Vælg telt til sommerens fjeldtur

Tunnel, kuppel eller ’single skin’? Silikonebehandlet nylon eller PU-behandlet polyester? Vandsøjletryk, membraner og mesh. Der er nok at holde styr på, når der skal købes telt til sommerens ture. Vi kigger her på de forskellige typer telte, og hvad du skal være opmærksom på, inden du smider penge efter et nyt telt.

VaelgTelt.jpg
Skrevet af: Kaare Meldgaard
Opdateret den 23. aug 2022

Tunnel, kuppel eller ’single skin’? Silikonebehandlet nylon eller PU-behandlet polyester? Vandsøjletryk, membraner og mesh. Der er nok at holde styr på, når der skal købes telt til sommerens ture. Vi kigger her på de forskellige typer telte, og hvad du skal være opmærksom på, inden du smider penge efter et nyt telt.

Man føler sig lidt som en nomade i stenalderen, når man vandrer rundt i naturen med sit hjem på ryggen, flytter sig fra sted til sted med vand, mad og et sted at sove for natten, som vi har gjort i det meste af menneskehedens levetid. I vor tid sover vi ikke i grotter eller slæber tunge skindtelte med os. Vi har letvægtskonstruktioner af aluminium og kunststoffer i kunstfærdige arkitektoniske sammensætninger. Teltet bliver grundstenen i en god tur; særligt i områder med fri natur og sparsom bebyggelse. Det beskytter mod vind, regn og smådyr. Det giver ro til natten, så man kan stå frisk og veludhvilet op til en ny dag.

Men hvad er vigtigt at kigge efter, når man vælger telt? Hvad er forskellen på billige og dyre telte, på de forskellige typer, og hvad kan være smart at købe til teltet? Hvordan sikrer du dig, at dit telt holder både til turen og forhåbentligt de mange næste ture?

Jeg har været på ture med mange slags telte; fra den spæde begyndelse for over 30 år siden med Brugsens iglotelt, der klappede sammen i den mindste brise, til tunneltelte, kuppeltelte, tipier og single wall-telte, som har hver deres gode og dårlige sider. Jeg har sovet på en rumænsk højderyg i en orkan, hvor teltstangen knækkede og flænsede hele telt. Jeg har prøvet fem dages regn i streg i Skotland, hvor intet telt ville være forblevet tørt.

Jeg ved, at der ingen magi er, når det kommer til telte. De kommer alle til kort under de rette (eller forkerte) omstændigheder, så vigtigst af alt er at kende teltets styrker og svagheder.

Her i artikler fokuserer vi mest på 2-3 sæsonerstelte, der primært er til brug i vores nordeuropæiske baghave.


Oppland 3 lw 300dpi 05
Nordisk Oppland 3 LW / 6.499 kr. / www.nordisk.eu

TUNNELTELTET

Et tunneltelt er, som navnet antyder, formet lidt som en tunnel. Det er aflangt med én til tre teltstænger, der spændes op og danner den aflange form. De kommer lige fra de helt små én-personers-telte på ned til 500 gram til versioner med plads til fire-fem mennesker.

Fordele: Meget plads i teltet i forhold til vægt. Det er nemt at sætte op. Det står meget stabilt, hvis det sættes godt op langs vindretningen. Man sætter typisk inder- og ydertelt op på en gang, hvilket er en fordel i områder med hyppig regn.

Ulemper: Det kan være noget følsomt over for skiftende vindretninger, som man ofte finder i f.eks. højere bjerge med ustabilt vejr. Det er typisk lidt sværere at komme ind i teltet, da man går ind i den ene ende og ikke fra siden, som man gør i en del kuppeltelte. Hvis det er meget varmt og skyfrit, kan man som udgangspunkt ikke sætte inderteltet op alene og nyde stjernerne (visse modeller har det dog som tilkøb).

Værd at overveje: Generelt har man brugt tunnelteltet meget her i Skandinavien. Det er her, det er udviklet, og flere nordiske mærker har tunneltelte som hovedprodukter, da de typisk er rigtig gode til skandinaviske forhold: hyppig regn og blæst, koldere vejr og relativ ”flade” bjerge, som gør, at vindretningen ikke er så skiftende som sydpå.


MSR
MSR Hubba Hubba NX / 3.679 kr. / www.msrgear.com

KUPPELTELTET

Stængerne på et kuppeltelt går typisk på langs ad liggeretningen. Enten krydser de hinanden, eller også er hele stangsystemet i ét og danner en form for sildeben. Det ser man på mange moderne lettere telte. På langt de fleste kuppeltelte slår man, modsat af tunnelteltet, inderteltet op først og klipser så oversejlet på bagefter. En del, men ikke alle kuppeltelte, kan stå uden brug af pløkker. Man sætter dog næsten altid pløkker i for at spænde det helt ud. Apsis kræver også typisk pløkker.

