Ny cykelrute på 170 km i Sverige

en forlænget weekend i det svenske

Sverige---Amplifyphoto.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 04. aug 2026
Læst af: 536

Foto: Amplifyphoto

Det er nem adgang til den her fine cykelrute, der starter lige uden for Göteborgs hovedbanegård og i løbet af 170 kilometer snor sig til Falköping via cykelstier, fredelige veje og enkelte strækninger på grus.

Ljungleden åbnede officielt i foråret 2026 og egner sig glimrende til en forlænget weekend i det svenske – eller over længere tid, hvis man tager det roligt. Togstationer flere steder undervejs gør det nemt at kombinere cykel og tog, tilpasse turen og komme tilbage til udgangspunktet uden at skulle fræse tilbage til start i egne cykelspor.

Ruten fører én gennem mindre byer og åbne landskaber, og undervejs passerer man blandt andet Floda, hvor der er mulighed for pause, overnatning og lokale spisesteder, samt Nääs Fabriker ved søen Sävelången, hvor historiske industribygninger, hotel, caféer og butikker danner ramme om et oplagt stop.

Et andet oplagt stop er Alingsås – også kendt som fikastaden – hvor man kan tage på guidede fika-vandringer, besøge caféer i de brostensbelagte gader og nyde svensk fika – en hyggestund med god kaffe og kage. Længere mod nord suser man forbi Dahlbogården, Vårgårda og Herrljunga, der har gårdbutikker og små gastronomiske oplevelser, inden man når Falköping.

Er man ikke mæt efter de 170 kilometer forbinder Ljungleden desuden Kattegattleden i Göteborg med Ätradalsleden i Falköping og giver mulighed for at trampe videre ud i Vest- og Sydsverige.

Du kan læse mere om ruten på...

www.vastsverige.com

ikon hængelås

PRØV DANMARKS BEDSTE
OUTDOORFÆLLESSKAB

Opdag Verden Magasinet

Bliv medlem af Opdag Verden
fra 299 kr. om året.

Du får:

Allerede medlem?

Andre spændende artikler


Forårsvandring i Smålands højland

Forårsvandring i Smålands højland

Fjällräven Classic Sverige

Fjällräven Classic Sverige

Sveriges 3 bedste fjeldstationer

Sveriges 3 bedste fjeldstationer


© 2020 Opdag Verden ApS

Betalingskortlogoer