Sylvain Tesson regnes for at være en af Frankrigs allerstørste nulevende forfattere – især i kraft af sin stilsikre prosa, der har genopfundet opdagelsesrejsen som litterær genre.
Sylvain Tesson regnes for at være en af Frankrigs allerstørste nulevende forfattere – især i kraft af sin stilsikre prosa, der har genopfundet opdagelsesrejsen som litterær genre.
I sine bøger viser han, at den moderne opdagelsesrejsende ikke opdager nye kontinenter, men genfinder poesien i vores verden. Han er kendt for at befinde sig, hvor ingen andre gør. For at stoppe op og kigge sig omkring netop dér, hvor andre skynder sig videre. Hans bøger, utraditionelle livsstil og følsomme blik står i skarp kontrast til en tid præget af ensretning, acceleration og tab af mangfoldighed.
’Hvidere end sne’ er en poetisk refleksion over naturens renhed, menneskets sårbarhed og længslen efter stilhed i en støjende verden. Fortællingen handler om Tessons meditative rejse gennem Alpernes vintertomme stilhed. Sammen med sin ven, bjergguiden Daniel du Lac, krydser han fra 2018 til 2021 bjergkæden på ski – fra Middelhavets bred i Menton til Trieste ved Adriaterhavet, gennem Italien, Schweiz, Østrig og Slovenien. I sneens hvide rum ophæves verden: konturerne forsvinder, tiden måles i skridt, og både håb og fortrydelse smelter væk. Tesson søger skønheden – og opløses i den. I forordet skriver han: ”Måske ville den drøm, jeg længe havde forfulgt, blive indfriet: at gøre rejsen til en bøn."
Hvidere end sne af Sylvain Tesson. 265 sider. 249,95 kr. Den Franske Bogcafés Forlag.

PRØV DANMARKS BEDSTE
OUTDOORFÆLLESSKAB
Bliv medlem af Opdag Verden
fra 299 kr. om året.
Du får:
Allerede medlem?
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS