Vanvittige snestorme, snævre snehuler, verdens værste diarré og ikke mindst ugevis i et ubeskriveligt, enormt, øde landskab af is. En krydsning af indlandsisen i Grønland er et eventyr af de helt store.
Helikopterens rotorblade drejer hurtigere og hurtigere rundt med en metallisk hvinen, mens byger af let frostsne står som en sky omkring den. Som en tyk humlebi letter helikopteren fra den frosne jord og efterlader os i Isortoq, en lille bygd på kanten af Grønlands indlandsis.
Nu er der kun én vej herfra, og den går på ski mod vest, tværs over 600 kilometers frossen ødemark med is og sne så langt øjet rækker. Jeg mærker et sug i maven, for hvad er det egentligt, jeg har kastet mig ud i?
Vi kigger os omkring og får øje på små, farvede træhuse, enorme isbjerge som er frosset fast i fjordisen, og først får lov at sejle frit engang efter sommerens issmeltning. Der er hylende slædehunde og en fanger, der kommer trækkende med en død sæl i en snor.
Det her er vores hjem de næste dage, mens vi gør klar til vores ekspedition over den frosne vildmark. Vi har sluttet os til en gruppe med i alt otte deltagere, heraf en erfaren ekspeditionsleder, Erik, som både er jægersoldat og har været i Slædepatruljen Sirius. Det er en beslutning, som vi i løbet af kort tid bliver ufatteligt glade for.
How to resolve AdBlock issue? 
