Er det muligt at cykle fra Indlandsisen ved Kangerlussuaq til havet ved Sisimiut? Det bestemmer to kammerater sig for at finde ud af og tramper ud i den store, grønlandske vildmark.
Jeg hører et skarpt, metallisk smæld, mister et øjeblik balancen og falder tungt ned over cykelstyret. Min puls spiller trommesolo, og et adrenalinsus blæser gennem min krop. For et sekund siden stod jeg oprejst, med al min vægt koncentreret på den højre pedal, samtidig med at jeg trak opad i styret for at få øget trykket – nok tryk til at jeg lige kunne komme op over den korte, stejle bakke uden at gå i stå.
Nu står jeg midt på bakken med et ben på hver side af cyklen og kigger ned. Min cykelkæde er gået midt over og ligger halvt sammenrullet på jorden. ”Shit!” siger jeg højt. Der er omtrent fem dage til fods til den nærmeste cykelhandler.
Vi har mad til tre dage mere. ’Vi’ er Thomas, tidligere elitecykelrytter, og jeg, Jørgen, en glad friluftsnørd på cykel. Jeg ser op fra katastrofen og får øje på Thomas 200 meter længere fremme, også oksende på sin cykel op over en anden stejl stigning. Jeg råber på ham, men han hører mig ikke. Så træder jeg af og begynder at trække.
