Der skal ofte noget strøm til på turen. Mobilen skal lades op, men da der ikke altid er en stikkontakt i nærheden, må vi ty til andre metoder. Her er lidt godter, der sørger for strøm på farten.
Der skal ofte noget strøm til på turen. Mobilen skal lades op, men da der ikke altid er en stikkontakt i nærheden, må vi ty til andre metoder. Her er lidt godter, der sørger for strøm på farten.
Sandberg Solar Charger 60W
Skal du på tur langt fra civilisation og stikkontakter, så er det godt, at solen (forhåbentligt) kommer til at skinne og give dig en hånd med på vejen. Sandberg Solar Charger 60W er et kompakt solpanel med kraftig ydeevne. Det foldes nemt ud, så det har masser af overflade til at suge de energigivende solstråler til sig, og det betyder et output på helt op til 60W. Der er tre hurtige udgange: USB-A med QC 3.0 understøttelse, USB-C og DC 5521, som tilsammen giver dig et væld af tilslutningsmuligheder med optimal ladehastighed til for eksempel smartphones, tablets og powerbanks. Du kan hænge solpanelet på rygsækken ved hjælp af de medfølgende karabinhager. Når panelet er pakket sammen, måler det 29,9 x 36,7 x 4 centimeter; udfoldet lyder tallene på 119,1 x 35,4 x 0,3 centimeter. Vægt: 2.200 gram. Pris 1.399 kr.
Sandberg Survivor Powerbank 10000 mAh PD20W
Sørg for ikke at løbe tør for strøm til din telefon eller tablet, når du er langt væk fra en stikkontakt. Powerbanken her gemmer på nok strøm til at lade den typiske smartphone op fire gange, og det robuste design sørger for, at du ikke behøver være alt for øm over for den. Den kommer nemlig i en solid, vandtæt, støvtæt og støddæmpende indpakning, som gør, at den klarer ærterne og står distancen, selvom du forvilder dig ud, hvor elementerne gør sit for at sætte kolorit på turen.
Det er nemt at aflæse opladningsstatus på LED-dioderne på toppen af powerbanken, og Qi-kompatible smartphones kan lades helt trådløst ved, at du bare lægger telefonen på ladepladen på powerbanken. Nemt og smart. Powerbanken har desuden en LED-lygte med et lys på 110-120 lumen og en lyskegle på 12-15 meter. Den vejer 386 gram. Pris 449 kr.
Sandberg Survivor Powerbank 20100
Powerbanks fås i forskellige størrelser, og med en kapacitet på 20.100 mAh kan sagen her oplade smartphonen op til otte gange afhængig af modellen, mens den kan oplade en tablet lidt færre gange. Den kan lade to devices samtidig; enten to telefoner eller telefon samt tablet. Powerbanken er pakket godt ind, så den er såvel støv- som vandtæt.
Sidstnævnte gælder kraftig regn og nedsænkning til én meters dybde i 30 minutter. Batteriet tåler også en vis mængde stød, så du behøver ikke gå på listefødder med rygsækken. Der er en indikator, som viser opladningsgraden, og der er også et indbygget lys, som kan varieres mellem svagt lys, kraftigt lys og SOS. Rækkevidden på lyset er ca. 30 meter. Survivor Powerbank 20100 måler 16 x 9 x 3 centimeter og vejer 491 gram. Der er fem års garanti. Pris 849 kr.
Sandberg Solar Charger 21W 2xUSB+USB-C
Med solpanelet her får du vaskeægte grøn energi på tur, så der altid er strøm til mobilen, tabletten eller den indbyggede powerbank, når du er på tur. Selve panelet måler 58 x 32 x 2 centimeter, når det er foldet ud, og har en effekt på 21W. Man opnår den bedste effekt ved at have panelet placeret så vinkelret på solens stråler som muligt, og med de medfølgende karabinhager kan man fastgøre panelet på rygsækken. På den måde kan man lade op, mens man glad vandrer derudad. Strømpakken i enheden har en kapacitet på 10.000 mAh, som kan lades op med såvel solpanelet som i en stikkontakt. Indikatoren viser, hvor høj graden af opladning er. Vægten ligger på 785 gram. Der er fem års garanti. Pris 1.199 kr.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Bliv inspireret og hold dig opdateret. Du får spændende artikler, aktuelle nyheder og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Få indsigt i kommende aktiviteter, ture og foredrag med Opdag Verden – og få mulighed for at være blandt de første til at tilmelde dig.