Fjeldet i Rogaland har nogle højdemeter at byde på, men når himlen er skyfri, og fjeldet er flot og fyldt med lyng, er der ingen, der klager.

Korte vandredage i sjovt terræn
Forskellen i terrænet er vild rundt om Lysefjorden. De første par dage bevæger vi os gennem åbent fjeldterræn. Vi vandrer over bjergpas på bjergpas og holder pause ved bjergsøer. Dagene er korte, men det giver os mulighed for at gå i et sjovere terræn.

Området ved Lysefjorden er specielt, da man næsten aldrig bevæger sig langs en af de der endeløse, flade stier. Vi går på alt fra heder til klippesider, og nogle steder hiver vi os op over skråninger ved hjælp af en kæde. Vandreturen er en oplevelse alene på grund af det terræn, vi går igennem.

Vandredagene er så korte, at man sagtens kan give sig tid til at lade landskabet udfordre én. Nogle dage går vi kun mellem 8 og 11 kilometer, men vi bruger alligevel hele dagen på at bevæge os igennem det fantastiske landskab. Om hvert hjørne og over hvert et pas ændrer landskabet sig. Når vi sætter os ned ved enden af dagen, er det som om, vi har vandret ti forskellige steder.

De allermodigste kan træde ud på Kjeragbolten. Stenen hænger frit en kilometer over jorden. Og der er intet rækværk.

Ved foden af fjeldet
Lysefjorden er ikke bare et flot område. Her er også en del kendte steder, som er yndede turistmål, og vi vandrer forbi de fleste af dem. Forbi Flørlistølen, en trappe med 4.444, trin, og Kjeragbolten, som virkelig gør indtryk.

Kjeragbolten er en sten, der sidder kilet ind mellem to klipper næsten en kilometer over jorden. Det gør kun oplevelsen vildere, at man kan stille sig ud på den. Hvis man altså har modet til det.

Efter den fantastiske oplevelse gør vi holdt for natten i den lille by Lysebotn. Her camperer vi ved enden af Lysefjorden med udsigt fra bunden af de kæmpestore granitfjelde og ser for første gang, hvor enormt området virkelig er. Vi ligger lige ved foden af de sidste fjelde. To af os går ned til vandet og kaster os ud i noget iskoldt sommerbadning.

Da solen begynder at gå ned, nyder vi, hvordan farverne spiller i vandet. Det er slet ikke til at fatte, hvor heldige vi er at opleve sådan en udsigt.

Næste morgen står vi tidligt op og hopper på en færge. På turen er der nemlig indlagt en sejltur lidt over halvvejs, så vi kan nå at vandre op til det allermest kendte sted i Rogaland, Preikestolen. Vi glider hen over det stille vand tidligt om morgenen. Færgen kryber ind langs granitvæggene og lægger til lands ved de bittesmå byer, der klynger sig til de lodrette fjeldsider. Vi sidder på båden og diskuterer, hvor man helst ville bo, da vi bliver enige om, at området gør hele færgeturen værd for dets indbyggere.

Inden længe lægger vi til ved Songesand Kaj. Her nyder vi vores morgenmad ved kajens bænkesæt i ægte langbordsstil, inden vi begiver os langs de markerede stier imod Preikestolen.

Terrænet ændrer sig meget, og vi får prøvet mange ting på turen. Denne aften slår vi teltene op med sten på det rå fjeld.

Mod kendte udsigter
Her på den anden side af Lysefjorden går der ikke lang tid, før vi ved udsigtspunkter kan pege over og se de områder, vi vandrede i for blot få dage siden. Landskabet har ændret sig fra det åbne fjeld til stejle skråninger, hvor vi bevæger os langs klippernes sider. Vi passerer floder og går igennem et skovområde.

