På hundeslæde i Sverige

Sne, livskvalitet og smukke vidder

Jeg er lige så utålmodig efter at stå på ski i fjeldene, som hundene er for at trække hundeslæden videre. Men det er klart, når det magiske og aktive i vildmarkseventyr venter i Sveriges Lappland. En tur hertil er fred til sjælen, perfekt kombineret med fysisk aktivitet.

040519-007.jpg
Skrevet af: Annica Ideström - Foto: Fredrik Schlyter
Opdateret den 13. mar 2020
Læst af: 14880

Jeg er lige så utålmodig efter at stå på ski i fjeldene, som hundene er for at trække hundeslæden videre. Men det er klart, når det magiske og aktive i vildmarkseventyr venter i Sveriges Lappland. En tur hertil er fred til sjælen, perfekt kombineret med fysisk aktivitet.

I den sydlige del af Sverige står æbletræerne i fuldt flor. Her i Sarek i Lappland, Sveriges måske største vildmark, ligger sneen dyb og hvid, og foråret lader vente på sig endnu nogle uger.

Vi er i Saltoluokta, og gennem fem dage skal vi køre hundeslæde lige ind i fjeldverdenen og nyde den sidste vinter og at stå på ski, når det er bedst. Fem slæder og 30 hunde trækker os, seks voksne og Mathilda, vores pige på to år, samt vores solide oppakning.

Ski, mad, Telt, bleer og vælling vejer til, selv om det kun er til fem dage. Normalt havde vi nok kunnet presse vægten ned, men intet må mangle, når vi har så lille en pige med. Komfort og sikkerhed skal være i top.

Så sent på sæsonen er sneen blød. Vi har valgt at starte om natten, hvor den frosne sneskorpe er hårdest, for at skåne hundenes poter mod snitsår. Alle skal op klokken tre, undtagen den lille, som sover videre under pakning, morgenmad og klargøring af hundene. Så er det afgang.

Hundene er ivrige, og de kæmper energisk med slæderne og førerne op over toppen af de stejle bakker fra Saltoluokta til de første fjeldplateauer. Slæderne krænger voldsomt, mens vi forcerer stykker med sten og rødder, som stikker op af sneen.

Farten er høj, og det gælder om at holde tempoet. Vi må hjælpe hundene med at skubbe på, når det er nødvendigt, og løbe bag slæden, når det bliver for tungt for dem.
Matilda sidder helt stille. Vi er urolige for, at hun skal blive bange, så vi standser, ser til hende og taler lidt med hende.

”Hundene skal løbe,” råber hun, og vi forstår på hendes lysende, blå øjne, at det ikke bare er en spændende oplevelse for hende, men ægte lykke.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Siriusmænd på ekstrem Grønlands-ekspedition

Siriusmænd på ekstrem Grønlands-ekspedition

Sirius-patruljen

Sirius-patruljen

Med hundeslæde på Vatnajökull

Med hundeslæde på Vatnajökull