Vandring i Kina

Min søgen efter Shangri-La

65.jpg
Skrevet af: Lirón S. Schlesinger - Foto: Lirón S. Schlesinger, Christian Teibrich & Jaryn Capek
Opdateret den 28. Nov 2016
Læst af: 9230

Ifølge legenderne findes en mytisk dal omgivet af sneklædte bjerge, hvor mennesker lever i harmoni med naturen og hinanden. Det er et skjult og isoleret paradis, hvor mennesker finder lykke og forbliver evigt unge. Sådan beskriver forfatteren James Hilton stedet Shangri-La i sin roman Tabte Horisonter fra 1933. Jeg er derfor taget til provinsen Yunnan i det Sydvestlige Kina på jagt efter det sagnomspundne, mytiske land.

”Pas på!” udbryder Sacha, min vandremakker fra New Zealand, da nogle sten rasler ned af klipperne og fortsætter ud over afgrunden og ned mod dybet langt under os. 

Regnen fra i nat har gjort stien glat som is, og vi må tage hvert skridt med omhu for ikke at falde samme vej som stenene. I går havde vi klart vejr med udsigt ud over kløften og bjergene, nu går vi midt i de tunge, hvide skyer, som har opslugt dalen. Det er dog blot med til at gøre landskabet endnu mere dramatisk.

Vi fortsætter langs den smalle sti, nu lidt mere forsigtigt. Næsten 3000 meter over mig kan jeg lige akkurat se toppen af Jade-Drage snebjerget, som med en højde på 5596 meter tårner sig over kløften, mens Yangtze-floden bugter sig i kløften en kilometer under mig.

Selvom floden ligger skjult under skyerne, minder dens evige brusen os om, at floden ikke er forsvundet. Tigerspringskløften, The Tiger Leaping Gorge, er en af verdens dybeste kløfter med en maksimumsdybde på næsten 3800 meter fra Yangtze-flodens bred til toppen af bjergene.

Her langt vestpå i Yunnanprovinsen har Yangtze-floden dog endnu ikke nået de enorme dimensioner, som gør den til Asiens mægtigste flod. Kløften selv er opkaldt efter en gammel legende om en tiger, som undslap en jæger ved at hoppe over kløftens smalleste sted på blot 25 meter.

Snart begynder nedstigningen, og et par timer senere når vi ned til floden. Træt, men godt tilpas efter de to dage og 22 kilometers vandring sætter jeg mig ved bredden af Yangtze-floden og indser først nu de enorme mængder vand, som strømmer gennem kløften.

Solen bryder frem, og jeg smider rygsækken på jorden og finder Hiltons Tabte Horisonter frem og bladrer den let igennem, mens jeg nyder, hvordan naturen udfolder sig dramatisk foran mig. Nu venter en lang rejse mod en by, der har samme navn som det mytiske sted, jeg leder efter.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Til fods, på cykel og med båd ved Li-floden

Til fods, på cykel og med båd ved Li-floden

På glat føre i Tigerspringskløften

På glat føre i Tigerspringskløften

Ekstrem vandring: 6.437 km langs Yangtze-floden

Ekstrem vandring: 6.437 km langs Yangtze-floden

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this