Vandring i Sonfjällets Nationalpark

Sensommer blandt rener og blåbær

Sensommeren er et fantastisk tidspunkt at opleve landskaberne i Sonfjällets Nationalpark. Løvet begynder at få gyldne farver, blåbærrene er modne, myggene er væk og der er kun få andre vandrere på stierne.

P1120925.jpg
Skrevet af: Elsa Lysgaard Ranzau / Foto: Rasmus Vejersøe Gregersen og Elsa Lysgaard Ranzau
Opdateret den 04. mar 2022
Læst af: 12726

Sensommeren er et fantastisk tidspunkt at opleve landskaberne i Sonfjällets Nationalpark. Løvet begynder at få gyldne farver, blåbærrene er modne, myggene er væk og der er kun få andre vandrere på stierne.

”Hver gang jeg vender mig om på stien, sidder du med hovedet nede i en blåbærbusk”.

Ordene kommer fra min kæreste Rasmus, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. En sensommertur i Sonfjällets Nationalpark byder på så usandsynlig mange lækre, velsmagende blåbær, at det er umuligt bare at gå forbi.

Et par dage tidligere har vi lagt den stejle opstigning op på fjeldmassivet bag os. Vi er vandret stejlt op ad gennem fjeldbirkeskov med lave, krogede birketræer, som efterhånden tynder ud og bliver til koldfjeld, da vi kommer over trægrænsen. Sonfjället, med sin grå, nøgne klippe uden træer, rejser sig i ensom majestæt stejlt over et landskab med vidtstrakte, enorme nåleskove.

I det fjerne aner vi Lunndörren – et bjergpas, der genkendes på sin karakteristiske dybe dalgang – samt fjeldene i Helags-massivet. Det er hjemsted for den klassiske jämtlandske fjeldvandring, som vi tidligere har udforsket både sommer og vinter.

P1130066

P1120940Fire ben er bedre end to
Vi lægger fjeldbirkeskoven bag os og kommer til en samling varder i rødlige fjeldsten, som vandrere i tidens løb har stablet ovenpå hinanden for at hjælpe kommende vandrere med at finde vej. Varderne formår dog at forvirre os mere end at lede os på rette vej. For her mister vi stien, og på trods af at vi går frem og tilbage mellem varderne, finder vi den ikke igen.

Det er dog ikke noget større problem, for vi ved, hvilken retning vi skal i og holder højden på fjeldryggen – hvis bare vi følger højdekurven og bliver ved med at gå i samme retning, støder vi på stien igen.

På vores vej udenfor stierne langs fjeldsiden passerer vi gennem et område med blokmark. Grålige, kantede sten på størrelse med fodbolde, der er smidt hulter til bulter oveni hinanden. De dækker hele fjeldsiden. Det er svært at placere fødderne rigtigt på de vippende sten, og jeg priser mig lykkelig for mine Vandrestave, der hjælper med at holde balancen. Fire ben er bare bedre end to.

Festhytten
Efter at være hoppet over en bæk finder vi stien igen. Kort efter står vi oppe på fjeldet og kigger ned på den grønne Sododal. En lille, brunmalet træhytte ligger idyllisk på et plateau i dalen med fine teltpladser. En rislende å sørger for drikkevandsforsyningen.

En mere perfekt lejrplads skal man lede længe efter.

Vi beslutter på stedet at sætte os ind i hytten med vores aftensmad. Denne aften fejrer vi nemlig Rasmus' fødselsdag med en vandremenu lidt ud over det sædvanlige – rygsækkene er fyldt med lækkerier, og straks vi er kommet indenfor, dækker vi op til fjeldtapas.

Hytten bliver pyntet op med tændte fyrfadslys ovenpå omvendte trangiagryder. En Nalgene-drikkevandsflaske fyldt med rødvin bliver hevet op ad rygsækken. Der bliver fyret op under trangiaen, så at vi kan bage friskt, pandebagt brød. På bordet sætter vi hele menuen med oliven, røget skinke, pesto, artiskokhjerter, spegepølse, kapersbær og et par lækre oste, mens duften af det nybagte brød spreder sig i hytten.

P1120964

Istidens gletsjere
Det er svært at vende ryggen til hytten næste morgen, men vi sætter ud på vandrestierne, for meget af nationalparken venter endnu på at blive udforsket. Lidt oppe i terrænet skuer vi tilbage på hytten og Gråsiden; en stor, grå fjeldvæg bag os, hvis navn er ganske passende. Et istidslandskab med morænevolde, nu beklædt med grønt græs, ligger foran os. Man kan tydeligt forestille sig, hvordan landskabet er blevet formet af istidens gletsjere, moræner og smeltevandsfloder, som har skåret dybe render i terrænet.

Mens vi sidder på en af morænevoldene og kigger ud over landskabet, får Rasmus øje på en hvid plet, der bevæger sig ovre på en fjern fjeldside. Kikkerten afslører en flok rener: Én kridhvid samt en flok bedre camouflerede rener i brunlige nuancer. Den hvide ren afslører hele flokkens position så tydeligt, at den næsten ligeså godt kunne spankulere rundt med en skydeskive på brystet.

Renerne græsser upåvirkede. Det lader ikke til, at de har bemærket os på den lange afstand. Flere af dem har imponerende gevirer og går stille og roligt rundt med mulen nede i jordhøjde og spiser.

Bjørne og blåbær
Vi fortsætter gennem det uberørte fjeldlandskab i Härjedalens hjerte. Det virker som om, vi er de eneste mennesker i nationalparken i disse dage.

