En 1,5 kilometer lang vadetur i Kattegat fører dig ud til en lille ø, hvor store naturoplevelser står i kø
En 1,5 kilometer lang vadetur i Kattegat fører dig ud til en lille ø, hvor store naturoplevelser står i kø
Det er ikke helt enkelt at komme frem, da lerskrænterne synes at smelte ned over stranden.
Blub-blub, blub, blub.
Anklerne trækker striber af kølvand i det stille havvand, mens mågerne skriger over vores hoveder. Min ven Morten og jeg har smagen af salt på læberne, mens vi vader nordpå ad Ebbevejen, der er markeret af metalpæle. For hvert skridt kommer vi tættere på vores mål – en grøn oase, der langsomt vokser ud af den sommerlige havhorisont. Æbelø.
Vi har god fart på, da det allerede er aften, og vi har tusindvis af skridt foran os. Det skal vise sig at blive våde skridt, der går ind i et helt unikt stykke natur.
Efter en halv time med sandbund og det salte vand om anklerne, når vi Brådet, som er en smal odde syd for den skovklædte del af øen, der set på et kort egentlig mere ligner en pære end et æble.
Over en strækning på cirka en kilometer har vi strand på begge sider, så vi får lyden af dønninger, der slår op på hver sin bred. Det skaber en særlig lyd af bølgeskvulp i naturlig stereo, der er med til at sætte den helt rette stemning på turen.
Oplevelsen af uberørt natur løjer ikke af, da skoven venligt lukker sig omkring os ude på selve Æbelø. Her får træerne lov til at ligge i skovbunden, når alderen slår dem til jorden. Det er med til at give gode forhold for alt fra insekter til ugler.
Eksempelvis holder sommerfuglen skovrandøje meget af de små, lyse åbninger i skoven, hvor vandet heller ikke længere er drænet, så her er mange vandpytter og –huller efter perioder med regn.
Det er også nogle af øens træer, der har lagt stammer til Æbeløs navn. Her vokser nemlig de vilde æbletræer, som kaldes skovabild.
Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner
Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Ulovlig overnatning
En ny panoramaudsigt ud over havet åbner sig foran os, da vi træder ud af skoven ved fyret på øens nordøst-spids. Dette sted kaldes Nordre Bråd.
Vi sætter os på klintkanten for at beundre, hvordan Kattegat forsvinder ud mod kimingen foran os. Tankerne går samme vej som synet, mens vi smasker på lidt turguf, som vi nøje har udvalgt og pakket i vores tasker i små poser for at forsøde turen.
Snart følger vi nordkysten. Her er ingen sti. Det er ikke helt enkelt at komme frem, da lerskrænterne synes at smelte ned over stranden.
Nogle steder er store træer ufrivilligt væltet med ned ad de lerede skrænter, og flere steder må vi klatre over eller mave os under de uheldige træer. Det skyldes det særlige Æbelø-ler, som gør, at jordlagene let skilles ad og dermed skaber jordskred.
Især i området omkring Østerhoved Spids er der masser af Æbelø-ler, og derfor kysten her også et stort jordskred. Det er netop her vi er nået frem til nu i aftensolskinnet, der sætter skarpe, orangegule farver på lagene af lyst og mørkt lerjord, der er foldet op ad skrænten i en blød bue.
Neden for klinten står et par lystfiskere. Her skulle være et godt fiskeri efter blandt andet havørreder. Fiskerne har sat telte op, så meget lader til, at de har tænkt sig at tage en overnatning i strid med reglerne – på en isoleret position, hvor man klokkeklart forstår deres motivation for at bryde loven.
Alene et blik ud over det stille vand kan vist få det til at krible i fingrene på de fleste friluftsfreaks med teltpløkker i rygsækken.
Kronvildt i græsset
Tiden tikker. Vi har næsten gået øen rundt i urets retning, og de sidste solstråler fejer igennem det høje græs sammen med en landbrise. De små vindskabte bølger, der bevæger sig gennem det lange græs er i sig selv et smukt syn.
Det, vi får øje på, suger dog hele vores opmærksomhed til sig. En stor flok kronvildt græsser på sydøens træløse terrasser. Vi sætter os ned. Morten – som har erfaringer med jagt – hvisker, at det er sjældent, at man kan komme så tæt på så stor en flok vilde krondyr.
Jeg føler mig ekstra heldig, mens vi begejstrede studerer de store dyr. Til sidst får en han færden af os, og hele flokken sprinter i majestætiske spring ind i skovens skjul.
Vi styrer sydpå i midsommeraftenens blålige farver. Snart har vi atter det rolige vand om anklerne.
Til sidst går vi i pandelampernes skær og når Fyn, da det er blevet næsten helt mørkt.
Og føler os meget heldige over den tur, der nu er bag os.
En ny bevægelse inden for outdoor er ved at vinde stadigt mere frem rundt om i verden. Det kaldes ”Leave-no-trace”, og det går ud på, at du aldrig efterlader dig noget som helst i naturen, og at du bevæger dig gennem den uden at påføre skade på planter og lignende.
At samle alt skrald op efter sig selv og eventuelt andre giver sig selv. Fif som at bruge eksisterende vandrestier og hvordan du kommer af med dine efterladenskaber er også en vigtig del af ”Leave-no-trace”. Læs mere og få fif på www.lnt.org og på www.wikitravel.org/en/Leave-no-trace_camping.
En fredag aften i juli roede vi ud til teltpladsen på Vigelsø i Odense Fjord i Skibhusskolens havkajakker. Tjek sted nr. 7 på www.grejbank.dk, hvor du kan låne friluftsgrej billigt. Lørdag roede vi tilbage og cyklede fra Odense til teltpladsen.
Vi gik ud til Æbelø lørdag aften og kom tilbage og overnattede, og det passede godt med tidevandet den dag. Søndag morgen cyklede vi østpå til naturområdet Fyns Hoved via Enebærodde. Om sommeren sejler turbåden Svanen på Odense Fjord.
Kl. 13.15 stopper den ved Enebærodde og kan tage dig og cyklen med over på den anden side af fjorden. Tjek sted og ruteplan på www.nord-line.dk. Fra Fyns Hoved cyklede vi sydpå til Nyborg, hvor vi tog cyklerne med på toget hjem – husk at bestille/købe pladsbilletter til din cykel.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS