Snesko på vandring i Sverige

Vi har lagt skoven bag os. Vargtjärnflatets vidstrakte mose er forvandlet til en flimrende horisont af hvidt i hvidt. Vinternatten nærmer sig. Til alt held finder vi læ for snefygningen bag en forkrøblet birk. Snedriverne er tæt pakket, og det tager ikke lang tid at stampe en fornuftig teltplads med sneskoene.

AW40_Snesko_352.jpg
Skrevet af: Jens Bursell
Opdateret den 09. jan 2017

Vi har lagt skoven bag os. Vargtjärnflatets vidstrakte mose er forvandlet til en flimrende horisont af hvidt i hvidt. Vinternatten nærmer sig. Til alt held finder vi læ for snefygningen bag en forkrøblet birk. Snedriverne er tæt pakket, og det tager ikke lang tid at stampe en fornuftig teltplads med sneskoene.

ikon hængelås

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

AW40_Snesko_354.jpgDa teltet er kommet op, går vi i gang med at grave bålplads og hente brænde. Ulrik arbejder på højtryk med snespaden. Imens slentrer jeg ud i halvmørket efter brænde. Allerede et par meter uden for lejrpladser må jeg sande, at jeg fik smidt sneskoene lidt for hurtigt. I sne til et pænt stykke over knæhøjde er det et større projekt at komme frem i kratskoven. Tilbage til lejren og på med sneskoene…

Temperaturen er i omegnen af minus ti grader, så der er ingen problemer med at finde tørt brænde. Under en forblæst gran finder jeg dødt kvas til at tænde op med. Lidt længere inde i krattet ligger en død birk. Da jeg knækker en gren af for at teste graden af råd, bliver jeg mødt med lige præcis dét, man helst vil høre en gusten vinteraften - den sprøde lyd af splintrende tørt kerneved, som brækker med et smæld. Alt tegner til det perfekte bål. Bålet varer et par timer ind i mørket, og inden længe har vinden gjort sit til at genne os i poserne.

Snegåsegang
Først ved nitiden er det lyst igen. Vejret er klart, og vi vågner til et smukt blødt lys over Jämtlands fjelde. Inden vi er oppe, får blæst liv i gløderne, varmet morgenkaffen, pakket og spændt sneskoene, er klokken elleve. Dagen er kort og oppakningen tung. Vi har derfor kalkuleret med korte dagsvandringer på fem-otte kilometer for at have god tid til at nyde vinterlandskabet, slå lejr og tænde bål, inden mørket sænker sig.

At vandre på snesko adskiller sig ikke det store fra normal fjeldvandring. Det skulle lige være, at man med snesko på føler sig som en terrængående snegås med kingsize fødder. Selvom sneskoene umiddelbart virker klodsede, sidder de godt og vejer så lidt, at vi ikke engang overvejer at tage dem af, når vi i perioder følger den faste sne på snescootersporene. Udenfor sporene mærker man for alvor fordelen ved at kunne bevæge sig oven på sneen uden at synke i. På de tættest bevoksede stræk er vi lykkelige over, at det er snesko, og ikke ski vi har på. At opleve Kong Vinter på snesko er en fantastisk følelse - moderat fart og masser af tid til at indsnuse sceneriet.

Irsk kaffe og svensk stjernehimmel
Dagene afløser hinanden og krydres med tilbagelænet aftenråhygge. Den sidste dag finder vi en sublim lejrplads ved nogle gamle rødgraner. I de dybe driver udgraves en magelig snesofa omkring bålpladsen. Da vi er godt bænket med fyldte maver, stearinlys, liggeunderlag, knitrende bål og en solid stak brænde, begynder Ulrik at rode i rygsækken. Ingen fjeldtur uden overraskelser; efter et dyk ned i rygsækkens indre, fremdrages turens megahit: Friskkværnet kaffe, flødeskumsspray og en flaske whisky… En gryde med sne sættes over gløderne, og inden længe damper kopperne af skoldhed irish coffee. Gløderne ulmer, og over os funkler stjernerne om kap. Granernes silhuetter står knivskarpt imod den frostklare nattehimmel, og i lyset fra den tiltagende måne funkler pulversneens krystaller som forstøvet sølv. Vinternatten er et eventyr i sig selv. Snakken forstummer. Der er oceaner af tid til at nyde hver eneste kubikcentimeter iskold natteluft - sammen og hver for sig.

AW40_Snesko_355.jpgDet bliver en kold nat, og da vi hen på de sene timer får bakset os ind i teltet, er temperaturen nede omkring de minus tyve. Om morgenen er kondensen på inderteltet frossen, og selvom mine støvler har været inde i teltet hele natten, er de stive som gasbeton. Det er ufatteligt så varm og behagelig en sovepose kan være under disse omstændigheder. Ulrik er heldigvis først ude af posen og får gang i bålet. Kort tid efter får jeg serveret lunkne morgenstøvler med dampende varm kaffe.
Selv de mindste kviste er dækket af et tykt lag rimfrost, og turen tilbage igennem skovene er en sand fryd for øjet. På vejen nedover skifter vejret brat, temperaturen stiger, og sneen begynder at vælte ned. Sigten falder til under 30 meter, og på få timer er de rimfrostbelagte grene dækket af et tykt lag sne. Snevejret udvikler sig hurtigt, og da vi er nogle kilometer fra turens endemål, Vålådalen, står himmel og jord i et. Perfekt timing for et solidt måltid mad, en varm seng og tag over hovedet.

Artiklen er bragt første gang i Adventure World (Opdag Verden) nr. 40, jan 2002


10 tips til sneskoturen

1) Sørg for ordentligt udstyr og varme støvler. Når vandringen stopper, bliver det lynhurtigt koldt om tæerne, hvis ikke man har et par varme Pac Boots med isolerende/udtagelig inderstøvle og mellemsål.

2) Pak støvlerne ind i en pose og tag dem med ind i inderteltet, så de ikke så let fryser til is i løbet af natten. En let bomuldspose har den fordel frem for plastposer, at fugten bedre kan fordampe. Sov eventuelt med inderstøvlen på.

3) Undgå sprit som brændstof, da det ikke fungerer pålideligt i stærk kulde. Brug i stedet benzinbrændere, der udover større driftsikkerhed i frost giver vægtbesparelser pga. større varmeoutput pr. kilo brændstof. Da der skal smeltes sne for at få vand, må der beregnes ca. 1,2 - 1,5 liter rensebenzin pr. mand/uge.

4) Husk et 20x30 cm, 3-4 mm tykt stykke krydsfiner eller spånplade, som brænderen kan stå på. Uden underlag smelter brænderen let ned i sneen. Krydsfiner er mest holdbart og kan endvidere benyttes som spade. Træpladen kan desuden fungere som spækbræt og vifte ved bålet. Alternativt findes der til nogle brændere specielle madlavningsophæng, der kan hænges i teltet.

5) Hvis du vil undgå en alt for våd bålplads - husk at grave helt ned til jordbunden inden bålet tændes.

6) Sne, der smeltes over bål, har en ubehagelig tendens til at smage af røg. Afhjælp dette ved at smage til med pulverte eller -saft. Beregn 2-3 liter pr. mand/dag.

AW40_Snesko_358.jpg7) Stamp teltpladsen inden teltet sættes op, og lad overfladen hærde 20-30 minutter i kulden. Grav en rende/uddybning i apsis, så det bliver lettere at komme ud og ind.

8) Under kraftige snefald bør teltets overside løbende tømmes for sne, så det ikke braser sammen. Kuppeltelte, hvor teltstængerne krydser på midten, giver større styrke end tunneltelte og egner sig derfor bedre til sne/vinterbrug.

9) Mad, udstyr og småting bliver let væk i den dybe sne. Medbring et stykke letvægtspresenning på 2x2 meter til at lægge diverse løsdele på, så de ikke forsvinder i sneen. Presenningen fungerer fint som underlag til liggeunderlaget, når man sidder ved bålet.

10) Overhold almindelige fjeldsikkerhedsregler og undgå lavinefarlige områder (typisk hældninger over 25 grader - i særdeleshed NØ-vendte). Husk snespade.

 

AW40_Snesko_359.jpg 

 

Andre spændende artikler


Fra Kiruna til Staggunjunnji på snesko

Fra Kiruna til Staggunjunnji på snesko

6 vilde vinterræs

6 vilde vinterræs

Snesko i Grønland

Snesko i Grønland

Log ind