På cykeltur i Skåne i Sverige

Fire gode venner med hver deres veltrimmede cykel, en oppakning med masser af lækre sager samt en ambition om bare at have en god tur sammen. Det er maj måned, og æbletræerne står i fuld flor. Forudsætningerne er perfekte. Det er blevet eftermiddag, da vi tager cyklerne ned fra bilens tag og triller ud af Sillaröd, en lille landsby i det sydøstligste hjørne af Skåne. Ude i det åbne landskab får vi hurtigt god fart på ned ad Linderödsåsens lange herlige bakker mod øst.

AW36_cykling_sverige_09.jpg
Skrevet af: Anikka Norl?n og Torkel Idestr?m
Opdateret den 12. apr 2022

Fire gode venner med hver deres veltrimmede cykel, en oppakning med masser af lækre sager samt en ambition om bare at have en god tur sammen. Det er maj måned, og æbletræerne står i fuld flor. Forudsætningerne er perfekte. Det er blevet eftermiddag, da vi tager cyklerne ned fra bilens tag og triller ud af Sillaröd, en lille landsby i det sydøstligste hjørne af Skåne. Ude i det åbne landskab får vi hurtigt god fart på ned ad Linderödsåsens lange herlige bakker mod øst.

Vejen omkranses af lysende gule rapsmarker, og løvskoven er for længst sprunget ud i en fantastisk forårsgrøn farve. Smukke sommerblomster dækker skovbunden, og termometeret viser næsten 20 grader selv her sent på eftermiddagen.

Vi kommer alle fra Jämtland godt 1000 km nord for Skåne, og for fire nordboere som os virker en sådan sprudlende og frodig natur så tidligt på året ganske fascinerende. Hjemme hos os er fjeldbirken knap nok kommet fri af sneen endnu. Det er egentlig ikke, fordi vi synes, at det ene er bedre end det andet. Men eksotisk, det er det i hvert fald her nede sydpå!

 

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Hen mod aften kommer vi til den lille by, Vitemölla, helt ude ved havet. Luften er lun. Duftene fra blomsterne, der vokser op ad de pittoreske stenhuse og i de idylliske haver, fylder vores næser. Langsomt følger vi den lille vej ned til vandet, følger stranden et stykke mod nord og standser op. Foran os ligger en indbydende græsmark, der om sommeren huser det kendte Kivik-markedet - alle tiders lejrplads for natten. Desværre fortæller et skilt os, at området også er udlagt som naturreservat, og at teltning er forbudt. Vi finder dog hurtigt en anden lejrplads lidt tilbage langs stranden.

Alt indenfor kort afstand
En af de store fordele ved at tage på cykeltur i denne del af Sverige er, at man her finder det meste indenfor ganske kort afstand; fiskelejer med boder hvor man kan købe friskfanget Østersøfisk, et bølgende, blomstrende landskab med frodige æblelunde, små hyggelige og i høj grad levende bondegårde, bøgeskove og bugtende åer. Er man også kunstinteresseret, er man i særdeleshed havnet det rette sted. Østersøens lys har ry for at have en helt særlig magi, og overalt støder man på atelierer og kunstgallerier.

Også vores knap så udviklede interesse for de kongelige bliver straks syd for Kivik vækket af historiens vingeslag. Her finder man en af de mange kulturhistoriske attraktioner, som det sydøstlige Skåne har at byde på - den enorme kongegrav Bredarör fra midten af bronzealderen. Den består af tusindvis af kampesten, ja, faktisk et helt stenhav, hvor man kan gå ned i midten til stenkisten og helleristninger med skibe, økser, solhjul og heste. En imponerende hvileplads!

Efter kongegraven cykler vi videre langs kysten og kommer et par kilometer senere til en af de største turistattraktioner i denne del af Skåne - Æblets Hus. Til vores forbavselse er noget af det første vi møder i rabatten udenfor selve udstillingen et par buske med blåbær og tyttebær - det er næsten det eneste, som vi har rigeligt af hjemme i Jämtland. Indenfor lærer vi alt om mosteri, biens betydning for æbletræernes bestøvning og at hele 2/3 af Sveriges æbleproduktion kommer fra dette område. Mest spændende er historien om fremstillingen af æblecider, og godt inspirerede husker vi på at handle rigeligt ind i den velassorterede mosteributik.

En ung nationalpark
Bare et par tråd i pedalerne syd for mosteriet støder vi på den næste attraktion. Gennem en tunnel af cypresser kører vi ad fine stier direkte ind i Stenshuvuds Nationalpark. Dette er en af Sveriges yngre nationalparker oprettet i 1986. Formålet var at beskytte de biologiske og geologiske værdier i det varierede naturområde, hvis højeste punkt på 124 meter giver en storslået udsigt over Østersøen. Her finder man både tætte løvskove, enge og heder med en imponerende blomsterpragt. Hver sommer fyldes de hvide badestrande med solbadende familier, og i skoven er man altid sikker på at løbe ind i en dedikeret feltbiolog, der leder efter løvfrøer eller en svalehale-sommerfugl.

