Klatring i Chamonix, Mer du Glace

Der er en helt speciel atmosfære i Chamonix. På hvert gadehjørne ligger et guidebureau, en klatre- eller en skibutik, og om sommeren strømmer folk fra hele verden til Alpernes hovedstad for at give sig i kast med bjergenes udfordringer. En af de mange muligheder er en guidet gletschervandring på Mer du Glace.

4927039-Pedro-.jpg
Skrevet af: Peter Christiansen
Opdateret den 07. apr 2022
Læst af: 10698

Der er en helt speciel atmosfære i Chamonix. På hvert gadehjørne ligger et guidebureau, en klatre- eller en skibutik, og om sommeren strømmer folk fra hele verden til Alpernes hovedstad for at give sig i kast med bjergenes udfordringer. En af de mange muligheder er en guidet gletschervandring på Mer du Glace.

"Voulez vous descendre une cravasse?" Min guide, Gérald, kigger spørgende på mig og peger ned I en dyb gletscherspalte, der forneden snævrer sig ind til en smal, sort sprække. Jeg nikker, og Gerald går i gang med at sætte sikringer i isen, et stykke oven for kanten. Med sin isøkse skraber han gletscherens overflade fri for småsten, så han kommer ned til ren krystalblå is. Derefter tager han to isskruer frem og sætter dem med en halv meters mellemrum. Hver af de cirka tyve centimeter lange aluminiumsskruer er hule indvendigt, og de koster en mindre formue - den næste times tid er de vores "livsforsikring". Isskruerne er forsynet med øjer, og disse forbindes med slynger og karabinhager, så der etableres en dobbeltsikring for det tov, som Gerald til sidst kaster ned i gletscherspalten. Han tager selv den første tur og rappeller ned.

Jeg sætter tovet fast i min karabinhage, tjekker at sikringen er skruet i bund, vender ryggen til sprækken og læner mig baglæns ud over kanten. Med små hop kommer jeg ubesværet ned ad isvæggen. Gérald fortæller, at sprækken sandsynligvis fortsætter 40-50 meter længere ned, så vi tager en lille sten og triller ned i det sorte hul. Vi kan høre, at den bare fortsætter og fortsætter og fortsætter. Heldigvis er der for smalt til, at kroppen kan klemme sig længere ned, så vi forbereder os på at klatre op igen.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Ny superrekord på Denali

Ny superrekord på Denali

Klatring i Chamonix

Klatring i Chamonix

Klippeklatring (og nye venner) i Pakistan

Klippeklatring (og nye venner) i Pakistan