Vil man have en bedre forståelse for Madeira og øens historie, så er det oplagt at tage en slentretur i Funchal. Hovedbyen på Madeira trækker tråde 700 år tilbage i tiden, til dengang portugisiske nybyggere begyndte at slå sig ned på øen, og en tur rundt i den gamle bydel, Zona Velha, er en hyggelig oplevelse.
Vil man have en bedre forståelse for Madeira og øens historie, så er det oplagt at tage en slentretur i Funchal. Hovedbyen på Madeira trækker tråde 700 år tilbage i tiden, til dengang portugisiske nybyggere begyndte at slå sig ned på øen, og en tur rundt i den gamle bydel, Zona Velha, er en hyggelig oplevelse.
Dørene er malet i klare farver og har malerier, der giver området et kunstnerisk snit, og grøntsagsmarkedet Mercado dos Lavradores er et sansebombardement med frugt og grønt i alle regnbuens farver samt fisk, der netop er hevet op fra Atlanterhavets dyb. På markedet finder man også lokalt håndværk, krydderier, urter og souvenirer. Bliver man sulten af synet, kan man lægge vejen forbi Rua de Santa Maria, som er en af byens ældste gader og berømt for sine mange små restauranter og caféer, der serverer lokale delikatesser.
Det historiske fort, Forte de São Tiago, ligger dramatisk lige ned til vandet og huser et spændende museum, hvor man kommer tæt på såvel Madeiras kunst- som kulturhistorie. Fortet blev bygget i 1700-tallet som forsvar mod pirater, der havde for vane at angribe Funchal.
Er man nysgerrig på mere af den slags, kan man slå et smut forbi São Lourenço Fort, der spillede en central rolle i øens forsvarshistorie og i dag huser smukke gårdhaver, hvælvede gange og detaljerede murværker, der afspejler fortets historiske og militære betydning. Endelig er byens naturhistoriske museum, der ligger i det tidligere kloster São Pedro og giver et indblik i øens flora og fauna, et besøg værd.
Frodige, junglelignede skove overstrøet med eksotiske planter. Kippetoppe højt over skyerne med panoramaudsigter ud over øens bjergtoppe. Halvøer med golde klippelandskaber og det brusende Atlanterhav. Madeira byder på fantastiske muligheder for vandring – og en rig historie samt et spændende køkken at gå på opdagelse i.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS