Udforsk Island på cykel

Island er en populær destination for turcykelfolk og bikepackere

Det kan godt være, vinden blæser, skyerne lækker, og vejene i højlandet ofte er i en tvivlsom tilstand, men det ændrer ikke på, at Island er en populær destination for turcykelfolk og bikepackere – og med god grund.

shutterstock_391160446_lkoimages_edited.jpg
Skrevet af: Rasmus Bech
Opdateret den 30. apr 2025
Læst af: 185

Det kan godt være, vinden blæser, skyerne lækker, og vejene i højlandet ofte er i en tvivlsom tilstand, men det ændrer ikke på, at Island er en populær destination for turcykelfolk og bikepackere – og med god grund.

Ringvejen øen rundt er en populær rute, hvor man oplever Islands vidt forskellige landskaber i løbet af 1.332 kilometer.

Der er den fantastiske sydkyst, hvor isbjerge flyder rundt i søen Jökulsárlón lige ved vejen, og man passerer forbi Vatnajökull Nationalpark, hvor man passende kan tage en fridag eller to fra pedalerne og vandre lidt dagsture. Det er den vilde, øde østkyst. Vulkanområderne mod nord. Fjordene mod vest. Og vover man sig tværs ind over øen, ligger eventyrlige ruter og venter.

Der er to primære ruter, som krydser øen fra syd til nord. Kjölur-ruten (Rute 35) er omtrent 200 kilometer lang og går fra Gullfoss ind gennem højlandet tæt forbi blandt andet den enorme Langjökull-gletsjer og forbi geotermiske Hveravellir Naturreservat.

Her kan man vaske støvet af sig i den varme kilde.

En anden, lidt længere og endnu mere fjerntliggende tur på tværs af øen går under navnet Sprengisandur-ruten. Her er der tale om 250 kilometer ud over de uberørte højlandsvidder, hvor man godt kan forberede sig på en del flodkryds.

Redaktionen anbefaler

Rasmus Bech

Rasmus Bech

Rasmus arbejder på Opdag Verden og er startede magasinet i 1995. Han har været i vores nabolande et utal af gange, Trekket i Nepal, i Ladahk, Marokko, med Bjerggorillaer i Rwanda, Grønland og ...

Andre spændende artikler


Island på mountainbike

Island på mountainbike

Bikepacking på Islands mest ensomme vej

Bikepacking på Islands mest ensomme vej

Island på cykel

Island på cykel


© 2020 Opdag Verden ApS

Betalingskortlogoer