Uanset om du vandrer i bjergene, ror gennem skærgården eller triller afsted på cyklen ude i verden, så har øjnene brug for beskyttelse mod solens stråler, genskin og vind. Men hvad gør egentlig en solbrille egnet til friluftsliv?
Uanset om du vandrer i bjergene, ror gennem skærgården eller triller afsted på cyklen ude i verden, så har øjnene brug for beskyttelse mod solens stråler, genskin og vind. Men hvad gør egentlig en solbrille egnet til friluftsliv?
Solens UV-stråler kan forårsage irritation og endda skade øjnene permanent. Vælg derfor briller, der blokerer 100 % af både UVA- og UVB-stråler.
Bevæger du dig gennem sne i bjergene, cykler på asfalt eller ror kano eller kajak på blankt vand, bør du vælge polariserede linser. De reducerer genskin effektivt og skåner dine øjne.
Grå linser er f.eks. alsidige og bevarer farverne naturligt. Brune linser forbedrer kontrasten i skov og bjerge. Gule eller orange linser er perfekte til overskyet vejr eller skumringsture.
De skifter automatisk mørkhed efter lysforholdene. Det er f.eks. ideelt til lange vandredage med både skygge og høj sol – f.eks. på fjeldet, hvor du går i skygge i skove og slugter, men også kommer ud i åbne områder i fuld sol.
Dine briller skal blive siddende på deres plads uden at stramme. Test dem med din hat, hjelm eller pandebånd inden du køber dem – og prøv dem gerne i bevægelse.
Vægt er måske ikke det første, man tænker på, når det kommer til solbriller, men på lange dage er letvægtsmodeller med fleksible stel langt mere behagelige end tungere briller.
Solbriller med gummibelægning ved næse og tindinger bliver siddende – også når du sveder eller bevæger dig hurtigt på vandrestien.
Wrap-around-design beskytter ikke bare mod solen fra siden, men også mod vind, støv, insekter og refleksioner, der kan komme ind fra siden.
Især ved mountainbiking, trail-løb eller tæt skovvandring, hvor der er fare for, at du falder, vælter eller en gren knuser glasset, er det godt med brudsikre glas, der kan tage slag uden at splintre.
En spejlbelægning på ydersiden af linsen reflekterer sollys væk og beskytter ekstra i stærkt lys – f.eks. på vandet eller over trægrænsen i bjergene.
Nogle modeller har mulighed for at skifte linser alt efter forholdene. En praktisk løsning til helårsbrug.
Brillerne skal fungere med cykelhjelmen, klatrehjelmen, huen eller kasketten. Dårlig kompatibilitet kan hurtigt give irritation, så tænk det ind, inden du køber.
Saltvand, støv og sved sætter sig hurtigt. En hydrofobisk linsebelægning gør det nemmere at holde glassene rene og klare.
Når alt det praktiske er på plads, så husk også at vælge et par solbriller, du føler dig godt tilpas i. Du kommer til at bruge dem meget – så du skal gerne synes, at de ser fede ud.
Kaster du et blik på linsefarven på solbrillerne i din outdoorbutik, bliver du måske mindet om en gammeldags T-shirt i klassisk batik. Der er dog en mening med galskaben. Linsefarven har nemlig stor betydning for, hvordan du oplever terræn, kontrast og lys. Her er et hurtigt overblik over, hvad de forskellige farver egner sig til.
|
Linsefarve |
Fordele |
Bedst til |
|
Grå |
Bevarer naturlige farver, dæmper lys uden farveforvrængning |
Solrige dage, kajak, cykling på åbne strækninger |
|
Brun/Bronze |
Øger kontrast og dybdesyn, dæmper blåt lys |
Vandring i kuperet terræn, skov og fjeld |
|
Gul/Amber |
Giver skarp kontrast i svagt lys, forbedrer detaljeopfattelse |
Overskyet vejr, tåge, skumringsture |
|
Orange |
Øger kontrast i lavt lys, varm tone |
Tidlige morgener og aftenture, trail-løb |
|
Grøn |
Giver naturligt farvesyn med forbedret kontrast |
Skovområder, varieret lys |
|
Rød/Rosa |
Øger kontrast og dybdesyn, giver varm farvegengivelse |
Skiftende lys, overskyet vejr, trail-løb og mountainbike |
|
Spejlglas |
Reflekterer sollys væk, reducerer skarphed og blænding |
Høj sol, sne, hav og åbne landskaber |
|
Fotokromiske |
Skifter automatisk mørkhed efter lysforhold |
Lange ture med skiftende lys – f.eks. fra skov til fjeld |

