På en tur i havkajak rundt om Sveriges sjette-største ø, Tjörn, er man nødt til at stille sig selv spørgsmålet: Skal jeg blive her for evigt? Her er nemlig smukt, idyllisk og helt og aldeles skønt.
Et lille, lysebrunt hoved med spidse ører stikker op af vandet mellem skærgårdsøerne. Rådyret vender hovedet bagud og kigger opmærksomt efter sit lam, der svømmer lidt længere tilbage. Imens ligger vi fire kajakroere helt stille på vandoverfladen for ikke at forstyrre dyrene og for at forlænge øjeblikket, hvor vi er vidne til en naturoplevelse helt ud over det sædvanlige.
Her, midt ude i den svenske skærgård, er vi stødt på svømmende rådyr til havs, hvor de krydser det smalle sund mellem to øer. De er forbavsende gode svømmere, og jeg undrer mig over, at de kan bevæge sig så hurtigt gennem vandet med deres smalle klove og tynde ben. Lidt efter stavrer rådyrene i land på øen midt i en gåseflok, mens de ryster vandet af pelsen som et par hunde, der har været ude at bade.
Et par dage tidligere er vi ankommet til Tjörn i skærgården på Sveriges vestkyst nord for Göteborg. Efter at have mødt vores venner ved en lille sandstrand på øens østkyst stævner vi ud med kajakkerne. Hvide skumtoppe på bølgerne gør, at vi må tænke over at holde os på læsiden af øen og slår lejr efter bare nogle få kilometers roning. Men det gør ingenting, for vi er på tur, og turfølelsen indfinder sig øjeblikkeligt, da vi slår teltene op på et lille stykke græs omgivet af flade klipper. Vi sidder og nyder roen ved at kigge ud over havet, inden vi tænder op i et lille bål og griller laks, mens kartoflerne og hollandaisesaucen simrer i gryderne.
