Jens Folman og hans kone, Trine, fik en skør ide, da deres søn, Viggo, var to år gammel. De ville vandre 135 ture i Danmark. Tanken var, at kom de tidligt i gang med at vandre som familie, ville det ikke blot give dem en masse oplevelser sammen – det ville også åbne for en masse muligheder i fremtiden.
Her fortæller Jens om ideen, projektet, oplevelserne og drømmene.
Vandring ramte mig for alvor, da jeg var værnepligtig i kamptropperne, hvor vi gik meget, og da jeg var færdig i militæret, tog jeg på min første vandretur – 14 dage til Lapland. Det var i 1998, hvor der ikke var noget, der hed letvægt, så jeg havde 33 kilo på ryggen, men det gjorde ikke så meget, for jeg var i mit livs form. Jeg synes, at det var den fedeste tur, og jeg har været tilbage i Lapland mange gange. Jeg har tre voksne døtre fra et tidligere forhold og havde to af dem med til Lapland, da de var otte-ni år gamle.
Det var faktisk inspireret af en artikel i Opdag Verden – fra dengang, det hed Adventure World – hvor en mor tog til Lapland med sin datter på seks-syv år. Jeg var simpelthen så fascineret af den artikel og har stadig det blad liggende. Jeg ville gå den samme tur med mine piger, og tøserne syntes, at det var sjovt nok at være af sted den uge, det varede, men vandring var bare ikke rigtig noget for dem. Det blev en lidt forceret oplevelse, hvor jeg gerne ville have, at alle var glade, men det var de ikke helt. Min konklusion var, at vi var kommet for sent i gang med at vandre, og derfor blev det svært at give min begejstring videre til dem.
