Hyggecykling i Goa

Stien er ikke længere andet end stribe sand, der kringler sig ind mellem palmerne, der svajer blidt i brisen fra havet gemt bag alt det lysegrønne. Vi ved ikke helt, hvor vi er, eller hvor den sandede sti fører hen, men det betyder ikke det mindste. Tempoet er blevet reduceret, og der vi har masser af tid til at nå frem.

I en skyggefuld lysning ligger et lille stenhus omgivet af fiskenet og store bunker af kokosnødder, og et par grise grynter en smule fortørnet, som de får fart under fødderne, da vi kommer trillende.

Længere nede af stien smiler en tandløs fisker iklædt et spraglet lændeklæde bredt og vinker, et par køer blokerer stien og tvinger os til at trække forbi, og så – pludselig – cykler vi op til en mur, hvor der med store bogstaver står ’German Bakery’.

I Goa er der ikke langt fra de små sier, der synes at ligge milevidt fra badende backpackere og små strandrestauranter, til man med ét er fluks tilbage til det hele.

Der er sjældent langt fra, man mutters alene ruller af sted opslugt af egne tanker og idylliske palmelunde, til man kan sætte sig til rette og vælge fra menu med friskfanget fisk, indiske delikatesser, milkshakes og nypresset juice. Det ene øjeblik føler man sig langt ude i troperne, og det næste øjeblik dykker ned i Goas overflod.

Helt ærligt, Goa, er det ikke bare legeplads for blegfede pakketurister, fordrukne englændere og backpackere, der leger hippier for en måned eller to?