Toptur i Østrigs Alper

Tyrols godmodige tinde

Stubaier Alpen er et stille hjørne af Tyrols Alper, hvor du finder du en lækkerbisken af en vandretop. Schrankogel er med sine 3496 meter en af de højeste toppe i Østrig, der ikke involverer krydsning af gletscher – og her får du virkelig følelsen af at bestige en tinde.

05.jpg
Skrevet af: Peter Nordholm Andersen
Opdateret den 28. Nov 2016
Læst af: 8196

Stubaier Alpen er et stille hjørne af Tyrols Alper, hvor du finder du en lækkerbisken af en vandretop. Schrankogel er med sine 3496 meter en af de højeste toppe i Østrig, der ikke involverer krydsning af gletscher – og her får du virkelig følelsen af at bestige en tinde.

Toppen er endnu et stykke over mig, men slet ikke svær at få øje på. Her i det katolske Østrig er det sædvane at placere et kors på de mest markante bjergtoppe, og Schrankogel er ingen undtagelse.

Omtrent 3500 meter over havet har den lokale bjergredningstjeneste rejst et moderne af slagsen – i aluminium. Jeg er kommet ad bjergets stejle og ret løse østryg, og nu samler det sidste stykke af klippemasserne sig i en smal sti på toppen af en snekam de sidste 100 meter til toppen.

Foran mig knejser den perfekte tinde mod den mørkeblå bjerghimmel. For hvert skridt vokser mit smil, og følelsen af at være til stede i nuet pumper rundt i blodet. Så når jeg toppen. Overalt kaster det vilde og alpine terræn sig ned og ned og ned.

Fri som en alpeallike
En svag bjergbrise puster let, og en flok fugle bruger brisen til at lege over mit hoved. Det er alpeallikerne, der rastløse flyver rundt. De udstøder korte, hæse skrig, og i næste nu kaster de sig ud i akrobatiske styrtdyk og små tagfatjagter. Særligt, når jeg kaster lidt af min madpakke ud i luften til dem.

Fuglenes flugt passer til min sindsstemning. Det er en usædvanlig klar sommerdag, ikke en sky på himlen og helt stabilt vejr. Ikke hverdagskost heroppe, tænker jeg. En tanke, der understreges af en af de mindst 10 millimeter tykke wirer, der holder korset fast.

Den er blevet ramt af lynet og ganske enkelt sprunget. Enden, der går ned i sneen, har smeltet isen væk i en diameter på 10 centimeter. Sikke kræfter disse højdelag dog gemmer på. Og hvor er jeg dog glad for, at jeg er her på så flot en dag.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Find din næste tur her


Ruteforslag
Rundtur i Zillertal Alperne

Rundtur i Zillertal Alperne

Priser fra 5.198,-
Ture på egen hånd
Rundt om Zugspitze

Rundt om Zugspitze

Andre spændende artikler


Vandring i Alperne - Østrig fra hytte til hytte

Vandring i Alperne - Østrig fra hytte til hytte

Vandring i de østrigske Alper

Vandring i de østrigske Alper

Toptur i Østrig

Toptur i Østrig

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this