Guide: vandring, cykling og topbestigning i Wales

Januar-bjergvinden isner i ansigtet, mens vi forsigtigt klatrer på den smalle bjergkarm. Flere hundrede meter under os forsvinder de lodrette, sneklædte klippesider i tågen. Det gælder virkelig om at sætte fødderne rigtigt på den til-isede, knivsspidse karm.

Asbjørn, Jakob og jeg er lige startet ud på den mest udsatte del af the Snowdon Horseshue. Navnet skyldes formen på bjergryggen, der i et stort U spreder sig omkring bjerget Snowdon – det højeste i Storbritanninen uden for Skotland.

Her har mange engelske ekspeditioner trænet før det gik løs i for eksempel Himalaya, blandt andet George Mallory, der sidst blev set gennem en kikkert i 1924 nær toppen af Mount Everset, og måske var den første, der besteg verdens højeste bjerg. Han faldt dog ned og døde samme dag, inden han kunne fortælle nogen om sin eventuelle bedrift.

Lodret isvæg stopper os
Da bjergryggen pludselig rejser sig i en næsten lodret is- og sneklædt klippevæg på cirka 20 meter suger det hårdt i min mave. Kan det virkelig passe, at vi skal op over den? Et par tal begynder at køre i ring i tankerne.

Jeg har læst i Lonely Planets Wales-guide, at 70 mennesker hvert år kommer alvorligt til skade ved bjergsport i Snowdon National Park, og at 10 af dem dør. Det er for eksempel sket flere gange, at vindstød af orkanstyrke har skubbet folk ned fra the Snowdon Horseshue.

Jakob handler resolut, mens jeg står stille og bekymrer mig. Som en bjergged springer han op ad de eksponerede trin på klippevæggen og beviser, at det ikke er noget problem. Vi andre følger efter og står lidt efter lettet på toppen af væggen og nyder udsigten til dagens fysiske højdepunkt, der titter frem mellem skyerne: Toppen af Snowdon.