Havblik og labyrinter i Sankt Anna Skærgård

De fem kajakker glider lydløst over vandspejlet. Skærgårdens klippeøer og nåletræer spejler sig i det blanke vand, og selv skyerne findes både på deres sædvanlige plads på himlen og som perfekte kopier på havet. Det er svært at se forskel på himmel og hav.

Efterhånden som kajakkerne bevæger sig gennem vandet, splintres spejlbilledet, og den perfekte kopi bliver ødelagt for en stund, for kort efter at blive genskabt når vandet igen lægger sig til ro bag os. Vi er fem venner, der er på tur i svenske Sankt Anna Skærgård. Med den sjældne oplevelse af totalt havblik i skærgården, hvor vi padler rundt på spejlbilledet af skyerne, føler vi os hensat til en helt anden verden.

Grillet laks på egen ø
Nogle dage tidligere har vi taget de første padletag fra den lille skærgårdsflække Tyrislöt og lagt fastlandet bag os. I horisonten stiger en kraftig røgsøjle fra en af sommerens store skovbrande til vejrs, mens vi padler mod øerne og vores første lejrplads. Ved en samling klippeøer sender vi en spejder i land for at undersøge, om der er egnede steder at slå vores tre telte op.

Klipperne skråner op mod midten af øen, og vi er i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er nogle flade steder at placere teltene. Lidt efter vender spejderen tilbage med melding om, at tre små spredte pletter af græs ligger som flade hylder længere oppe på klipperne – vi har fundet vores første lejrplads.

Lidt senere har vi indtaget klippeøen og slået teltene op på de eneste flade stykker med græs på hele øen. Vi er kun nogle timer fra Danmark, men alligevel er det så tydeligt, at vi er kommet til en helt anden natur – her er enorme klipper, nåletræer og en myriade af øer.

Duften af grillet laks stiger til vejrs mellem teltene, mens nye kartofler småkoger i en trangiagryde med havvand. Hollandaisesaucen bobler i en anden gryde. Klipperne er lune at sidde på, og med perfekt havudsigt kan vi nyde vores første måltid på øerne.