I august 2020 tog jeg en spontan beslutning, der for alvor satte skub i min kærlighed til langdistancevandring. En uge senere stod jeg i det sydtyske. Mit mål? Venedig på den anden side af Alperne.
Det hvide ICE-tog farer med 250 km/t ned gennem Europa mod mit næste store eventyr. Det er knap nok gået op for mig, hvad jeg egentligt har rodet mig ud i, fysisk og mentalt, men humøret er højt, og jeg laver en Instagram-opdatering.
Mine venner og dele af familien aner ikke, at jeg er på vej mod Alperne, og jeg synes, de fortjener at vide, at jeg nok bliver svær at komme i kontakt med den næste måneds tid. For blot en uge siden trykkede jeg “køb” på DSB’s hjemmeside, og planlægningen af knap fire ugers Alpevandring blev der ikke meget tid til.
Jeg ved, hvor jeg skal sove de næste seks dage – resten må jeg tage, som det kommer.
Mit mål er ruten Traumpfad. Den starter i München og er sammensat af mange lokale ruter gennem Tyskland, Østrig og Italien, inden den slutter foran Markuskirken i Venedig. De 560 kilometer og i alt 20.000 højdemeter i Alperne, kombineret med at jeg lider af type 1-diabetes og konstant skal regulere mit blodsukker, skal nok sætte min krop på prøve. Har jeg mon taget munden for fuld?
How to resolve AdBlock issue? 
