Vandring og bjergstammer i Thailand

Hvis eksotiske oplevelser som vandring i junglen, Den Gyldne Trekant og besøg hos spændende bjergstammer tænder rejselysten, så er den hyggelige by Chiang Rai i det nordlige Thailand et godt bud. Byen er et fint alternativ til populære Chiang Mai.

Ben_Heys.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 09. apr 2022
Læst af: 9976

Hvis eksotiske oplevelser som vandring i junglen, Den Gyldne Trekant og besøg hos spændende bjergstammer tænder rejselysten, så er den hyggelige by Chiang Rai i det nordlige Thailand et godt bud. Byen er et fint alternativ til populære Chiang Mai.

Chiang Rai er hovedstaden i provinsen af samme navn i det nordligste Thailand og skiller sig ud fra det sydlige Thailands smukke strande med en højde over havet på i gennemsnit 600 meter og med bjerge op til 1500 meter. Området er fyldt med smukke bjerglandskaber og brusende floder og er som skabt til at være aktiv og dase en uges tid eller mere. 

Byen Chiang Rai er udgangspunktet for at opleve et overflødighedshorn af smukke nationalparker, fascinerende bjergstammer og myriader af smukke Buddhist-templer.  Byen er et godt alternativ til byen Chiang Mai i nordvest, og selv om flere og flere rejsende får øjnene op for området, er der stadig mere ro og idyl end i Chiang Mai. Og bare rolig, der er også et par elefanter, man kan opleve junglen fra ryggen af.

Den mægtige Mekong-flod skærer provinsen af op til grænserne mod Laos og Burma/Myanmar i nord.  Her kan du besøge området, som kaldes den Gyldne Trekant, og se ind i de to lande på samme tid hen over Mekong-floden.

Buddha_Mekong_John_Hemmings.jpgHvad kan du lave:

1. Besøg Den Gyldne Trekant
For dem, som elsker at indsnuse atmosfæren og føle sig tæt på Østens mystik, er dette et must.  Det berygtede grænseområde, hvor Mekong-floden møder Rak-floden, er grænsen mellem Thailand, Laos og Myanmar, og var engang centrum for dyrkning af opium og smuglere, som med den ene last af opium efter den anden høvlede landegrænserne tynde.  Tag en dagtur fra byen Chiang Rai eller kør selv dertil. Du kan leje en båd til at sejle dig op og ned ad mægtige Mekong.

2. Vandring i nationalparker
Der er masser af smukke områder at vandre i frodig regnskov og glidende floder. Hyr en lokal guide, som kender områderne. Det er muligt gennem de fleste hostels og hoteller  i området. Khun Chae National Park er en af mulighederne med sin frodige jungle, vandring, der krydser over flere bjergtoppe på over 1400 meter over havet og forbi det ene udsigtspunkt efter det andet ud over junglen og forbi brusende vandfald. Besøgende skal hyre en guide og tage sit eget udstyr med. Andre muligheder er Doi Luang National Park 65 kilometer syd for Chiang Rai by og Nam Tok Khun Kon Forest Park med det 70 meter høje Khun Kon eller Tat Mok-vandfald, som er det højeste i provinsen. Der er tæt skov, der er god at vandre i.

Akha_hill_tribe_woman_Chiang_Rai_John_Hemmings.jpg3. Besøg bjergstammer
Doi Hua Mae Kham er tæt på den burmesiske grænse og stedet, hvis du vil møde Thailands fascinerende bjergstammer tre timers kørsel fra Chiang Rai. Her er landsbyer spredt rundt i området, primært fra Lisu-stammen, men også med Akha, Hmong og Muser-stammer. Du kan også tage til byen Baan Thathon ved Kok-floden, hvor du kan hyre både til at sejle dig til Akha eller Iko, som er Lisu og Karen-stammelandsbyer.

4. Rafting blandt smukke landskaber
Kok-floden  er stedet, hvis du har lyst til at få pulsen op og eventyret til at knalde rundt i blodet.  Fra byen Baan Thathon er der rafting på floden, som kommer fra det nordlige Chiang Mai og ned gennem Chiang Rai. Der er også god vandring i områdets tætte jungle, og du kan hyre en long-tailed båd, hvis du bare vil glide roligt afsted uden bølger med fråde ud af munden. Priser er fra 35 kroner.

5. Indsnus opium – på museum
Har du for alvor lyst til at indsnuse opium-fortiden i Den Gyldne Trekant og lære mere om historien, skal du besøge Hall of Opium i Golden Triangle Park. Her får du en tur gennem 5000 års historie med opium som hovedperson. Der er udstillinger, der belyser konsekvenserne af opiums indflydelse på samfundet. Hall of Opium ligger i Chiang Saen District. www.goldentrianglepark.com

Hvordan kommer du dertil:

Chiang Rai ligger 785 kilometer nord for Bangkok, så det hurtigste og letteste er med fly.

Fly: Thai Airways har daglige fly fra Bangkok til Chiang Rai

Bus: Det er billigere end fly og tager ti timer fra Bangkok. Busser afgår fra Bangkok Bus Terminal, Kamphaeng Phet II Road.  www.transport. co.th

I bil: Fra Bangkok kører du ad Highway 1, drej mod Nakhon Sawan ad Higway 32 og derefter Highway 1 igen til Chiang Rai via Phayao, LAmpang og Tak.

Foto:
1:Junglevandring er et af de spændende ting, du kan lave i Ciang Rai. Ben Heys 
2: Gylden Buddha statue på Mekong-floden i Den Gyldne Trekant. John Hemmings  
3: Ældre kvinde fra Akha-stammen. John Hemmings
4: Akha-kvinde i sin landsby. Muellek

Akha_Muellek.jpg

 

 

Redaktionen anbefaler

Andre spændende artikler


Grej til sommerens fjeldtur

Grej til sommerens fjeldtur

10 drømmeture - til et eventyrligt 2016

10 drømmeture - til et eventyrligt 2016

Hund redder vandrer i Alaska

Hund redder vandrer i Alaska