På en dyster og regnfuld efterårsdag i september møder jeg Ole Svensson i hans lille lejlighed i Nørre Lyngvig lidt nord for Hvide Sande.

“Herude har alle øgenavne. Jeg hedder Ole Vandringsmand”, fortæller Ole, mens han ved køkkenboret skærer benene fra nogle friskfangede rødspætter. Det er intet tilfældigt øgenavn.

Fra 1972 til 1997 vandrede han rundt i Danmark, mest i Vendsyssel og langs Jyllands vestkyst. Af og til arbejdede han lidt for føden, men gjorde ellers, i den udstrækning pengene tillod det, hvad han havde lyst til. Nemlig at vandre.

“Jeg havde ikke noget, jeg skulle. Jeg følte mig godt tilpas og var fuldstændig fri,” siger vandrefuglen, der dog har fået presset en uddannelse som murer ind mellem de tusindvis af skridt.

“I Danmark bliver vi opdraget med en norm, der hedder, at man skal lave noget bestemt og have bil, hus og arbejde. Den norm begyndte jeg meget tidligt i mit liv at sætte spørgsmålstegn ved. Samtidig blev jeg interesseret i, hvad der gemte sig ude i verden.”

På sin 50 års fødselsdag i 1999 regnede Ole ud, at det i løbet af de 25 år sammenlagt er blevet til omkring 40.000 kilometer til fods under himlens uendelige tag.

Ingen fast bopæl