Lhasa

Pilgrimme og gadeliv

Hjertet af det ældgamle Lhasa finder man i gaderne omkring Jokhang-klosteret og på den store åbne Barkhor-plads. Den kringlede gade, der løber hele vejen rundt om Jokhang, er flankeret af små boder, hvor tibetanere sælger alt fra bedemøller lavet på yak-knogler, de strålende religiøse malerier, thangkaer og små gyldne Buddha-statuer.

Duften af røgelse hænger i den tynde luft, bedeflagene blafrer over gaden, og man hører munkene messe ’Om mani padme hum’. Gaden er et livligt virvar af lokale, rejsende og ikke mindst pilgrimme, der vandrer rundt og rundt og rundt om et af Tibets vigtigste templer på den hellige kora – rundgangen om noget helligt.

Intet andet sted i Lhasa er gadelivet så levende, og som et af de få steder i byen klinger tonen stadig af ’det gamle Lhasa’, som før kineserne kom.

Momo eller Thukpa ?

Man hører ikke særlig meget om det tibetanske køkken, og det er egentlig en skam. Ser man lige bort fra den harske tibetanske smør-te, der kræver mere end almindelig tilvænning og en særlig form for smagsløg at holde af, så byder små tibetanske restauranter rundt om i Lhasa på godbidder. Momo’er finder man over alt i Lhasa.

De små indbagte eller dampede dejruller med forskellige former for fyld fungerer som såvel små snacks mellem måltiderne som egentlige måltider. En anden klassisk tibetansk specialitet er den tibetanske nuddelsuppe, thukpa, der kommer i adskillige varianter – for eksempel den vegetariske med masser af forskellige snittede grøntsager og spejlede æg skåret i strimler.

I de myldrende gader rundt om Jokhang-templet finder man fine tibetanske restauranter med underholdning i form af gadeudsigt og leben lige uden for vinduet.

Ganden-klosteret

Små 40 kilometer nordøst for Lhasa ligger et af helt store tibetanske klostre, Ganden. Inden kinesernes invasion af Tibet boede op mod 6000 munke i bygninger højt over dalbunden i det, der var et af landets største klostre.

Under kinesernes kulturrevolution blev Ganden plyndret og bombet, så i dag bor der kun en brøkdel af, hvad der gjorde engang. Ganden ligger dog smukt placeret med en imponerende udsigt ned over dalbunden. Vinden rusker i bedeflagene, og ved aftenstid glimter den nedgående sol i floden, der forgrener sig i utallige arme hundredvis af meter under en.

Fra Ganden starter et smukt 80-kilometer trek, der tager fire til fem dage og bugter sig over bjergpas og gennem dale, inden det slutter ved et af Tibets to andre store klostre, Samye.

Tibets gyldne hjerte

Man er ikke i tvivl, om den enorme betydning Jokhang-templet med det gyldne tag har for tibetanerne, når man første gang tropper op ved dets indgang. Ved indgangen finder man konstant en store flokke af dedikerede pilgrimme, der om og om igen i dyb koncentration kaster sig i støvet foran templet på traditionel, tibetansk pilgrimsvis.

Bag dørene ind til Jokhang, der stammer helt tilbage fra det syvende århundrede, gemmer sig den støvede duft af fortiden, lys lavet yak-smør flimrer i halvmørket mellem store gyldne statuer og religiøse relikvier, og den monotone lyd af messende pilgrimme, der drejer på bedehjul, genlyder.

Snyd ikke dig selv for en tur på taget af Jokhang. Herfra er der udsigt ned over Barkhor-pladsen, menneskerne og Potala-paladset. Solnedgangen herfra er uforglemmelig.

De klappende munke

I Sera-klosteret, der er et af Tibets Tre Store Klostre – de andre er Ganden og Drepung – kan man opleve en sælsom tibetansk skik, der trækker tråde adskillige århundreder tilbage: Munke, der øver deres færdigheder i diskussionens fine kunstform. Og det foregår livligt.

Selvom man ikke forstår en klap af, hvad der bliver sagt, er det fascinerende at opleve grupper af munke klædt i mørkerøde dragter, der med fagter og grimasser diskuterer buddhistiske skrifter.

Venligtsindede munke skubber deres ’modstandere’ for at få et svar (uden at der er tale om aggressiv adfærd), og gode pointer bliver ledsaget af et kraftigt klap med hænderne. Får du nok af diskuterende, er der rigeligt med tempelrum, gårde og glemte afkroge af gå på opdagelse i.