Risotto med svampe

Let & lækker

Risotto med svampe er en af mine absolutte madfavoritter. Både ude og inde. Her er et bud på en, der egner sig fint til tørring.

DSC07400.jpg
Skrevet af: Esben Syberg
Opdateret den 12. jan 2021
Læst af: 5540

Risotto med svampe er en af mine absolutte madfavoritter. Både ude og inde. Her er et bud på en, der egner sig fint til tørring.

Ingredienser (til 8 personer)

  • 2 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 30 g smør
  • 400 g risottoris
  • 3 dl hvidvin
  • 2 tsk. salt
  • 1 liter god hønsebouillon
  • 60 g frisk parmesan
  • 400 g blandede svampe. F.eks. portobello, champignon og shiitake
  • Lidt mere smør
  • Salvie
  • Salt og peber

Fremgangsmåde
Hak skalotteløgene fint og skær hvidløgene i tynde skiver. Opvarm olie og smør i en gryde og svits løgene, til de er klare, uden at de har taget farve. Skru op for varmen, tilsæt risene og svits dem godt i ca. 1 minut. Tilsæt hvidvin og rør rundt. Drys salt på.

Skru ned for varmen og kom bouillonen i lidt ad gangen, mens du rører. Lad risene suge bouillonen, før der tilsættes mere. Forsæt med at spæde med bouillon, til risene er møre. Det tager ca. 10-20 minutter. Tag gryden af varmen og rør fintrevet parmesan i. Læg låg på gryden og lad risene trække i 2 minutter.

Skær svampene i små stykker og rist dem i lidt smør. Vend svampe og salvie i risottoen og riv rigeligt med parmesan over retten, drys med salt og peber og server straks. Vent med osten, hvis du har tænkt dig at tørre retten. Tilsæt i stedet osten, efter du har rehydreret og varmet op på tur.

Tørring
Bred retten ud på en plade og tørres i dehydrator ved 52 grader i 4-5 timer.

Når retten skal tørres, er det vigtig at veje portioner af, inden man starter tørringen. Så ved man, nøjagtig hvor meget vand, der skal tilføjes i retten for at få samme mængde, når man er på tur.

Det regner man ud ved at trække vægten før og efter fra hinanden. Differencen svarer til den mængde af vand, der skal bruges. Nogle gange skal man dog tilføje lidt ekstra vand, når man rehydrerer.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Via ferrata i de schweiziske alper

Via ferrata i de schweiziske alper

Vandring: Tenerife på tværs

Vandring: Tenerife på tværs