Alsidige briller til alverdens udendørseventyr. Polariserede linser reducerer genskin og forbedrer kontrast, mens UV400-beskyttelse blokerer alle skadelige UVA- og UVB-stråler. Stellets skridsikre belægning sikrer, at brillerne bliver siddende selv under intens aktivitet.
299 kr. / Eventyrsport

Solbriller velegnet til folk med store hoveder. Det lette stel har detaljer i silikone, der forhindrer dem i at glide ned, når man sveder. Glassenes spejloverflade blokerer helt for UVA- og UVB-stråler.
379 kr. / Eventyrsport

Lette, slidstærke solbriller til f.eks. løb og cykling. De polariserede linser reducerer genskin og forbedrer kontrasten, og øjnene er beskyttet 100 % mod UVA- og UVB-stråler. Stellets skridsikre belægning sikrer, at brillerne bliver siddende, uanset hvor meget du sveder.
399 kr. / Eventyrsport

Lette og robuste solbriller, der let kan tilpasses i pasform og er beregnet til lyse forhold på vandet, i sneen, under løb eller på cyklen. Linsen har fuld UV-beskyttelse, ventilering, hydrofobiske egenskaber og forebygger skrammer. Den kan skiftes til andre farver.
769 kr. / Eventyrsport

Solbrillerne her er udstyret med en linseteknologi, der fremhæver farver, kontrast og detaljer – ideelt til varierende lysforhold. Stellet er let, sikrer komfort hele dagen og er designet til at være kompatibelt med kasketter. Modellen har tre-punkts pasform, der holder linserne i præcis optisk justering.
1.319 kr. / Eventyrsport

Solbriller med et bredt synsfelt og høj ventilation til alle mulige formål på farten. Linsen forstærker farver og kontraster og beskytter under de mest ekstreme forhold. De er robuste, og stellet er forstærket om næsen og tindingerne for at sikre høj skridsikkerhed, selv når du sveder meget.
1.759 kr. / Eventyrsport

Solbriller skaleret til at passe større ansigtsformer og med et let, slidstærkt stel. Linserne forbedrer kontrast og farvegengivelse for et optimeret syn i forskellige lysforhold. De reducerer samtidig genskin effektivt og yder fuld beskyttelse mod UVA og UVB.
1.419 kr. / Eventyrsport

Lette, funktionelle solbriller designet til vandrere. Den polariserede linse passer til f.eks. bjergvandring, men fungerer også til en tur på vandet. De buede brillestænger giver et godt greb om ansigt og hoved, mens de aftagelige sideskærme sørger for sidebeskyttelse mod sollys under ekstreme forhold.
999 kr. / Friluftsland

Lette og robuste solbriller til alle former for eventyr. De beskytter mod skadelige UV-stråler, og de polariserede linser reducerer refleksionen fra vand og sne. Brillerne sidder godt og falder ikke af, når du bevæger dig hurtigt.
1.949 kr. / Friluftsland

De buede, slanke brillestænger er lette, komfortable og designet til at give behageligt greb selv med en hjelm på. Det bløde materiale på stængerne klæber ikke til håret. Broformen passer til alle næsetyper og har en fleksibel, stødabsorberende greb-indsats.
1.199 kr. / Friluftsland

Solbrillerne har en ergonomisk profil og godt greb om hovedet, hvad end du slentrer af sted eller giver den fuld gas på mountainbiken. Der er vid synsvinkel, og den polariserede linse passer til ture på vandet, i bjergene, eller når man blot vil beskytte øjnene fra genskær. Stængerne klæber ikke til håret.
1.199 kr. / Friluftsland

Solbriller til bjergene – også de høje og sneklædte. Aftagelige sideskjolde sikrer mod lys fra siden, og stængerne har en skridsikker bro, som holder dem på plads under svedige ture i højderne. Den fotokromatiske, polariserede linse gør, at solbrillerne bliver mørkere eller lysere efter lysforholdene.
1.799 kr. / Friluftsland

Højbeskyttende solbriller til f.eks. dage med høj sol i bjergene. Aftagelige sideskærme i stof giver beskyttelse og komfort, og brillerne forbliver solidt på plads takket være buede stænger og en skridsikker bro. Linsens anti-reflekterende belægning forbedrer den visuelle komfort.
1.099 kr. / Friluftsland

En tidløs klassiker med metalramme, UV-beskyttende linser og lædersideskjold, der har beskyttet generationer af bjergbestigeres øjne. Brillestængerne er fleksible for at få det bedste greb om ørerne og har et blødt materiale, der ikke klæber til håret.
1.349 kr. / Friluftsland
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS