Du er her:

Vælg den rigtige pausejakke

Pausejakken er et stykke uundværligt grej på tur.

Den varmer under pauser og kan bruges som et ekstra isolerende lag under skaljakken eller windbreakeren i koldt klima. Inden du pakker pausejakken, er det vigtigt at overveje, hvilken type tur og hvilket klima, der venter. Der er nemlig mange typer jakker, og der er stor forskel i materialer, pris, vægt, fylde og pakkestørrelse. Vi har samlet en række råd, der gør dig klogere på det rette valg.

18016-Firebee-AR-Parka-M-Ma.jpg
Skrevet af: Rasmus Simonsen
Opdateret den 28. apr 2022

Den varmer under pauser og kan bruges som et ekstra isolerende lag under skaljakken eller windbreakeren i koldt klima. Inden du pakker pausejakken, er det vigtigt at overveje, hvilken type tur og hvilket klima, der venter. Der er nemlig mange typer jakker, og der er stor forskel i materialer, pris, vægt, fylde og pakkestørrelse. Vi har samlet en række råd, der gør dig klogere på det rette valg.

Dunjakker

Der er også stor forskel på kvaliteten af dun og fra hvilket dyr dunene kommer fra. Overordnet er det enten ande- eller gåsedun, der benyttes i jakker. Andedunene er billigere end gåsedun, men er heller ikke ligeså fine eller godt isolerende som gåsedun. Gåsedun er de bedste dun, og oftest også dem der bruges i isolerende jakker.

En anden ting, man skal være opmærksom på, er fyldkraft. Den viser, hvor meget fyld der er i forhold til volumen. Normalt ligger fyldkraften på mellem 500 og 900, men fyldkraften alene viser ikke, hvor varm jakken er. Jo højere fyldkraft jo større vil dens varme være i forhold til vægt.

Det, der betyder mest for, hvor varm jakken er, er dog mængden af dun: en jakke med stor mængde dun og en lav fyldkraft kan godt være varmere end en med en lille mængde dun og en høj fyldkraft.

En anden ting, man skal holde øje med, er forholdet mellem fjer og dun. Fjer er større og grovere stykker, hvor dun er de helt fine og lette dele. En balance mellem fjer og dun på 90:10 betyder 90 % dun og 10 % fjer. Jo højere andel dun, jo bedre, da jakken nemmere kan komprimeres og samtidig har en lavere vægt.

Det er i dag muligt at få vandafvisende dun. Det vil sige, at selve dunene er behandlet med en imprægnering, så de ikke suger fugt og dermed ikke klapper sammen. Det hjælper på en af de største svagheder ved dun, men dunene vil dog stadig ikke isolere lige så godt, hvis de er våde.

Fordele: Stor åndbarhed, lille pakkevolumen, lav vægt
Ulemper: Tåler ikke fugt, dyrere end fiber, isolerer ikke, hvis den bliver våd

Arc’Teryx Firebee AR Parka (Første billede)
Yderst stærk, varm, vind og ’vandtæt’ dunjakke
Vægt: 680 gram (str. m)
Fyldkraft: 850 
Fyld: 225 gram
Styrke: 30D
Pris: 8099 kr.

 

Læs denne artikel gratis

Få et Basismedlemskab og
læs alle artikler og
få E-posten helt gratis.

BASIS Medlemskab

Indtast dine oplysninger herunder for at tilmelde dig BASIS Medlemskab.

Log ind, hvis du allerede har eller har haft et medlemskab


Opret ny profil

Ved oprettelse af dette medlemskab, accepterer du vores privatlivspolitik, og at opdagverden.dk gemmer dine informationer.

Allerede eller tidligere medlem?

north star lite jacket p154

Montane North Star Lite
Let og prisstærk dunjakke til koldt klima.
Vægt: 508 gram 
Fyldkraft: 800 
Fyld: 210 gram
Styrke: Pertex Quantum
Pris: 2799 kr.


Fiberjakker

Der findes mange typer fibre, men overordnet er fiberisolering et syntetisk materiale, der består af fibertråde, som skaber luftlommer. De mange luftlommer gør det muligt at opnå en høj isolering ved forholdsvis lav vægt. Fiberens struktur påvirkes ikke af fugt, hvilket gør det muligt for fiberen at isolere, selvom den er våd.

Denne egenskab fås ikke ved dun, som klapper sammen, hvis den bliver våd. Dén egenskab gør fiberen ideel til ture i fugtigt klima. Vægten på fiber er højere end vægten på dun i forhold til varmeegenskaber, men fibermaterialet udvikles hele tiden, så vægten begynder at nærme sig dun mere og mere.

Fordele: Tåler fugt, varmer selvom den er våd, billigere end dun, tørrer hurtigt
Ulemper: Større pakkevolumen, større vægt

6031582CN FW16

Haglöfs Essens Mimic Hood Men
Let dunlignende fiberjakke til allround brug.
Vægt: 555 gram (str. L)
Styrke: 30D
Fyld: 280 gram
Pris: 1999 kr.


