Du er her:

Mongoliets største festival, Naadam


oksana.perkinsNår det kommer til traditionel, mongolsk kultur og festivaler, er der intet, der kommer op på siden af Naadam. På stepperne over det ganske land afholdes festivalen, der betyder ’Mænds tre lege’, og hentyder til de tre konkurrencer inden for bueskydning, mongolsk brydning og ridning, der bliver afholdt. Ikke så sært er festlighederne i hovedstaden Ulaanbaatar de største.

Faktisk er navnet på festivalen en smule misvisende, da også kvinder er begyndt at deltage i bueskydningskonkurrencerne, mens piger også svinger sig sadlen til ridningen. Den mongolske brydning har mændene dog stadig for sig selv.

Man mener, at festivalen har eksisteret i århundreder, hvor man har æret guderne, og i dag, hvor det er landets største og mest populære festival blandt de lokale, bliver den afholdt til minde om revolutionen i 1921, hvor Monoliet erklærede sig for et frit land.

Festivalen starter med en farverig parade, hvor en ulige flok af atleter, munke, soldater og mongoler iklædte Genghis Khan-lignende kostumer marcherer, mens militærmusikken drøner for fuld udblæsning.

Heste, buer og brydere
Heste spiller en særlig rolle i Mongoliet. I århundreder er de blevet brugt til transport, i dagligdagen, som husdyr og i konkurrencer. Der kan være helt op til 1000 heste, der konkurrerer under Naadam i seks forskellige aldersgrupper. Selve ridningen foregår i det åbne græsland, hvor der hverken er stier eller spor, og for at det faktisk er hestenes styrke, der bliver testet, er det børn på fem til 13 år, der rider dem. Før og efter løbet, bliver der sunget traditionelle sange, og der bliver endda skrevet nye sange og digte om de vindende heste.

I bueskydningen er det både mænd og kvinder, der deltager. De tager stilling henholdsvis 75 og 65 meter fra en stor mur, hvor der er en hundredvis af mål, og i hold på ti skal de ramme 33 af disse. Hver gang en pil rammer plet råber en dommer uuhai, der betyder hurra.

Kvinderne deltager ikke i brydningen, der sjovt nok ikke er inddelt i vægtklasser. En lille spirrevip kan altså fint stå ansigt til ansigt en kleppert dobbelt så stor som ham selv. Der er heller ikke nogen tidsbegrænsning på en kamp – vinderen er den, der først tvinger modstanderen i jorden.

Deltagerne, der vinder femte rundtur i knockoutturneringen, får tildelt titlen Falk, vinder man syv runder, bliver man kaldt Elefant, og vinderen af hele spektaklet kan pryde sig med titlen Løve.  En bryder af en helt særlig støbning fik engang tildelt titlen Øje-tiltalende Landskendte Mægtige og Uovervindelige Kæmpe.

Slå lige den.

Skrevet af: Tore Grønne
Den 11. feb 2012
Senest opdateret den 18. maj 2021

Andre spændende artikler


BJERGBESTIGNING I DET VILDE, VESTLIGE MONGOLIET

BJERGBESTIGNING I DET VILDE, VESTLIGE MONGOLIET

På eventyr langs den Transmongolske Jernbane

På eventyr langs den Transmongolske Jernbane

UDFORSK GOBI-ØRKENEN

UDFORSK GOBI-ØRKENEN

Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind