret at et voksende slid på naturen. For at dette ikke bare skal blive større, er det vigtigt at skåne den “uberørte” natur, der er tilbage. Efterlad derfor kun dine fodspor.

Startsteder og transport
Som tidligere nævnt er Elgå og Synnervika to gode udgangspunkter for videre opdagelser i Femundsmarka. Kører man i egen bil til Elgå, er vejen stort set identisk med vejen til svenske Grövelsjön - se nærmere rutebeskrivelse i artiklen “Visst finns det fjäll i Dalarna!” i dette nummer. Forskellen er blot, at man kort før Grövelsjön drejer til venstre mod Elgå. Skal man til Synnervika, kører man med fordel ad hovedvej 26 over Karlstad (Sverige) og Trysil (Norge). 

Det er også let at komme til Femundsmarka med offentlig transport. Rejsen sker via Oslo, der lettest nås med nattog fra København eller færge fra Frederikshavn (Stena Line, tlf. 96 20 02 00). Fra Oslo går der dagtog til Røros, hvorfra bussen kører til Langen kun tre km fra Synnervika. For at komme til Elgå tager man bussen fra Røros til Straumen. Herfra er der fem km til Jonasvollen, hvorfra m/s ”Femunden” sejler til Elgå. Transporttiden fra København er omkring 16 timer og en returbillet ligger mellem 1300 og 1500 kr. alt afhængig af rejseform og alder. Ring til DSB Udland på tlf. 70 13 14 16 for nærmere information.

Kortmateriale
Norge - Kortserie M711, kortblad 1719 I Røa, 1719 II Elgå, 1720 II Brekken samt 1720 III Røros. Sverige - Grøna kartan 172A Rogen. Alle kort kan købes i Nordisk Korthandel. Påtænker man at vandre i Femundsmarka kan man købe en norsk kortserie, der dækker hele området. Prisen for denne serie svarer til ca. tre enkeltkort.

Arrangerede ture
Det er ikke vanskeligt at vandre i Femundsmarka på egen hånd, men ønsker man at deltage på organiserede ture, bør man kontakte Den Norske Turistforening. Også fjeldstationen Svukuriset arrangerer forskellige aktiviteter, ledet af erfarne fjeldfolk. På den svenske side er det oplagt at kontakte Den Svenske Turistforening.