Vi er på kanten af september, og fjeldsiderne antager rødlige og gyldenbrune nuancer, nu hvor blåbærløvet skifter til rustrøde og gyldne farver. Samtidig er blåbærrene modne og lyser op som små blå pletter i fjeldvegetationen. Jeg benytter enhver chance til at plukke en lille håndfuld blåbær, som jeg gumler på, mens vi vandrer.

Også andre end vi er vilde med Sonfjällets blåbær. ”Bjørnens hjemsted” står der i informationsfolderen fra nationalparken, og vi tilbringer mange af vores pauser med at spejde ud over fjeldsiderne med kikkert for at spotte den firbenede blåbærelsker. Er der noget brunt, der bevæger sig i skovkanten? Eller en brun plet der har flyttet sig ovre på fjeldsiden? Vi får desværre ikke syn for sagen og har stadig et bjørnemøde i Sonfjället til gode.

P1120950

P1130082

Hvor er Old Rasmus?
En anden ting, vi spejder efter, er ’Old Rasmus’; et af verdens ældste træer, som gror netop her på Sonfjället. Den nøjagtige position hemmeligholdes, da man frygter at besøgende vil beskadige træet.

Det er en gammel gubbe på mindst 9500 år, vi er på jagt efter. En gran, som slog rødder kort efter istiden havde sluppet sit greb i Skandinavien, og på et tidspunkt hvor Skandinavien var stort set øde og mennesketomt.

At denne oldsag er navnebror med min kæreste, som netop har fejret endnu en fødselsdag, går naturligvis ikke upåagtet hen, og mange morsomheder fyger gennem luften til stor morskab for i det mindste den ene af os.

Vi ser mange gamle graner, som er små og krogede, formede af vind og vejr, og bare har grene på den ene side og dermed vidner om, at vinden hovedsageligt kommer fra én retning; susende ned fra højfjeldet. I frokostpausen slår vi os ned ved en lille bæk, hvor vi smider os på ryggen midt i blåbærrisene, anretter rygsækkene som ryglæn, fylder trangiakedlen i bækken og sætter vand over til kaffe, mens vi plukker alle de blåbær, som vi kan nå, uden at rejse os op.

P1120932

Hvem der bare var en fugl
Tidligt på dagen finder vi en perfekt teltplads på et lille, fladt plateau med udsigt til en fjeldtop, Högfjället. Navnet stemmer, da det er den højeste top i nationalparken. Vi sidder udenfor teltet og kigger op på Högfjällets top, mens vi plukker blåbær direkte fra liggeunderlagsstolene.

Når der ikke er flere blåbær tilbage indenfor armslængde, flytter vi liggeunderlagsstolene en halv meter og har nu masser af nye bær indenfor rækkevidde lige til at plukke. Fjeldet er på denne årstid myggefrit. Fjeldluften kold og klar.

Næste morgen vågner vi op til strålende sol og en blå himmel som bagtæppe for de grå fjeldsider. Vi bager nybagt brød til morgenmad og soler os, inden vi udforsker en række små blå fjeldsøer i nærheden af vores lejrplads. Imens svæver en rovfugl højt over vores hoveder.

”Hvem der bare var fugl og kunne se fjeldene fra fugleperspektiv,” tænker jeg, men er nu også ganske godt tilfreds med vores udsigt: Blå søer, grå fjeldtoppe, grøn skov og de gyldne nuancer fra løvet, der er ved at skifte til efterårsfarver.

Skovens guld
Vi vandrer videre i solskinnet, og højfjeldet afløses af birkeskov med spredte lave birketræer. Et par ryper flyver lavt henover stien og udstøder høje, gnæggende lyde, så vi farer i vejret, for ellers er her fuldstændigt stille.

Samtidig er multebærrene begyndt at dukke op, så vi ud over de mange blåbær også får mulighed for at smage på skovens guld, som det yndede bær også kaldes i Sverige. Vi slår os ned i solen flere gange i løbet af dagen, indretter os med rygsækken som ryglæn og ansigterne vendt mod solen, som lå vi i komfortable liggestole.

Lyden af kobjælder og muh'en fortæller os, at vi nærmer os afslutningen på vandreturen, fæboden Nyvallen, hvor kvæget er blevet taget på sommergræs siden 1700-tallet. Vi møder de første køer i fjeldbirkeskoven, da vi kommer lige under trægrænsen. Her græsser de frit på fjeldet om dagen, men kommer ned til fæboden om aftenen.

Køernes spor leder os ned til fæboden, og inden længe ser vi en lille samling rustikke, vejrbidte bjælkehuse i en lysning på kanten mellem fjeldet og skoven; det er Nyvallen, vores farvel til fjeldet for denne gang.

P1130131

P1130179


Nationalparken

I Sonfjällets Nationalpark er du i en af Europas ældste nationalparker – allerede for over 100 år siden var man klar over, at dette område er noget særligt, som skal beskyttes. Sonfjället hænger sammen med fire mindre naturreservater. I alt udgør de et område på over 100 kvadratkilometer med højfjeld, fjeldhede, nåleskove, fjeldbirkeskov og myr. Sonfjället er kendt for sin bestand af bjørne, men derudover er der også rener, jærv, los, ræv og elge.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Find din næste tur her


Ruteforslag
Siljansleden

Siljansleden

Ruteforslag
Kungsleden: Kvikkjokk - Saltoluokta

Kungsleden: Kvikkjokk - Saltoluokta

Ruteforslag
Mörbylångaleden på Öland

Mörbylångaleden på Öland

Andre spændende artikler


Friluftskursus i krævende vejrforhold

Friluftskursus i krævende vejrforhold

Hele Sverige på AirBnB

Hele Sverige på AirBnB

Weekendvandring i Vättlefjäll

Weekendvandring i Vättlefjäll

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this