Varmeudmattelse og hedeslag

Varmeudmattelse
Varmeudmattelse er som regel et resultat af længerevarende arbejde i høj varme og/eller luftfugtighed. Symptomerne opstår, når kroppen ikke kommer af med nok varme. Du kan opleve at blive svag, træt, svimmel og tørstig.

Desuden kan man få hovedpine, nedsat madlyst og kvalme. Nogen kaster op eller får muskelkramper. Huden er ofte bleg og fugtig eller direkte svedende. Urinen kan blive mørk, vejrtrækningen og pulsen hurtigere og man kan kollapse.

Varmeudmattelsen adskiller sig fra det alvorligere hedeslag ved, at hjernen ikke er påvirket. Det vil sige, at man stadig opfører sig normalt og kan styre sine bevægelser. De to tilstande er imidlertid tæt relaterede, og varmeudmattelse kan udvikle sig til et livsfarligt hedeslag.

Hedeslag
Hedeslag kan opstå ganske hurtigt ved hårdt fysisk arbejde, men kan også udvikle sig langsomt over flere dage. Hedeslaget følger typisk efter varmeudmattelsen og er kendetegnet ved de samme symptomer som varmeudmattelsen, men nu også med mental påvirkning. Når hjernen påvirkes, kan man blive forvirret, irritabel og aggressiv. Andre bliver søvnige eller bare fraværende.

Alarmklokkerne skal også ringe, hvis du observerer usammenhængende tale, ukoordinerede bevægelser eller dårlig balance. Fortsætter opvarmningen kan det ende i bevidstløshed, kramper og koma, som i værste tilfælde er livsfarligt.

Varmeudmattelse og hedeslag kan ofte adskilles på hudens udseende.

Ved varmeudmattelsen er huden typisk bleg og svedende, mens den ved hedeslaget er rødblussende og tør. I en del tilfælde passer dette imidlertid ikke, så en svedende person kan godt have hedeslag.

Førstehjælp ved varmeudmattelse og hedeslag
Hvis den overophedede person er mentalt påvirket eller bevidstløs, så er den første opgave at sikre, at han kan få luft og trækker vejret.

Derudover gælder:

1. Stop den fysiske aktivitet og få personen i skygge.
   
   
2. Læg personen i stabilt sideleje, hvis han er bevidsthedspåvirket og ellers på ryggen med benene oppe.
   
   
3. Fjern varmt og stramtsiddende tøj.
   
   
4. Gå straks i gang med køling (se boks).
   
   
5. Er vedkommende svært medtaget eller mentalt påvirket, så evakuér til nærmeste hospital.

Hvis du er helt sikker på, at vedkommende er vågen nok til at drikke selv (og dermed vågen nok til at hoste, hvis væsken kommer galt i halsen!), gives væske – gerne vand tilsat salt (1-1½ tsk. per liter) og evt. sukker. Sigt efter 1-2 liter i løbet af den første time.

Forsøg ikke at give noget at drikke, hvis vedkommende er bevidsthedspåvirket.

Chancen for at overleve uden varige mén er afhængig af, hvor hurtigt personen bliver nedkølet til en normal temperatur, og det kan ikke gå for hurtigt.

Forebyggelse af overophedning

• Bær løsthængende tøj. Det er mere kølende end blottet hud.
• Jo bedre træningstilstand, jo bedre evne til varmetilpasning.
• Hold hovedet koldt. Hjernens temperatur er den vigtigste faktor for varmetolerancen.
• Spis saltet mad.
• Hold dig velhydreret.
• Tilpas aktivitetsniveauet til klimaet.
• Planlæg turen med tanke på at undgå hårdt arbejde i de varmeste timer og mulighederne for adgang til skygge og koldt vand.
• Medregn tid til akklimatisering.

Nedkøling

• Skab skygge.
• Fjern varmt og stramtsiddende tøj.
• Nedsænk kroppen i vand; en bæk, sø, et trug, eller hvad der er til rådighed. Jo koldere vand jo bedre.
• Overhæld hoved og krop med lunkent vand (15-18oC), ikke koldt.
• Vift, så der bliver skabt vind.
• Placér isposer i armhuler, lyske, på brystet, håndflader, fodsåler eller kinder. Husk stof imellem ispose og hud, så der ikke laves forfrysning.

Øget risiko

Der er en række faktorer, som øger risikoen for varmeudmattelse og hedeslag:

• Høj temperatur (over 35 grader C)
• Høj luftfugtighed (over 80 %)
• Dehydrering
• Påklædning, der ikke tillader sveden at fordampe
• Overvægt
• Alder. Ældre mennesker og små børn er dårlige til at regulere deres kropstemperatur
• Feber
• Hjertesygdom
• Forbrændinger; herunder større solskoldninger
• Medicin; bl.a. nogle former for allergi-, hjerte- og vanddrivende medicin
• Udmattelse og søvnmangel
• Alkohol og tømmermænd
• Dårlig kondition
• Manglende tilvænningsperiode til varmen/luftfugtigheden
• Ubalance i kroppens salte (elektrolytter)

Små børn
Små børn producerer mere varme i forhold til deres størrelse end voksne og har desuden sværere ved at komme af med den. Symptomerne minder om voksnes, men børn kan pludselig blive dårlige på meget kort tid.

Tilvænning mindsker risikoen
Sved er en naturlig måde at varmeregulere på. Det er individuelt, hvor meget man kan svede, hvor hurtigt det begynder, og hvor stort salttab det medfører. Der er derfor forskel på evnen til at temperaturregulere.

Med akklimatisering kan kroppen blive bedre til at varmeregulere, og dermed mindskes risikoen for overophedning. Tilvænningen kan for eksempel være 1-2 timers moderat fysisk aktivitet hver dag i 10-14 dage, under de forhold man skal vænne sig til.

Hvem skriver?
Troels Mygind-Klausen og Asger Sonne er begge uddannede læger og har mange års bred friluftserfaring. Derudover har de taget flere vildmarksmedicinske kurser i Skandinavien, Storbritannien og USA.

Tak til overlæge Morten Bestle, speciallæge i anæstesi og intensiv medicin samt forskningslektor på Københavns Universitet for faglige input.