Det er den tid på året, hvor der er brug for lidt ekstra beskyttelse mod elementernes rasen. Her er seks styk regntøj, der klarer sig godt, hvad enten det er i hverdagen eller på længere ture med risiko for regnvejr.
Det er den tid på året, hvor der er brug for lidt ekstra beskyttelse mod elementernes rasen. Her er seks styk regntøj, der klarer sig godt, hvad enten det er i hverdagen eller på længere ture med risiko for regnvejr.

Fjällräven Mens Keb GTX Trousers
Her er et par lette, robuste skalbukser med trelags-Gore-Tex, som er velegnede til f.eks. fjeldvandring og andre ture under våde forhold, hvor intensiteten er høj. Bukserne har forstærkede og justerbare benafslutninger, og tovejslynlåsene i siderne sørger for ventilation. Den tekniske pasform og høje bevægelsesfrihed gør dem ideelle til varieret og krævende terræn året rundt.
4.499 kr. / Friluftsland

Helly Hansen Momentum 3L Stretch Jacket Women
Den her alsidige jakke kombinerer beskyttelsen mod regn og vind, som du forventer af en skaljakke, med komforten og fleksibiliteten, du kender fra en softshell. Den lette jakke er designet til f.eks. vandreturen og har justerbare manchetter, hætte og kant. Lynlåslommer gør det nemt at opbevare nødvendige ting. Bluesign-certificeringen understreger, at produktet er fremstillet med fokus på bæredygtighed.
2.399 kr. / Eventyrsport

Patagonia Womens Triolet Jacket
Den slidstærke trelags-jakke her er med Gore-Tex, skabt til krævende vejrforhold i højderne og giver robust beskyttelse på alpine eventyr i koldt og barskt vejr med regn, sne og vind. Hætten kan justeres i to retninger og fungerer effektivt med eller uden hjelm. Kombinationen af vandtætte lynlåse, praktiske lommer og gode ventilationsmuligheder gør jakken velegnet til brug året rundt i bjergene.
3.399 kr. / Friluftsland

Haglöfs Astral GTX II Jacket Men
Vandtæt og åndbar regnjakke med en virkelig bred anvendelighed og et vandsøjletryk på 28.000 mm.
Jakken har løst for, hætten kan justeres og lynlåsen er skjult bag en vindflap. Der er en brystlomme med vandafvisende lynlås, to håndlommer med lynlås samt to inderlommer. Ærmerne er forsynet med faconsyede albuer, og under ærmerne er der ventilationsåbninger med lynlås
2.999 kr. / Eventyrsport

Fjällräven Womens Keb GTX Jacket
Den her langtidsholdbare, tekniske skaljakke er designet til vandring i udfordrende vejrforhold. Trelagsmembranen er således vandtæt, vindtæt og åndbar, samtidig med at jakken er udviklet til maksimal bevægelsesfrihed og komfort. Den har justerbar hætte, der ikke begrænser syn eller hovedbevægelser, to lodrette og lettilgængelige brystlommer samt ventilationslynlåse under armene, som gør det nemmere at komme af med overskydende varme.
5.499 kr. / Friluftsland

Haglöfs Mila Jacket Men
Den her lette (355 g), vindtætte, vandtætte og åndbare herreregnjakke har et vandsøjletryk på over 15.000 mm, net-for og justerbar hætte med skygge, der giver ekstra beskyttelse af ansigtet. Ærmernes velcro-stropper og snøren i underkanten sikrer, at jakken slutter godt og komfortabelt til kroppen, og der er to gode lommer med lynlås til hænderne.
1.399 kr. / Eventyrsport
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS