Dybe søer, tætte skove, varieret terræn, flotte efterårsfarver og ømme fødder var hovedingredienserne for vandreturen på Bohusleden i efterårsferien.
Dybe søer, tætte skove, varieret terræn, flotte efterårsfarver og ømme fødder var hovedingredienserne for vandreturen på Bohusleden i efterårsferien.
Bohusleden strækker sig fra Blåvättnerna, syd for Göteborg, til Strömstad tæt ved den norske grænse – i alt 370 km fantastisk vandring. Vi startede ved Kungälv; cirka en halv time fra Göteborg og havde planlagt at vandre godt 80 km op til Uddevalle.
Ruten er mærket godt op, og det er nemt at følge den, uden at skulle gøre den store brug af kort. Dog skal man være opmærksom på, at terrænet stedvis er noget varieret, så tempoet kom ofte ned på 1,5-2 km i timen. Dette tog lidt hårdt på gruppen, da de havde forberedt sig på, at der var masser af tid til at læse i bøger og andet, da vi jo ’kun’ havde planlagt at vandre omkring 15 km om dagen. Men det var ikke noget, der tog modet fra flokken, og vi nåede vores planlagte lejrpladser, selvom enkelte dage var hårdere end andre.
Det er midt på efteråret, så det gjaldt om at udnytte lyset, mens det var fremme. Det betød, at vi havde fra klokken 7.30 til 18.15 til at klare dages gøremål; pakke lejr ned, vandre og slå lejr igen. Dette medførte en masse dejlig søvn, så vi altid var friske morgenen efter.
Læs denne artikel gratis
Få et Basismedlemskab og
læs alle artikler og
få E-posten helt gratis.
Indtast dine oplysninger herunder for at tilmelde dig BASIS Medlemskab.
Allerede eller tidligere medlem?
Vi oplevede alt fra mosfyldte, gamle skove, som fik tankerne hen på kulisserne til Jurassic Park, til spejlblanke søer, som vi kunne stirre ud over i timevis. Vi oplevede også meget blandet vejr, med alt fra høj solskin og kun ét lag beklædning, til regn og nattefrost, hvor vi fik brug for alt tøjet i rygsækken. Som regel nåede vi vores lejr omkring en time til halvanden før solnedgang og fik slået lejr, der blev udgjort af både telt, tarp og hængekøje.
De fleste dage var vi heldige med at finde noget nogenlunde tørt brænde, så vi fik gang i et bål, hvor vi kunne få varmen og hygge os omkring flammerne, inden vi gik i seng. Vi mødte næsten ingen andre vandrere undervejs – kun et par stykker, der var ude og lufte hunden, men ellers havde vi det hele for os selv.
De fleste nætter kunne man ligge og nyde stilheden i skoven – altså med undtagelse af et lille snork eller talen i søvne i naboteltet. Sidste aften, da vi nærmede os målet for turen, var vi alle godt brugte, men humøret var højt efter en lille uge med en masse indtryk, flot natur og en flok nye bekendte, der ligesom mig også elsker naturen og friluftslivet.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...