Højt mod nord, et godt stykke nord for polarcirklen lever Mathis. Mathis er same. I en af Europas absolut nordligste afkroge bor og lever Mathis i et barsk landskab, hvor temperaturen på de koldeste dage ligger på 40-45 minusgrader. Men som han sidder der foran sin bærbare computer i et rejsebureau i det indre København for at promovere Samelands potentialer som alternativt rejsemål, ligner han en ganske almindelig fortravlet forretningsmand. Man skal dog ikke lade sig snyde.
Sammen med ca. 60.000 andre samer udgør Mathis Skandinaviens urbefolkning. Samerne har i mange århundreder haft svære vilkår, og deres eksistensgrundlag har flere gange været truet af miljøkatastrofer og politisk modvilje. Men de fleste samer er optimistiske, for som Mathis siger, så er det følelsen af at være same, der er vigtigst. Og når den er tilstede, består det samiske folk.
Samerne - en etnisk minoritet i Norden
Samerne udgør en oprindelig befolkning og en etnisk minoritet i Norge, Sverige, Finland og Rusland. Sameland eller Sápmi, som de selv kalder deres land, går på tværs af nordiske nationalgrænser og dækker et område på cirka 100.000 kvadratkilometer. Man regner med, at der i dag lever ca. 60.000 samer i Skandinavien. De fleste i Norge, omkring 32.000. I Sverige er der mellem 10.-15.000 og i Finland ca. 5000. I Rusland lever der blot 2.000 samer.
Arkæologiske fund vidner om, at det samiske folk kan spores tilbage til stenalderen. I 1500-tallet begyndte samerne at tæmme rener i større antal, som de holdt indenfor et forholdsvis begrænset område. Omkring år 1600 tvang et stigende antal nybyggere samefolket til at leve som nomader, fordi nybyggerne gjorde store indhug i renernes oprindelige græsningsområder. Årlige flytninger fra skov til fjeld blev derfor nødvendige for samerne. I dag forbindes samer med rendrift og nomadeliv. Dette udgør stadig kernen i den samisk kultur, selvom de fleste samer er beskæftiget inden for andre erhverv.
Renernes vandring følges
