På eventyr i Phukets baghave

Et helt andet Thailand

Kajakture ved morgengry på stille junglesøer, flaksende flagermus i skumringen og besøg hos lokale familier i tømmerflådehuse. Gibbonaber, næsehornsfugle og idylliske solnedgange over øde sandstrande. Ikke langt fra turist-øen Phuket, ligger et uberørt og overset Thailand, der skriger på at blive udforsket, oplevet og aldrig glemt igen.

Thailand-655.jpg
Skrevet af: Michael Fjording
Opdateret den 16. aug 2021
Læst af: 9981

Kajakture ved morgengry på stille junglesøer, flaksende flagermus i skumringen og besøg hos lokale familier i tømmerflådehuse. Gibbonaber, næsehornsfugle og idylliske solnedgange over øde sandstrande. Ikke langt fra turist-øen Phuket, ligger et uberørt og overset Thailand, der skriger på at blive udforsket, oplevet og aldrig glemt igen.

Med ét stopper larmen, og nu hører vi kun lidt bølgeskvulp, mens båden hurtigt mister farten. Motoren på vores longtail-båd er sat ud, og styrmanden går straks i gang med at pille ved den store motor, der er fastspændt oven på det fem meter lange piskeris, der udgør både ror og skrue. Det er sidst på dagen, og vi har kun sejlet et kvarter. Jeg når lige at tænke:

”Ah nej, nu når vi ikke frem i dag og må overnatte i det lille fiskerleje, vi lige har forladt,” men heldigvis bliver min tankerække afbrudt af motoren, der med et vældigt brøl bliver vækket til live igen.

Efter en times sejlads ser vi kokospalmerne og den smukke lagune ved øen Ko Phra Thong. Et par mænd står i vandkanten, og vi sejler direkte op på stranden til dem. Det viser sig, at de bare venter på os, så de kan slæbe vores bagage over i landroveren, der holder i vandkanten. Vi får også et lift, selvom der ikke er langt at gå.

100 kilometer borte
Tidligere på dagen landene vi i Phuket. Vi kørte i to en halv time mod nord, sejlede halvanden time i longtail-båd, og nu er vi ankommet på Golden Buddha Beach.

Stranden er flere kilometer lang, og vi indkvarterer os i en af de omtrent tyve hytter, der har hver deres karakteristiske islæt og er bygget i den utroligt charmerende thai-stil, hvor der er lagt vægt på teaktræ. Området er så tæt bevokset, at vi føler, vi bor midt i junglen.

Efter at have pakket ud, sidder vi i skumringen på vores terrasse og ser både aber og næsehornsfugle, mens solen forsvinder ned bag det tilsyneladende endeløse ocean.

At vi tidligere i dag befandt os midt i Thailands mest udbyggede turistområde virker helt uvirkeligt. Vi føler os 1000 kilometer væk fra alle de andre turister i Thailand, da vi går til ro akkompagneret af cikadernes summende aftenkoncert.

Jeg padler langsomt af sted gennem vandet og ser snart de første næsehornsfugle glide majestætisk hen over trætoppene.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


48.000 kilometer i kajak

48.000 kilometer i Kajak

Mødet med grønlænderne

Mødet med grønlænderne

På paddleboard gennem sognefjorden

På paddleboard gennem sognefjorden