Vi standser ved en lille sø og fascineres af skovens utrolige dybgrønne farve, der lyser som neon mod den mørkeblå himmel. Et rådyr springer over stien, standser op, og et øjeblik opstår en gensidig nysgerrighed mellem os og det smukke dyr. Lige indtil vi begynder at rode efter kameraet - så bliver spændingen for stor, og vores ven haster videre.

Madpakken er vigtig, når man er ude på et fysisk anstrengende eventyr som vores. Det løser vi let med et besøg på den nærliggende Cafe Annorlunda, der egentlig ikke er specielt anderledes, men bestemt en rigtig klassiker. Det første, der møder os, er en stor kagebuffet med masser af friskbagte fristelser, som man bare kan forsynes sig fra. Mellem bordene går fine damer med mormorforklæder rundt og serverer rygende varm kogekaffe. En rigtig oase i ferielandet. At vi ved vores besøg indtager tilstrækkeligt med kalorier til at klare os frem til aftensmaden, er der slet ingen tvivl om.

Stærke økonomiske interesser
De vigtigste indtægtskilder i denne del af Skåne er landbrug, fiskeri, turisme og frugtavl. Såvel natur som kultur er i allerhøjeste grad levende, og landskabet er meget smukt. Men bag den idylliske facade lurer stærke økonomiske interesser og trusler mod de naturmæssige værdier. Under de kalkrige jorder gemmer sig store forekomster af zinkmalm, og malmindustrien er i fuld gang med at planlægge en mulig udvinding. Hvis man finder rentable forekomster, og hvis naturforvaltningen giver sin tilladelse, ja, så er risikoen stor for, at mange jordejere vil miste deres marker. Bønder, der har dyrket jorden gennem generationer, må i værste fald bare se til, mens deres marker forvandles til åbne sår i det rige landskab.

For rigt, det er det virkeligt. I skovene lever den skånske kronhjort sammen med andre hjortedyr, ræve findes her masser af efter nogle hårde år med skab, og er man heldig, overrasker man et vildsvin i skovbrynet. Skåne kan også betragtes som herpetologernes paradis med mange sjældne frøarter.

Årets første dukkert
Vores næste mål er Sandhammaren, Skånes sydøstligste odde med en kilometerlang kridhvid sandstrand. Vi ankommer ud på eftermiddagen og slår teltene op i fyrreskoven lige ovenfor stranden. Selvom de rigtige sommertemperaturer stadig lader vente på sig, kan vi ikke lade være med at tage sko og strømper af og gå barfodede i strandkanten i det bløde, knirkende sand.

Den sidste morgen vågner vi tidligt. Allerede ved syvtiden har solen gjort det bagende varmt i teltet. Mens de andre ordner morgenmad, får jeg et egoistisk indfald og tager årets første dukkert. Jeg smider tøjet, hopper i efter lidt tøven og er i løbet af et øjeblik lysvågen. Varmt er vandet bestemt ikke! Da jeg igen står på land, dukker der pludselig en dame op. Hun fortæller forlegent, at hun netop har skældt min mand hæder og ære fra, da hun forvekslede ham med en lurer med kameraet afsikret. “Måske har du lidt ret”, tænker jeg men siger dog ingenting…

Inden vi starter turen tilbage mod Sillaröd, kigger vi ind forbi den charmerende Fritidsbaren lidt øst for Ystad. Mageløst wienerbrød hæver igen vores kalorieindtag betragteligt, og for en gang skyld på denne “ekstreme” cykeltur viser det sig faktisk at være nødvendigt. Kulsorte skyer tårner op, og på nogle få minutter vælter den iskolde regn nedover os. Skåne viser sig fra en side, vi indtil nu ikke har stiftet bekendtskab med - nemlig den ugæstfri. Tænderne klaprer i munden på os, mens vi cykler som besatte i den kølige forårsluft for at nå frem til et gæstgiveri, vi er blevet anbefalet. Det viser sig at være lukket, så en pølse med kartoffelmos på den lokale tankstation bliver vores redning.

Vi har hørt rygter om, at man i Fyledalen 15 km nord for Ystad kan se dusinvis af røde glenter svæve over landskabet samtidigt. Og rygterne taler sandt. Mens vi cykler gennem landskabet, ser vi flere og flere fugle dukke op på himlen. Rovfuglene registrerer helt sikkert også vores færd, men de er formentlig mere interesseret i at holde udkig efter aftensmaden.

De sidste kilometer tilbage til Sillaröd går hurtigt. Skyerne er drevet væk, solen titter frem, og vi har glemt alt om regnvejr. Vi svinger ind på gården, hvor bilen har holdt parkeret de sidste fire dage, siger farvel og tak for lån af gårdsplads og sætter os ind i bilen. “Nej, den går ikke!”, råber husbonden på umiskendeligt skånsk dialekt. “I må jo have en kop kaffe, inden I kører.” Ja bestemt, siger vi, og træder indenfor i det gæstfrie hjem.

Artiklen er første gang bragt i Adventure World (Opdag Verden) nr. 36 juni/juli 2001.

 

Andre spændende artikler


Årets europæiske eventyrer 2017

Årets europæiske eventyrer 2017

Guide til Bohuslän

Guide til Bohuslän

Ny cykelrute i Sydsverige

Ny cykelrute i Sydsverige

Log ind