Snart kommer vi til ”Wall of Death”, der med sit skræmmende navn egentlig bare er en åben fjeldside, hvor man kan se lige ned til Lysefjorden. I gamle dage havde børn reb om maven, da de legede her. Nu er der en kæde, der følger bjergsiden, som man kan følge. Udsigterne her er lige ud til vandet, hvor vi på den anden side af fjorden havde udsigter ud over fjeldet. Efter halvanden dag kommer vi til et kryds, hvor skiltene viser os op mod Preikestolen.

På hele vores tur har vi haft skyfri himmel og høj sol, men på vores sidste dag har tågen desværre lagt sig over os. Vi spiser frokost ved siden af stien. Preikestolen er en af Norges mest besøgte naturattraktioner, så stien minder om en motorvej for dagtursvandrere. Et par kinesiske turister stopper op og får billeder af os. De virker helt imponerede over vores udstyr, og da vi sidder lidt fra stien, har de fået det indtryk, at vi er de ”professionelle” og ”hardcore” vandrere. Pludselig bliver vi en mini-attraktion for de folk, der går den fire timer lange tur op imod Preikestolens udsigt.

Efter frokost begiver vi os op til udsigtspunktet. Heroppe er tågen ikke lettet, og skuffelsen er tydelig i turisternes ansigter. De har netop vandret den lange tur herop for ingenting. Men i vores lille gruppe er der ikke en sur mine. Vi smiler hemmelighedsfuldt til hinanden. I løbet af de sidste syv dage har vi nemlig fået flere udsigter, end man kunne drømme om, og at vi her ved Preikestolen ikke kan se noget, gør næsten vores tur mere speciel.

I nogle af passene ligger noget af vinterens sne stadigvæk. Smeltevandet skaber afkølende vandløb, som vi nyder under pauserne.

Privat turistattraktion
Det er en af de ting, der gør vandreturen i Rogaland så fantastisk. Vi har besøgt et område, der er kendt for nogle helt bestemte ting. Vi har oplevet det, som turistguiderne siger, man skal. Men ved siden af disse fantastiske oplevelser har vi set de smukkeste udsigter og badet i bjergsøer midt i fjeldet – uden at skulle dele det med nogen. Vi har oplevet et kendt område fra en ukendt side og fået lov til at nyde Lysefjorden og fjeldene omkring den helt for os selv.

Der var en morgen, hvor vi stod op ved siden af en bjergsø. Vores lejr lå helt ned til vandet. På den anden side knejsede nogle klipper op. De var udsmykket med snepletter, der spejlede sig i det blikstille vand. En af de andre sad med fødderne dyppet i vandet og udbrød pludseligt:

”Det er som om, tiden står stille, og vi er de eneste herude”.

Bedre tror jeg ikke, jeg kan beskrive det. Fra den lille sky, der var fanget midt på en bjergsø til de sneklædte klipper gengivet i vandet her; tiden stod stille for os her i de norske fjelde, og vi kunne nyde et ukendt område i vores eget tempo.

Udstyr til turen

Vandreturen i Rogaland foregår med overnatning i Telt i fjeldene. Det betyder, at vi bærer alt det udstyr, vi selv skal bruge. I taskerne har vi blandt andet Telt, sovepose, oppusteligt Liggeunderlag, gasbrænder, grydesæt, langærmet trøje, fiber/dunjakke, lange underbukser, hat og små Handsker. Et andet vigtigt stykke udstyr til fjeldvandring er Vandrestave. De fjerner den tunge belastning, som kroppen påvirkes af, når vi vandrer i det kuperede terræn med fuldt pakkede rygsække.

Hvem kan være med?

Turen er en vandretur med fuld oppakning (Telt, sovepose osv.). Man behøver ikke have tidligere erfaring i fjeldvandring for at deltage. Dagene er korte, ofte ikke længere end 13 kilometer, men terrænet, vi vandrer i, går fra kuperet til stærkt kuperet og kræver, at man er i form for at kunne gennemføre. Som med alt vandring gælder det, at jo bedre form man er i, jo mere kan man nyde vandreturen.