Fordele: Man kan typisk slå kuppeltelte op på mindre plads end tunneltelte, da de ikke kræver så mange pløkker. De kan stå af sig selv. Man kan nøjes kun at slå inderteltet op –dejligt på en varm sommernat. Mange kuppeltelte har to udgange, så det er nemmere at komme ud af teltet, hvis man er to. Kuppeltelte har typisk stejlere endevægge, så man bedre udnytter den plads, teltet optager.

Ulemper: En stor ulempe i Skandinavien er, når det regner, og man skal slå inderteltet op først og så spænde yderteltet på bagefter. Det er besværligt og kan gøre inderteltet vådt. Selv om mesh er godt om sommeren, gør det også teltet koldere. Specielt i hård vind kan det være et problem.

Værd at overveje: Man kan efterhånden købe rigtig fine kuppeltelte til brug i to-tre sæsoner på omkring ét kilo, så vil man spare vægt på et sommertelt til ikke alt for hård brug, er det en rigtig god mulighed.


tentipi lavvo olivinTentipi Olivin 2 Combi / 7.700 kr. / www.tentipi.com 

LAVVUEN

En lavvu er typisk et oversejl, som rejses med en central stand. Med nogle mere moderne lavvuer kan du også købe indertelt, bund eller begge dele til.

Fordele: Du får typisk ståhøjde i en laavu, og typisk får du også ret meget areal i forhold til teltvægt. De er rigtig vindstabile og gode til vinterbrug; de store er lavet, så man kan tilføje en lille ovn til at fyre i teltet. Generelt er de store modeller fantastiske, når man er mange af sted, f.eks. på kanoture, hvor det er hyggeligt med et stort fællestelt, hvis det står ned i stænger.

Ulemper: Typisk er modellerne ret store, så de passer ikke til vandreturen. Dog findes der lavvuer til mellem to og fire personer, som fint kan konkurrere med tunnel- og kuppeltelte i vægt per person. Et typisk problem er, at lavvuer ikke er firkantede, så der er en del spildplads til soveareal, og typisk er der ikke apsis til bagage. Man bruger i stedet typisk spildpladsen i inderteltet til opbevaring.

Værd at overveje: Skal man på kano- eller kajaktur, biltur med dagsture, eller er man mere end fire i en gruppe, er det klart værd at overveje som fællestelt, hvor vægten kan fordeles i gruppen – intet slår det som fælles telt.


The OneGossamer Gear The One / ca. 3.135 kr. / www.gossamergear.com

’SINGLE SKIN’

En relativt ny type telt, der slås op med vandrestave og særligt er populære til bjergbestigning og i USA på f.eks. langdistancestier som Pacific Crest Trail og Appalachian Trail. Fælles er, at der kun er et ydertelt, hvor der er syet et stykke myggenet direkte i ved indgangen. Man har altså en lidt avanceret form for tarp, der er lukket af for myg, og som sættes op med én eller to vandrestave, så de danner en form for trekantkonstruktion med en lille apsis.

Fordele: Single skin-telte uden membran er meget lette i forhold til den plads, du får; man kan få 2-personerstelte på ned til omkring 600 gram. Teltene er typisk meget simple med god udluftning. Da du bruger dine vandrestave til at sætte dem op med, sparrer du vægt. På single skin-telte med membran er fordelen, at du kan få et meget stabilt og vejrbestandigt telt til en lav vægt på omkring 1 kilo for et 4-sæsonerstelt til én person.

Ulemper: Den klart største ulempe er kondens. Der dannes meget nemt kondens på undersiden af det yderste lag i et telt, men når det er 2-lagstelt vil inderteltet, og den afstand der er, beskytte én mod at berøre det. På enlagstelte – specielt dem uden membran – bliver indersiden våd og kan dryppe ned på dig, specielt i fugtigt og koldt vejr.

Værd at overveje: Skal man rejse i meget tørre områder og gå langt, så er single skin uden membran værd at overveje. Skal man i bjerge og have et let, robust 4-sæsoners-telt er et membrantelt værd at overveje.


TELTES MATERIALER

Silikone vs. PU? Det er værd at kigge efter, om oversejlet er lavet af silikonebehandlet nylon i ripstop eller i PU-behandlet polyester. Silikone trænger helt ind i stoffet på begge sidder, så det ikke suger vand. Typisk bliver der også brugt lettere, stærkere stof end ved PU-behandlet polyester, som er billigere, men heller ikke er lige så holdbart og potentielt kan suge vand.

Mesh vs. vindtæt stof: Mesh skaber bedre udluftning og luftgennemstrømning, end hvis inderteltet er i et vindtæt stof. Hvis vejret er til det, kan man slå inderteltet op for sig selv og nyde stjernehimlen – men stadig være beskyttet imod myg. Hvis det blæser meget og er koldt, vil der dog være koldere i teltet, og typisk ser man kun store meshpartier på sommer- og 3-sæsonerstelte. Nogle af de bedre og dyrere telte har dobbeltpartier i inderteltet, typisk ved indgangen og i fodenden. Her kan man åbne op, når det er varmere, og lukke til, når det blæser og er koldt.

Membran/single wall: Det er få producenter, der bruger en decideret membran, som vi kender det fra skaltøj – altså stof, der kan “ånde”, så der kun er behov for ét lag. Det har mest været brugt til bjergbestigningstelte, da det her ikke regner, men sner, og det fungerer bedre i kulde. Men visse producenter er begyndt at bruge det i vandretelte.

Fordelen er, at det er relativt lette telte, som er robuste og stabile, men kondens er stadig lidt et problem i forhold til klassiske telte. Specielt i USA laver en del firmaer også enkeltvægstelte af enten silikonebehandlet nylon eller cuben-fiber (et vandtæt letvægtsstof, der typisk er ret dyrt), men de er lavet til tørre klimaer og fungerer typisk ikke så godt på vores breddegrader.


5 ting at være opmærksom på

Intet telt er det bedste til alle forhold. De egenskaber, der gør et telt specielt egnet til nogle forhold, er typisk de samme, som gør det mindre egnet til andre forhold. Når man vælger telt, skal man derfor først og fremmest tænke over, hvor og hvordan man skal bruge det.

  1. Hvor mange personer er teltet til? Er det også til børn? Eller hund?

  2. Hvor meget udstyr skal med på tur? Skal du have meget udstyr med, er det f.eks. en god ide med en stor apsis.

  3. Hvor skal du hen på tur og hvornår? Regner det meget, kan det f.eks. være rart at lave mad indenfor og have en stor apsis.

  4. Hvad er dit budget? Tænk over, hvor meget du planlægger at bruge teltet, og hvor henne. Der er ingen grund til at købe et telt til 8.000 kroner, hvis man først og fremmest skal bruge det til sommervandring i Danmark.

  5. Hvilke egenskaber har teltet? Kig f.eks. på vægt, mængden af udgange, farve, hvordan slår man teltet op osv.

Vandsøjletryk?

Jeg bliver ofte mødt med spørgsmålet om, hvorvidt vandsøjletrykket i et telt er højt nok. Vandsøjletryk er et mål for, hvor høj en søjle af vand der skal til, før vandet presser sig igennem stoffet, og værdierne ligger typisk mellem 1.200 mm og 20.000 mm. Generelt skal man dog se mere på kvaliteten af teltet end på vandsøjletrykket. Det har langt større betydning, for hvor vandtæt teltet er, om det er PU eller SI, end om vandsøjletrykket er på 2.000 mm eller 4.000 mm. Det er altid en god ide med lidt højere vandsøjletryk i bundmaterialet, men generelt er det ikke en afgørende faktor for ens teltvalg.


MSRGearLoftMSR Gear Loft / 199 kr. / www.msrgear.com

Gear loft

Et gear loft er en god ide, hvis man har mange småsager i inderteltet. Det er typisk lavet af mesh og sættes fast i loftet.


Vedligehold dit telt

Seam Sealer: De fleste telte kommer ’seam sealed’ fra fabrikken; dvs. at syningerne enten er tapede vandtætte eller smurt med en form for limlegering. Enkelte gør dog ikke, og den form for limlegering, der gør syningerne vandtætte, bliver slidt med tiden. Derfor kan det være en god ide at vedligeholde sit telt med seam sealer med et par års mellemrum.

Genimprægnering: Teltes imprægnering bliver slidt med brug og vand lægger sig ikke på overfladen, men gennemvæder stoffet for til sidst at trænge igennem. Det er specielt tilfældet på de billigere PU-telte, men også telte med silikonebehandlet nylon (SI) har godt af en genimprægnering med nogle års mellemrum afhængigt af, hvor ofte du bruger det. 

Om forfatteren


Kaare Meldgaard Kaare Meldgaard

Kaare Meldgaard

Kaare nyder at vandre på mange forskellige måder; i flok, med få mennesker han kender godt eller helt alene. Når han er helt alene, dyrker han sin trang til letvægts-og langdistancevandring.

Andre spændende artikler


Norges 10 mest populære vandreruter

Norges 10 mest populære vandreruter

3 alpestier vi drømmer om

3 alpestier vi drømmer om

Trekking til Annapurna BC

Trekking til Annapurna BC

Log ind