Gå på dampende vulkaner, forbi smukke søer og gennem frodig skov. New Zealand er et paradis for vandrere, som kan finde ruter i alle sværhedsgrader og længder. I Tongariro National Park på nordøen får man spektakulær og varieret vandring på en dag på landets længste dagvandretur. Turen er overraskende udfordrende og kræver tøj til fire slags vejr.
Det er dybt fascinerende at gå et sted, hvor vældige naturkræfter før har taget magten over liv og død. Vi håber at slippe for det, mens vi går her.
Vi ved det. Faren lurer deroppefra, for hvis den rygende aktive vulkan Mount Ngauruhoe deroppe i 2797 meters højde beslutter sig for at gå i udbrud her og nu, vil en kæmpe mur af smeltevand fra toppen og siderne i rekordfart vælte ned over os. Det er sket før her.
Vi kan se toppen af vulkanen fra den campingplads i landsbyen Whakapapa, hvor vi har indlogeret os sammen med vores nyindkøbte mini-autocamper, og vi ved, vi er i landets mest aktive vulkanområde. Heldigvis var den sidst i udbrud i 1995-96, så der er gode chancer for, at den sovende kæmpe sover videre de få dage, vi er her.
Næsen drypper på grund af sommerkulden her i højderne, men når vi snuser ind kommer belønningen. Luften er krystalklar og superfrisk, så pyt med, at man skal gå i seng i 0 grader om natten og stå op til regnvejr. Blade og træer emme af friskhed, og gør det til en livsbekræftende oplevelse at være her.
Vi er kommet til det fascinerende vulkanområde Tongariro National Park midt i den new zealandske sommer for at opleve vulkaner på den bedste måde: Ved at gå på dem.
Parken giver et utal af muligheder for at opleve den new zealandske natur ved for eksempel at vandre fra hytte til hytte på parkens mange vandreruter, der er masser af vulkaner og vulkansøer og frodig oprindelig skov, der er endda mulighed for at se, eller mere sandsynligt, høre den sky og mystiske fugl, kiwi’en, som lusker vingeløs og krumrygget rundt i skovene med sit lange næb og uhyggelige, gennemtrængende skrig.
Men vi er her, fordi parken byder på en af verdens kendteste og smukkeste endagsvandreture, Tongariro Crossing, som er landets længste med sine 18 kilometer.
Vi har hørt, at de fleste kan gå den, men på campingpladsen møder vi flere, som er hårdt mærkede efter strabadserne på ruten dagen før.
”Det tager længere tid, end man lige tror, og vejret skifter meget hurtigt,” siger en af de rejsende, vi møder.
Et af rådene fra andre rejsende lyder på at være forberedt på vejr af enhver art, og det lytter vi heldigvis til. Måske er det de omkring nul grader, der sætter sig i næsen om natten i vores bil uden varme, måske er det de ti graders ”sommervarme”, som køler rygstykkerne om dagen, men vi har det meste af vores rejsegarderobe med på krop og i rygsæk, fra shorts til to lag lange bukser foruden både solcreme og regntøj, da vi stiger ud af den morgenbus, som kører os til starten af ruten ved Mangatepopo Valley en tidlig morgen. Det bliver vi glade for.
