3 pilgrimsture

Camino de Santiago i Spanien, Via Francigena i Italien, og Jesus Trail i Israel

Pilgrimsvandring er en oldgammel tradition, der stadig lokker med velanlagte stier gennem smuk natur samt mulighed for fordybelse. Middelalderlandsbyer, legender og seværdigheder binder hele oplevelsen sammen til en rejse, der nærer krop og sjæl. Vi kigger nærmere på tre kortere strækninger, som alle egner sig til en forlænget weekendtur sidst på året.

shutterstock_631960889-zumm.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 23. jun 2023
Læst af: 10501

Pilgrimsvandring er en oldgammel tradition, der stadig lokker med velanlagte stier gennem smuk natur samt mulighed for fordybelse. Middelalderlandsbyer, legender og seværdigheder binder hele oplevelsen sammen til en rejse, der nærer krop og sjæl. Vi kigger nærmere på tre kortere strækninger, som alle egner sig til en forlænget weekendtur sidst på året.

Via Francigena i Italien

Vejen til Rom

Via Francigena er en oldgammel pilgrimsrute, der fører til Rom og siges at have startet i engelske Canterbury. Den mest berømte strækning er dog den del, der kommer fra Frankrig; deraf navnet, der betyder ’Vejen, der kommer fra Frankrig’.

Der er nok kilometer på ruten til at holde pilgrimsvandreren travl i flere måneder, men det er også oplagt at snøre støvlerne til en mindre del af ruten – for eksempel den del, der går mellem de forfærdeligt charmerende toskanske byer San Gimignano og Siena; en rute på i alt 50 kilometer.

Bakketopsby og vinmarker
Det er svært at forestille sig et mere fortryllende sted at starte end den middelalderlige bakketopsby San Gimignano, der er berømt for sine firskårne stentårne, der rejser sig over hyggelige pladser og snævre gyder.

Uden for bymurene slynger stien sig gennem kuperede landskaber med vinmarker i hjertet af chianti-regionen. Her er rigeligt med middelalderbygninger langs ruten, der følger små grusveje og endnu mindre stier til Monteriggioni, der er som flået direkte ud fra et eventyr med muren, der omgiver byen. Inde bag murene venter hyggelig overnatning.

Turen videre til Siena følger små brostensbelagte veje gennem skov, går forbi ruinerne efter middelalderlandsbyen Cerbaia og videre til Siena, hvor det oplagte sted at slutte er den smukke, stemningsfulde centrale plads Piazza del Campo. Her har du har gjort dig mere end fortjent til at forkæle dig selv på en af de skønne caféer.

Transport: Flyv retur til Firenze for omtrent 900 kroner. Her fra går der lokal bus til San Gimignano og tilbage igen fra Siena. Tjek www.sienamobilita.it

Overnatning: Der er pilgrimsovernatning på den centrale plads midt i lille, stemningsfulde Monteriggioni. I San Gimignano er det af og til muligt at få en særlig pilgrimsrabat på små herberger.

Info: Læs mere om ruten og find kort på www.viefrancigene.org. Vil du have et mere personligt indblik i, hvordan det er at vandre turen samt masser af billeder og links til overnatning, så tjek www.anitaraftery.blogspot.com.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Spanien

Spanien er et slaraffenland, når det kommer til vandreture, og som noget ret specielt, finder man glimrende steder at vandre året rundt. Landet byder nemlig på alt fra zigzaggende ruter under de himmelstræbende tinder i de høje Pyrenæerne over uforglemmelig pilgrimsvandring på Caminoen til lun vintervandring på de Kanariske Øer og Mallorca

Find din næste tur her


Ruteforslag
Camino dos Faros i Spanien

Camino dos Faros i Spanien

Priser fra 8.998,-
Ture på egen hånd
Det ukendte Sicilien - Etna og Stromboli

Det ukendte Sicilien - Etna og Stromboli

Priser fra 3.595,-
Fællesture
Pilgrimsvandring på Caminoen

Pilgrimsvandring på Caminoen

Andre spændende artikler


Øhop med vandring på De Kanariske Øer

Øhop med vandring på De Kanariske Øer

Til Spanien på tandem

Til Spanien på tandem

Gran Canaria - overraskelsernes ø

Gran Canaria - overraskelsernes ø

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this