8 vigtige overvejelser

  1. Styrke/materiale: Hold øje med, hvor mange denier materialet har, da det er udtryk for, hvor kraftigt et materiale jakken er lavet i. De helt ekstreme letvægtsjakker fås fra omkring 7D, normalen er omkring 20D og slidstærke jakker har omkring 30D og opefter.
  2. Vægt/pakkevolumen: Vægt og pris hænger tæt sammen. Derudover er det oftest slidstyrken på ydermaterialet, der har betydning for, hvor meget jakken vejer. Skal du have jakken med i rygsækken, kan det være vigtigt, den hverken vejer eller fylder for meget. Under mere ekstreme forhold må man ikke gå på kompromis med tykkelsen på jakken. De fleste pausejakker kan pakkes i deres egen lomme, eller også har de en lille pakkepose ved siden af. Når jakken opbevares i længere tid, er det vigtigt, den ikke er pakket for meget sammen, da den kan miste sine ’luftige’ egenskaber.
  3. Størrelse/pasform: Det er vigtigt, at jakken ikke sidder for tæt, da dunene eller fiberen i jakken så bliver presset sammen, og jakken dermed mister sine isolerende egenskaber. Jakken skal nemt kunne komme ud over dit andet tøj, så du ikke er nødsaget til at tage flere lag af og på, hver gang du skal til og fra pause. Der er mange detaljer, der kan gøre oplevelsen af en jakke bedre. Snittet på jakken skal passe til din kropsbygning, og der er stor forskel på de forskellige mærker. Mange jakker laves også med indsnøring i livet, så jakken sidder bedre og varmen holdes inde. Om du er til hætte eller ej, er en smagssag, men hætten kan være med til lukke tæt om halsen og hovedet, og dermed holde bedre på varmen. Bruger du jakken under en skaljakke, kan en hætte genere, og en jakke uden hætte kan være optimal.
  4. Klima/varme: Overordnet er dun rigtig godt til vejr med frost, og fiber er ideelt til fugtigt klima. Begge typer jakker kan bruges til begge formål, men deres egenskaber er forskellige og bør overvejes. Alt efter hvor koldt et område, du skal ud i, bør du kigge efter mængden af dun i jakken. Det er svært at sige præcis, hvor meget en jakke varmer, da der ikke er nogen vejledninger ud over fyldkraft og vægten på dunmængde eller tykkelse eller antal lag af fiberisoleringen.
  5. Kuldebroer: Der er overordnet to måder at opdele og sammensætte dun-/fiberkamre. Gennemsyninger er den nemmeste, billigste og mest brugte metode. Gennemsyningerne fungerer godt, selvom der opstår mindre kuldebroer i syningerne. Den anden metode kaldes bokskonstruktion. Den skaber samlinger med tredimensionelle former, så der opnås isolering i hele jakken. Metoden er mere kompliceret, bruger en smule mere materiale, er dyrere og ses derfor oftest i de tykkere jakker.
  6. Funktioner/detaljer: Selv de små detaljer tæller ved valget af en pausejakke, da det ofte er de små ting, der kan blive en udfordring. Her er det blandt andet vigtigt at holde øje med tykkelsen på lynlåsene, da helt tynde lynlåse nemmere går i stykker end de kraftigere. YKK-lynlåse er et kvalitetsstempel, men hold stadig øje med, det ikke er den helt tynde udgave. En detalje, man normalt måske ikke tænker over, er muligheden for justering af hætten. Stroppen kan både sidde indvendig i hætten eller på ydersiden. Tjek om hætten slutter tæt til hovedet, og om hætten følger hovedet.
  7. Imprægnering/vedligeholdelse: Oftest er ydermaterialet behandlet med en imprægnering såsom en DWR-behandling. Imprægneringen gør jakken en smule vandafvisende, men det er ikke noget, der holder andet end en byge ude. For at passe bedst mulig på sit produkt, er det vigtigt at vaske det jævnligt, så fedt og skidt vaskes ud. Det er også muligt at genimprægnere ydersiden af jakkerne, men det er ikke noget, jeg vil foreslå, medmindre det er en vandtæt, isoleret skaljakke. Det er muligt at imprægnere selve dunene i ens dunjakke, så de bliver vandafvisende, ved at vaske og tørretumble jakken med denne type imprægneringsmiddel.
  8. Udseende/design: Udseendet betyder ofte noget for valget af jakke, selvom det ikke altid har den store funktionelle betydning. Nogle ting, som er værd at overveje, er størrelsen på kamrene, udformning af kamre samt hvor shiny overfladen er.

Yeti Virtue

Yeti Virtue
Mest mulig varme i forhold til vægt og pakkevolumen.
Vægt: 238 gram (str. M)
Styrke: 7D
Fyldkraft: 800+
Fyld: 104 gram
Pris: 3399 kr.

Andre spændende artikler


Klar dig i naturen

Klar dig i naturen

Øhop i det sydfynske

Øhop i det sydfynske

Trossachs og Loch Lomond

Trossachs og Loch Lomond

Log ind