Nepal efter jordskælvet

Hvilke områder slap bedre fra jordskælvet?

”Annapurna er utrolig lidt medtaget. Det er meget besynderligt, da epicentret var ganske tæt på Pokhara, men det er som om, at energiudladningen slet ikke gik den vej. Annapurna er åbent, og det er hele det vestlige Nepal med Dolpo, Mustang og Karnali også.

Her vil man ikke se nogen forskel fra før jordskælvet. Makalu og Kanchenjunga er meget lidt berørte, og så er der Everest-området, som jo er et af de helt store trekkingområder. Den sydlige del af området, Solu, er bestemt ramt, men ikke mere, end at man godt kan være i det. Og så er der Khumbu, der er den øvre del, hvor Everest-base camp ligger. Det er ramt i lettere grad.”

Hvad møder man ude på stierne i Everest-området?

”Byer som Thame, Khumjung og Pheriche har alle huse, der er væltet. Nogle huse skal renoveres og genopbygges, men det er altså langt fra alle huse, der er ramt, og her er ikke mere ødelæggelse, end at man sagtens kan trekke til Everest Base Camp. Lukla (hvor de fleste flyver til og starter trekket, Red.) er overhovedet ikke ramt”.

Hvilken oplevelse får man, hvis man går til f.eks. Everest Base Camp?

”Den samme som sidste år. Der er virkelig ikke den store forskel, og hvis ikke man har været der før, vil man ikke lægge mærke til noget.”

Hvilken stemning tror du, man vil møde i landsbyerne og blandt folkene dér?

”Det er jo nepalesernes ønsketænkning, at turisterne kommer tilbage. Hvis turisterne ikke kommer tilbage, så bliver genopbygningsprocessen forsinket og udsat, for så er der ikke nogen penge at genopbygge med.

Det, man lever af på landet i Nepal, det er turisme. Turister, der køber mad, overnatninger og drikkevarer. Det er den økonomi, der er. Der er ikke meget andet. Der er lidt landbrug, men det er småting og ikke rigtig noget, der batter, så hvis rejsende bliver væk, så har nepaleserne det problem, at genopbygningen kommer til at tage meget længere tid.

Det er jo ikke fordi, man på nogen måde får en dårlig oplevelse, hvis man tager af sted, så det virker også mærkværdigt, at folk skulle blive væk.”

Hvilke udfordringer er der for at få de rejsende til at blive ved med at komme til Nepal?

”Der er tre ting, der er afgørende i den proces. Hvordan monsunen forløber er den ene. Hvis vi får en meget kraftig monsun, så kan al den løse jord, der er blevet rystet ned af bjergene, give flere blokerede stier. Den anden ting er sygdom. Der er dog ikke noget, der tyder på sygdomsudbrud, som man var bekymret for, kolera f.eks.

Det tror jeg allerede var kommet, hvis det var, så det anser jeg ikke for noget problem. For det tredje er der Udenrigsministeriets rejsevejledning, der fraråder ikke-nødvendige rejser til Nepal.

Det er rigtig ærgerligt, når de engelske, amerikanske, newzealandske og australske rejsevejledninger ikke har de samme forbehold. Det gør jo nok, at folk, som ikke kender Nepal i forvejen, ikke har lyst til at tage dertil.

Danida og Udenrigsministeriet samt ambassaden har jo en interesse i at landet skal genopbygges, men de spænder jo rent faktisk ben for, at det sker. Det er ikke så smart. Jeg kan ikke se, at det gavner, og jeg kan heller ikke se den reelle fare.

Jeg skal selvfølgelig være ærlig og sige, at der kan være noget, jeg ikke ved. Men nogle gange mistænker man lidt, at der bliver talt til den laveste fællesnævner.”

På Udenrigsministeriets hjemmeside skriver de, at der kan forekomme uroligheder, vejblokader og voldelige demonstrationer. Har der været noget af det?

”Nej, det har der ikke udover normalen i Nepal. Det står der jo stort set ved alle lande. Det, der kunne være en risiko, er sygdom og jordskred, når det kommer til at rejse til Nepal.

Men amerikanerne, briterne, australierne og newzealænderne plejer jo altså også at vide, hvad de snakker om. Det er tre eller fire af de største bidragsydere til turisme i Nepal, de helt store spillere, som giver betinget ja til at tage til Nepal. Det er jo en langt mere afbalanceret udgave af en rejsevejledning end den danske, der er en indirekte hindring i forhold til at få genskabt noget økonomi i landsbyerne og normalisering derude.”

