En 1,5 kilometer lang vadetur i Kattegat fører dig ud til en lille ø, hvor store naturoplevelser står i kø
Det er ikke helt enkelt at komme frem, da lerskrænterne synes at smelte ned over stranden.
Blub-blub, blub, blub.
Anklerne trækker striber af kølvand i det stille havvand, mens mågerne skriger over vores hoveder. Min ven Morten og jeg har smagen af salt på læberne, mens vi vader nordpå ad Ebbevejen, der er markeret af metalpæle. For hvert skridt kommer vi tættere på vores mål – en grøn oase, der langsomt vokser ud af den sommerlige havhorisont. Æbelø.
Vi har god fart på, da det allerede er aften, og vi har tusindvis af skridt foran os. Det skal vise sig at blive våde skridt, der går ind i et helt unikt stykke natur.
Efter en halv time med sandbund og det salte vand om anklerne, når vi Brådet, som er en smal odde syd for den skovklædte del af øen, der set på et kort egentlig mere ligner en pære end et æble.
Over en strækning på cirka en kilometer har vi strand på begge sider, så vi får lyden af dønninger, der slår op på hver sin bred. Det skaber en særlig lyd af bølgeskvulp i naturlig stereo, der er med til at sætte den helt rette stemning på turen.
Oplevelsen af uberørt natur løjer ikke af, da skoven venligt lukker sig omkring os ude på selve Æbelø. Her får træerne lov til at ligge i skovbunden, når alderen slår dem til jorden. Det er med til at give gode forhold for alt fra insekter til ugler.
Eksempelvis holder sommerfuglen skovrandøje meget af de små, lyse åbninger i skoven, hvor vandet heller ikke længere er drænet, så her er mange vandpytter og –huller efter perioder med regn.
Det er også nogle af øens træer, der har lagt stammer til Æbeløs navn. Her vokser nemlig de vilde æbletræer, som kaldes skovabild.
