Vandring i Toscana

Historisk oase mellem klipperne

Den lille middelalderbebyggelse Isola Santa blev opført helt tilbage i 1200-tallet. Her kunne pilgrimsvandrere få en bid brød og en seng for natten. I 1657 blev der opført et lille kapel, som står bevaret denne dag i dag, og senere kom et kirketårn til.

Bygningerne er bevaret i den oprindelige byggestil med tegltage, små tætte gader og lavloftede huse. Det er som at bevæge sig rundt i et historisk museum, og tankerne får let lov til at vandre om tidligere tiders liv i disse gader.

Med den gradvise urbanisering og affolkning i bjergene blev Isola Santa forladt for en årrække siden. Bygningerne fik lov til gradvist at forfalde. Planter og træer tog over. Men Gabrielle og hans kone, Antonella, besluttede at redde de historiske bygninger fra forfald og har, til vores held, brugt det sidste årti på at restaurere bygningerne. Isola Santa oser nu af netop det, man drømmer om, når tankerne kredser om charme og idyl i det nordlige Italien.

Her er stille, grønt og autentisk. De fritlagte bjælker i lofterne på værelserne er mørke og skæve, og de rå stensider i murene er ikke til at tage fejl af.

Til toppen af tinderne

Vandet er… friskt! Koldt, vil nogle mene. Men uanset så er vi klokken 7.45 mødt ind til morgenbadning på foranledning fra et par vinterbadere i gruppen. Den slags er bestemt nemmere i et forpligtende fællesskab, så halvdelen er med allerede den første dag. Så er vi ligesom i gang. Som en bonus smager den friskbryggede kaffe og en nybagt croissant fantastisk bagefter. Dertil kan vi i øvrigt tage frugt, brød, yoghurt og müesli. Frokosten bliver leveret i form af en smurt sandwich.

De første timers vandring går op gennem tæt løvskov, luften er en smule fugtig og stien fyldt med rødder og sten. Kastanjer ligger løst spredt overalt. Vi får hurtigt fyldt lommerne med både dem og kantareller. Italienerne er tilsyneladende fuldstændigt ligeglade med kantarellerne. Det er kastanjer og Karl Johan-svampene, de er efter, og området er decideret kendt for spisekastanjerne.

På plateauet ved frokosten går der vilde heste, og vi er omgivet af gamle fårehyrdehytter lavet i kampesten med skiffertage. Et godt sted at være fotograf. Og et perfekt sted at holde frokost. Det bliver en god dag, og snakken går livligt ved aftensmaden. Vi er en blandet flok. Dem, der har fået ’fri fra familien’ derhjemme. Dem, der er med alene for at dele oplevelsen med andre. Og dem, der er her sammen. De fleste er enige om, at det er anderledes hårdt at vandre på de stejle, små stier, end det er på dem, vi kender hjemmefra.

Men også at vi faktisk klarer det rigtig godt og kan meget mere, end vi egentlig tror. Det er sjældent for de fleste at få pulsen op på den måde over så lang tid, og især her på den første dag bliver der både prustet og stønnet.

Bjergkam og kalksten

De følgende dage begynder rutinerne omkring vandringen at snige sig ind. Vi går stejlt opad, til vi kommer fri af skoven og kan nyde udsigten ud over dale og tinder. Frokost ved toppen og ned igen forbi både ny og genkendelig sti.

På tredjedagen går vi fire mand til toppen af Monte Sumbra i 1.765 meters højde – en ekstra tur fra frokoststedet på en halv times vandring hver vej. Men den lille ekstra tur oven i dagens 2000 højdemeter er det værd. Efter bare 15 minutter kommer vi frem til en eksponeret bjergkam med en imponerende udsigt.

Et af de mest særlige steder, vi vandrer, er birkeskoven med de mange hvide kalksten i jorden og store stenblokke, der ligger frit. Det er en fryd for sanserne med de skiftende farver, stemninger og dufte i de forskellige typer skov vi kommer igennem.

Potholes og byvandring

Det er med stort overskud, at vi går den lette, helt flade og korte tur til Marmitti dei Giganti. Den høje, sorte væg af glat skåret marmor, man passerer på vejen dertil, er et imponerende syn, og alle vil hen lige og mærke. Vi snakker om, hvor vildt det egentlig er med så store maskiner, der sådan kan save i klipperne. Vi har set de enorme blokke af marmor på lastbilerne på vejen, og det bliver kun mere imponerende at komme helt tæt på og faktisk se savklingens spor i klippen.

De runde huller fyldt med vand, som ligger spredt i klippen op gennem kløften, stien ender ved, er nogle af Europas største af sin slags. Silten i vandet sliber meget langsomt hullerne større og større. Der er ikke fuld enighed om, hvordan de egentlig starter, og det bliver jo bare endnu mere spændende at være på første række til et af naturens mange mysterier, så man kan gøre sine egne tanker om det.

Eftermiddagens byvandring, isspisning og caféhygge i Castellnuovo står også i fin kontrast til de store udsigter og de mange trin på stejle stier. Sjældent har jeg sovet så godt.

Vejen til en vandrers hjerte

Store udsigter, god mad og følelsen af at være en del af noget større. Her i bjergene får jeg bekræftet, hvorfor Toscana er et af de absolut mest populære rejsemål for danskere på vandreferie i Europa. Der er udfordringen i terrænet, der gør, at man skal arbejde lidt for det. Der er glæden ved at føle sig forkælet med mad og vin. Og der er trygheden ved at være en del af en gruppe med en turleder, der ved, hvad vi skal.

Selv med en hel del rejseerfaring i rygsækken bliver jeg overraskende imponeret over udsigterne. Bjergsiderne er beklædt i grønt fra top til tå, og variationen af buske og træer gør oplevelsen så meget mere eventyrlig. Der er skiftet fra løvskov til nåleskov. De stenede stier i birkeskoven. Fine stier på de åbne skråninger.

Tilsammen gør det hele den samlede oplevelse frisk og underholdende.

Man kan med rette fortabe sig i De Apuanske Alper.

Det siger deltagerne

Marianne, 49 år: ”Det er fedt at komme ned i bjergene, og så er det bare arrangeret. Dejlige mennesker og god natur. Jeg er vild med udsigterne, og topturen var fantastisk. Stedet, vi bor, synes jeg er helt fantastisk. Der er bare en magi over stedet.”

Anders, 37 år: ”Det er nemt at overskue at snakke med nye mennesker, når man kommer tilbage til noget, man kender. Det giver mere overskud at bo med fast hytte. Det kræver også mindre grej. Det er simpelthen nemmere. Turlederen var virkelig forberedt. Det er overraskende meget uspoleret og virkelig en god tur til begyndere. Der er ikke mange steder, du ser så meget bevoksning på bjergene. Der kan det noget, som mange andre steder ikke kan.”

Christian, 47 år: ”Jeg har forbundet Toscana med en lidt anden natur. Jeg havde ikke tænkt, at det var den type bjergoplevelser, og at de lå så tæt og bød på så mange turmuligheder. Et fantastisk smukt område. Og turene har lige været en tand længere og mere krævende, end jeg ville have gået med f.eks. min familie. Jeg er tidligere spejder og dyrker friluftslivet rimelig meget, men kan godt lide at vandre og ville gerne på nogle lidt længere bjergture.

Det her overstiger alle mine forventninger. Det er nogle fede ture, vi har været på, med potholes og de andre udflugter, der har varieret det. Normalt går jeg i små grupper, og for mig selv, men det har været en helt vildt god oplevelse. Det er superhyggeligt. Det at være sammen med nogen, som også er nysgerrige, er vidt forskellige, men alligevel har den samme fælles interesse, giver bare en helt vild god dynamik.”
BOKS

ØRREDFISKERI

Eventyrligt store fisk. Der er bækørreder op til over syv kilo i søen ved Isola Santa. En type fra Middelhavsområdet, der altså bliver dobbelt så stor som den danske. Der er gode muligheder for at fange dem og en halv dags fisketilladelse koster 10 EUR.

På Opdag Verdens tur kan du f.eks. fiske et par timer om eftermiddagen efter vandringen eller springe en halv dag over og nyde det særlige morgenfiskeri ved det brusende vandløb eller en af de små bække, der løber til søen mellem klipperne.

Fiskerisæsonen slutter den 1. oktober, så vil du fiske på turen, skal du vælge en af årets tre første afgange.

4 TIPS TIL OPDAG VERDENS TURE MED FAST HYTTE

1. Forkæl dig selv. Udnyt, at vi bliver kørt med bagagen direkte til døren og hav nogle små ting med, der kan skabe ekstra hygge på turen; et lille stearinlys eller anden varm lyskilde, din yndlingssweater til de kølige aftener, strikketøjet eller en god bog.
   
   
2. Husk Pandelampe og ørepropper. Der kan være lydt, hvor vi bor, og med et par ørepropper sikrer du dig ro for natten. Med pandelampen kan du gå en lille aftentur i mørket eller f.eks. finde rundt på værelset uden at tænde loftslyset, så du ikke vækker de andre.
   
   
3. Overvej vandresko. Vi går med meget let rygsæk, og der er en del højdemeter, så overvej om du vil kunne nøjes med vandresko nogle af dagene. Har du plads til dem, så tag dem med. Så du kan udnytte muligheden for at gå med det lette fodtøj, de dage stierne er til det.
   
   
4. Tag kontakt til de andre deltagere i gruppen inden afrejse. Vi får den bedst mulige tur i fællesskab, og allerede inden turstart kan du skrive sammen med de andre deltagere om at følges til start, nyde en ekstra dag sammen før eller efter turen, eller f.eks. mødes på en af Opdag Verdens mange Gå-med-ture over hele landet.