• Hjem
  • Artikler
  • Vandretur i Sverige: 3 dage på Vildmarksleden

Vandretur i Sverige: 3 dage på Vildmarksleden

ALENE I EFTERÅRET

Vildmarksleden Bjursås er en 35 kilometer svensk rundtur gennem store skove. Undervejs kan man overnatte i simple, charmerende hytter, der engang blev brugt af skovarbejdere - hyggeligt og perfekt til efteråret.

Vildmarksleden-9.jpg
Skrevet af: Elsa Lysgaard Ranzau / Foto: Rasmus Vejersøe Gregersen og Elsa Lysgaard Ranzau
Opdateret den 01. apr 2021
Læst af: 9708

Vildmarksleden Bjursås er en 35 kilometer svensk rundtur gennem store skove. Undervejs kan man overnatte i simple, charmerende hytter, der engang blev brugt af skovarbejdere - hyggeligt og perfekt til efteråret.

Flammernes lune skær kaster gyldne skygger op på de rå, sprækkede tømmervægge. Midt i hytten har vi tændt et bål i det åbne ildsted, og lyset fra flammerne oplyser hele hytten.

Vi er lige kommet i mål efter den første vandredag på Vildmarksleden ved Bjursås, og hvilken luksus det er for et par vandrere med halvvåde støvler at slutte dagens vandring med at komme under tag.

Det er en af de sidste efterårsture, inden sneen lægger sig over landet, og med en del mørke timer er det skønt at være i en hytte, hvor vi kan røre os lidt mere om aftenen, end man kan i et Telt.

I skovarbejderens gamle hytte
Fra lille Sörskog har vi ramt vandrestier ud gennem åbne skovområder og store, øde myrområder, der som en slags højmose med enkelte spredte fyrretræer ligger som åbent landskab med tuer af gult, vissent græs og vådt mos. Vi kan nemt forestille os en elg dukke frem i tågedisen her i landskabet.

Vi fylder vandflasker og vandpose ved et rislende vandløb, da vi har læst, at der ikke er noget vand ved hytten, som har solide, grå tømmervægge i ubehandlet træ og et par udendørs bænke lavet af træstammer. Den ligger midt ude i skoven. Hytten, Flyrmyrskasern, er en gammel skovarbejderbolig, som nu er sat i stand til glæde for vandrefolket.

Efter en kop te med hyttens gavlvæg som ryglæn er det begyndt at skumre, og vi rykker indenfor i hytten. Snart har vi tændt op i det åbne ildsted midt i hytten og hængt vores støvler til tørre på et par søm i nærheden af ildstedet. I trangiaen bobler tomatsuppe, og duften af friskbagt trangia-pandebrød breder sig i hytten, mens vi taler om, hvordan det førhen har været for skovarbejderne at bo i hytten.

Efter en hel dags hårdt fysisk slid i skoven med træfældning ved håndkraft uden hjælp fra motorsave eller moderne skovmaskiner er de udmattede faldet i søvn i hytten for næste dag at slide videre på præcis samme måde – deres liv har bestemt ikke været præget af luksus. For os er det imidlertid den rene luksus på en vandretur at falde i søvn indenfor i en lun hytte til synet af flammerne.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Find din næste tur her


Ruteforslag
Höga Kustenleden

Höga Kustenleden

Ruteforslag
Mörbylångaleden på Öland

Mörbylångaleden på Öland

Ruteforslag
Silverleden

Silverleden

Andre spændende artikler


Weekendtur i Skåne

Weekendtur i Skåne

Sveriges 3 bedste fjeldstationer

Sveriges 3 bedste fjeldstationer

Vandring i svensk Lapland

Vandring i svensk Lapland