Rundt om Tåsinge i Kajak

Det kommer nok ikke bag på nogen, at Det Sydfynske Øhav er en ren legeplads for kajakfolket. Et glimrende udgangspunkt for en tur er Tåsinge, som du kan begive dig rundt om – en tur på omtrent 45 kilometer. 

4322995_E-Petersen.jpg
Opdateret den 16. aug 2021
Læst af: 9140

Det kommer nok ikke bag på nogen, at Det Sydfynske Øhav er en ren legeplads for kajakfolket. Et glimrende udgangspunkt for en tur er Tåsinge, som du kan begive dig rundt om – en tur på omtrent 45 kilometer. 

Inkluder eventuelt den lille ø, Skarø, hvor du kan smage på den lokale is, der ganske enkelt hedder Is fra Skarø. Det gør turen til en rigtig fin weekendtur (og har du længere tid, er der ikke mangel på øer at udforske – tag for eksempel videre til smukke Drejø.)

Start turen i Vindebyøre, hvor du kan få lidt råd med på vejen fra havkajakvirksomheden Nicus Nature, inden du sætter af sted. Ror du med uret passerer du forbi Ventepose Mølle, Valdemar Slot, badestrande og bøgeskov, inden du krydser Lunkebugten.

Her kan det være fristende at krydse tværs over, men der er en grund til, at den lokalt bliver kaldt ’Lumskebugten’ – søen opfører sig ofte underligt herude, så hold dig tæt på land. Du passerer flokke af rastende fugle og skal være opmærksom på, at der er flere steder, du ikke må gå i land. På sydspidsen af Tåsinge kommer du forbi Monnet, Fyns største strandeng. Undervejs passerer du småhavne og fine steder at lægge til.

Leje af Kajak 
Du kan leje kajakker hos Nicus Nature i Vindebyøre på den nordlige spids af Tåsinge for 350 kroner per dag for en Kajak. Tjek www.nicusnature.com 

Overnatning 
Der er teltpladser på sydvestsiden af Tåsinge og på nordsiden Skarø. De ligger begge et par hundrede meter inde i landet.

Mere info
Havkajak – Din guide til Det Sydfynske Øhav er en guidebog med tilhørende kortbog. Køb den for 250 kroner på www.sydfynskeoehav.dk 

Andre spændende artikler


Sommer i det Sydfynske

Sommer i det Sydfynske

Find kajakken frem

Find kajakken frem

Rundt om Mors i Kajak

Rundt om Mors i Kajak

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this