”Det vigtigste er at rejse rundt og bruge nogle penge.”

Hvad er forventninger til trekkingsæsonen i efteråret?

”Alle håber på, at de kan nøjes med en halvering, men mange frygter, at det kommer ned på en tredjedel af normalen. Det kan også være, det ikke går så galt, og der kommer to tredjedele, men mange frygter, det bliver et meget hårdt år.”

Hvad betyder det for Nepal, hvis turisterne bliver væk i det omfang?

”Det betyder to ting. Økonomien her og nu bliver kraftigt forværret, og den arbejdsløshed, der var i forvejen, bliver øget, fordi det er de dér par måneder i efteråret, hvor folk kan tjene penge. Det gør, at genopbygningen, og dermed også demokratiseringen og de socioøkonomiske forhold i samfundet, bliver forringet ganske kraftigt. For det andet frygter jeg, at den positive, men spæde udvikling og løft på service og overordnet produktkvalitet kan få et dyk, før den kommer op igen, da der ikke vil være økonomi til at gøre det ordentligt. Man kan jo ikke beskylde nepaleserne for normalt at lave tingene i høj kvalitet set over et bredt perspektiv. Det er meget groft sagt, men det er jo et billigt budgetland at rejse i.

Til gengæld er den menneskelige faktor i verdensklasse, da det er meget få steder, man har så direkte en tilgang ind i kulturen som i Nepal. Konsekvenserne ved en meget kraftig nedgang i antallet af rejsende er meget tæt på at være uoverskuelige.”

Hvis man tager til Nepal i efteråret, hvad møder der så én i Kathmandu? Nogle vil måske overveje, om det er nu, man skal tage af sted, eller om man skal vente, til der er bygget mere op…

”Det kan jeg godt forstå, men egentligt vil jeg ikke synes, at oplevelsen vil være mindre. Der er ryddet op rigtig mange steder. Ikke fuldstændigt og bestemt ikke som i 100 %, men det er forbavsende flot.

Hvis man kigger på Thamel (det primære turistområde i Kathmandu, Red), så kan du altså ikke se den helt store forskel. Så er der i nogle smågader, hvor man stadig kan se, at der var et jordskælv, og nede ved Durbar Square er der mange af de gamle huse, der er understøttet af stolper, fordi det står lidt skævt. Inde på selve pladsen er det helt forfærdeligt, at de tre store templer kun har soklerne tilbage. Her ligger stadig sten, men de gamle, flotte rækker af huse står der stadigvæk.”

Hvordan bliver man modtaget i Kathmandu?

”Man bliver i den grad vel modtaget!”

Hvis du skulle pege på nogle trek, man skulle tage på nu, hvilke er det så?

”Helt sikkert Everest-området. Annapurna med Poon Hill og hvis lidt længere så Annapurna BC. Nar og Phu – de store, skjulte dale, hvor man kommer lidt op i højtibetansk land – kan også stærkt anbefales. Og så er der Mustang. Der vil man få alt det, som Nepal i bund og grund byder. Det er Manaslu og Langtang, der reelt er ramt.”

Er der noget, man kan gøre for at hjælpe i Nepal?

”Man skal tage derned for at trekke og rejse og ikke andet. Ikke for at deltage i hjælpearbejde. Det vigtigste er at rejse rundt og bruge nogle penge – dvs. skabe arbejdspladser, som vil hjælpe til genopbygning af det pragtfulde land.”

Den 8. august, få dage efter dette interview, ændrede Udenrigsministeriet deres rejsevejledning til ikke længere at fraråde alle ikke-nødvendige rejser til Nepal. Læs mere på www.um.dk. Find den engelske rejsevejledning på www.gov.uk/foreign-travel-advice/nepal, den amerikanske på www.travel.state.gov og den australske på www.smartraveller.gov.au.

JORDSKÆLVET

Den 25. april blev Nepal ramt af et jordskælv, der målte 7,8 på Richterskalaen. Jordskælvet havde sit epicenter 80 km nordvest for Kathmandu og dræbte mere end 9000 mennesker. 23.000 mennesker blev såret. Jordskælvet var så kraftigt, at Mount Everest blev rykket tre centimeter mod sydvest. I løbet af de næste to måneder blev landet ramt et 329 efterskælv, der målte over 5,0 på Richterskalaen, og mere end 20.000 der målte under 4,0. Den 12. maj blev Nepal ramt af endnu et stort jordskælv. Det målte 7,3 på Richterskalaen. 200 mennesker døde og 2500 blev såret. Mere end 450.000 mennesker blev hjemløse som følge af jordskælvene.