Bag om klassisk tehustrekking i Nepal

Fra tehus til tehus

Tehustrekking er en sand institution i Nepal, men hvad indebærer et tehustrek egentligt? Hvad Skal man have med i rygsækken? Vi sætter fokus på oplevelserne, bjergfolket ikke bør snyde sig selv for, og vi kommer selvfølgelig også med de gode råd, der gør dig i stand til at vælge, hvilket trek, du skal på, og hvordan du kan arrangere det.

shutterstock_51796825-Galyn.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 25. jun 2022
Læst af: 7317

Tehustrekking er en sand institution i Nepal, men hvad indebærer et tehustrek egentligt? Hvad Skal man have med i rygsækken? Vi sætter fokus på oplevelserne, bjergfolket ikke bør snyde sig selv for, og vi kommer selvfølgelig også med de gode råd, der gør dig i stand til at vælge, hvilket trek, du skal på, og hvordan du kan arrangere det.

Hvad skal i rygsækken?

Du har virkelig ikke brug for meget i rygsækken på et tehustrek. Kort sagt er der beklædning, sovepose, lidt førstehjælp samt et par personlige ting.

Her er min pakkeliste, der har bragt mig rundt i Everest-området, Annapurna-området og på adskillige treks i andre dele af Himalaya. Og ja, det er ikke meget tøj, men helt ærligt, det betyder ikke noget, at du bliver lidt gusten i kanten derude i bjergene.

Beklædning: Støvler, klipklappere, to par trekkingstrømper, et par uldstrømper, et par lange underbukser, et par trekkingbukser, et par lette ekstrabusker, varm undertrøje, to trekkingskjorter (luftige med krave til beskyttelse mod solen), fleece, hardshell-jakke, dunjakke (afhængigt af trek og sæson), Handsker, hat.
Førstehjælp: Smertestillende, solcreme, creme mod forbrænding (Locoid), tensoplast, vabelplastre, vandrensningstabletter, piler mod diarré, myggespray.
Andet udstyr: rygsæk, sovepose, lagenpose, vandflaske, Pandelampe, Solbriller, multitool, toiletpapir, lille håndklæde.
Personlige ting: Kamera, musik, roman, guidebog.


 

IMG 28534 måder at arrangerer et tehustrek på?

Du kan komme på tehustrek i Nepal på flere forskellige måder. Prisen for en hel tur inklusiv flybillet starter på under 10.000 kroner, afhængigt af hvor godt du bor, hvad du spiser, og hvor meget du arrangerer selv, og går normalt op til godt 20.000, hvis du booker alt hjemmefra gennem et dansk bureau med dansk guide undervejs.

  1. Mutters alene: Du finder selv til Nepal og ud til trekkets start, trekker alene, bærer alt selv og finder selv tehuse at sove i. Fordel: Ultimativ frihed. Ulempe: Hvis noget går galt, er du helt på egen hånd, og du kan ikke trække på en guides erfaring.
  2. Med egen guide: Du finder selv en guide og eventuelt en bærer ved starten af trekket, hvor du selv er taget til. Du forhandler pris og I følges ad på trekket. Fordel: Det er billigt. Ulempe: Du aner ikke, hvad du får, når det kommer til guiden.
  3. Bureau i Nepal: Du køber en pakke hos et bureau i for eksempel Kathmandu eller Pokhara. De sørger for alt fra det øjeblik, trekket starter. Fordel: Det kan være billigere end at arrangere fra Danmark. Ulempe: Kvaliteten af bureauerne varierer, og du skal bruge lang tid på at finde det rigtige (og det ved du sjældent, om du har, før trekket er godt undervejs).
  4. Pakkerejse fra Danmark: Alt er arrangeret hjemmefra, du har dansk guide med på hele turen, der er sørget for hoteller inden trekket, og der er nepalesisk guide og bærere med på trekket, der kender de bedste steder at bo og sørger for alt det praktiske. Fordel: Der er meget stor sandsynlighed for, at alt klapper. b Der er meget lidt plads til at improvisere.

Det etiske i en bærer

Det er meget normalt, at man som dansker på sit første trek i Nepal har det underligt med, at der er en nepalesisk bærer, der slæber ens bagage. Det føles bare sært, ik´? Før du lader din samvittighed holde dig fra at hyre en bærer, så overvej følgende:

  1. Der er ingen skam i fysisk arbejde. At hyre en bærer svarer i Nepal på mange måder til at hyre en taxa, og det er ofte den bedste mulighed, de lokale har for at tjene penge.
  2. Det koster ikke meget (husk at tippe), men alligevel bidrager du til bæreren, hans familie og dermed også til den lokale økonomi.
  3. Du får en at snakke med, og bæreren kan øve sig på sit engelske – en færdighed, der muligvis kan hjælpe ham til bedre jobs i trekkingindustrien i fremtiden.

shutterstock 58695493---AsaPas på fødderne!

Et trek kan hurtigt blive ødelagt af fødder, der ikke er vante til at tilbringe timevis på stier dag efter dag, og hvor store vabler springer frem i hidtil usete proportioner. I stedet for at håbe på det bedste og frygte det værste, kan du gardere dig med en gang tensoplast. Køb det på apoteket, sæt det på hælen, tæerne, og hvor du ellers kan forestille dig, at du kan få vabler, og du skulle få et gnidningsfrit trek.

Nepal

Trekking i Nepal har det hele

De fine stier i hjertet af Himalaya, der fører gennem farverige rododendronskove og hyggelige landsbyer. De stemningsfulde buddhistiske klostre og historierne om afskyelige snemænd. Ekspeditionshistorier og evige udsyn til nogle af de mest dramatiske landskaber på kloden. Vandring i Nepal er en helhedsoplevelse, der er svær at hamle op med.

Find din næste tur her


Priser fra 21.398
Ture på egen hånd
Everest Base Camp trek i Nepal

Everest Base Camp Trek i Nepal

Priser fra 35.998
Fællesture
Mera Peak 6.461 meter, Nepal

Mera Peak 6.461 meter, Nepal

Priser fra 22.698
Ture på egen hånd
Everest - de tre pas, ultimative Everest

Everest - de tre pas, ultimative Everest

Andre spændende artikler


Sneleoparden: En majestætisk og truet art i højderne

Sneleoparden: En majestætisk og truet art i højderne

Tehustrek i Nepals Langtang-område

Tehustrek i Nepals Langtang-område

Pilgrimsfærd til en af Nepals helligste søer

Pilgrimsfærd til en af Nepals helligste søer